Albertslund Kommune - laboratorium for byudvikling

Albertslund Kommune har i en årrække været blandt frontløberne på klima- og energiområdet. Kommunen er blevet anerkendt herfor bl.a. ved udnævnelsen som Energiby i 2009 og for nyligt ved udnævnelsen som Nordisk Energikommune i 2011. Begge udnævnelser er givet som officielle anerkendelser og kvalitetsstemplinger på kommunens gennemarbejdede og ambitiøse kommunale klimaindsatser.

Klimamål

Albertslund Kommune har netop opfyldt sit første CO2-reduktionsmål, som blev bestemt tilbage i 1990’erme, hvor kommunen i sin første agenda 21-plan fastsatte en målsætning om at reducere udslippet med 50 % i 2010 i forhold til 1986 – i alt en reduktion på 170.000 tons CO2 for Albertslund kommune som et geografisk afgrænset område.

Albertslund har nu et nyt mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 80 % i 2050 i forhold til 1986-niveauet – i alt 270.000 tons CO2 - samt et delmål om at reducere emissionerne med 25 % i 2015 i forhold til 2006 – en reduktion på 52.000 tons CO2. Omkring 1/3 af reduktionerne forventes at blive indhentet på boligområdet, hvor kommunen ønsker en reduktion på 18.000 tons i 2015 i forhold til niveauet i 2006 (se Klimaplan 2009-2015).

Laboratorium for byudvikling dengang og nu

Noget af det, der gør Albertslund særlig interessant, er, at størstedelen af byens bygninger (80 %) blev bygget inden for en periode på blot 10 år – mellem 1960'erne og 1970'erne. Størstedelen er boligerne er dermed bygget inden oliekrisen i 1973, og der er derfor ikke taget meget hensyn til boligernes klimaskærm og energieffektiv udnyttelse, fordi energi dengang var billig. Bygningerne er således dårligt isolerede og har et højt energiforbrug.

I Albertslund er der et indbyggertal på 27.706, som fordeler sig på et boligområde, der består af 61 % alment boligbyggeri og 34 % ejerboliger. De offentlige bygninger udgør i alt 120 bygninger, der dækker et areal på 220.000 m2.

Dengang byen blev bygget, blev det til som et laboratorium for byudvikling efter datidens eksperimenterende principper, hvor trafiksystemet er adskilt i stier for bløde trafikanter og veje for hårde trafikanter, og hvor det industrialiserede byggeri i høj grad tog fart. En stor del af bygningerne i Albertslund er således industrielt præfabrikeret byggeri. Det giver Albertslund nogle muligheder og udfordringer i forhold til at skabe nye, effektive og billige energiløsninger til typehusbyggeriet, men samtidig arbejdes der også med at skabe nogle bedre byggestandarder for fremtidens byggeri.

I dag vil kommunen genskabe Albertslund som et laboratorium for byudvikling – men denne gang som et klimalaboratorium.

Klimaplan 2009-15

For at opnå CO2-reduktionsmålene gør kommunen brug af en bred række af styringsinstrumenter, hvor kommunen søger, at ændre på årsagerne til CO2-emissionerne ved bl.a. at fremme vedvarende energi og fjernvarme, benytte energieffektiv teknologi og ændre på selve slutforbruget.

I klimaplanen for Albertslund (Klimaplan 2009-2015) lægges der op til, at byen skal medvirke til at udvikle og demonstrere nye energieffektive løsninger både for boliger, erhverv og de kommunale bygninger. Kommunen lægger vægt på, at klimaarbejdet innoveres gennem netværkssamarbejder og erfaringsudveksling med både erhvervsliv, borgere, vidensinstitutioner og andre kommuner, samt ved at lave demonstrationsprojekter, hvor nye løsninger kan afprøves.

Den nye klimaplan for Albertslund er anden generation af Albertslunds miljøindsats, og kommunen har derfor valgt at betegne den A+. Den indeholder de nedenstående tre målsætninger for kommunen:

Kommunens klima- og energiaktiviteter

I kommunen er der igangsat flere initiativer og de medvirker i flere fora, der understøtter kommunens målsætninger. Blandt disse bør nævnes:

Således benytter Albertslund Kommune en bred vifte af styringsinstrumenter, hvor de har haft en lang tradition for borgerinddragelse på miljøområdet gennem Brugergruppen og Agenda Centeret, men hvor de også er begyndt at lægge vægt på inddragelse af erhvervslivet og samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

Ifølge teknisk direktør Carsten Bluhme benyttes de forskellige fora til at erfaringsudveksle, således at de ikke begår samme fejl, som andre har begået, og samtidig benytter de dem til at komme med nye ideer til at gribe udfordringerne an på. Albertslund ser ikke sig selv som en lukket lille ø, men anerkender forbindelserne til de omkringliggende kommuner og regioner. Albertslund er en del af et sammenhængende arbejdsmarked, transportmarked og byområde, og derfor har de regionale rammevilkår en stor betydning, for den udvikling som kommunen kan skabe.

Albertslundkonceptet

Helt centralt i Albertslunds klima- og boligplan står Albertslundkonceptet. Albertslundkonceptet er et projekt, som Albertslund kommune og en række samarbejdspartnere i 2008 fik tildelt støtte til af Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP). Med Albertslundkonceptet skal der udvikles, testes og demonstreres et koncept for omkostningseffektiv energirenovering, der kan reducere energiforbruget markant i den eksisterende boligmasse. Albertslundkonceptet skal vise at lavenergirenoveringer kan lade sig gøre og betale sig i praksis. I Albertslund er der derfor foretaget en række prøverenoveringer til minimum lavenergiklasse 1, hvor der også tilgodeses krav til ”gode og velfungerende boliger med god arkitektur og æstetik, godt indeklima, sunde materialer, godt dagslys høj komfort”. Der lægges dermed vægt på en helhedsløsning i renoveringen, hvor beboerne ikke kun skal opleve en mindre el- og varmeregning, men også opnå bedre kvalitet i boligen.

Særlig i Albertslundkonceptet afprøves en række temaer og løsninger indenfor energirenovering. De er:

Demonstrationsprojekter

Til trods for kommunens mangesidede indsats for at reducere boligbyggeriets belastning, så afspejler det sig ikke markant i evalueringerne og i det grønne regnskab de seneste par år (Grønt regnskab, Green Cities revisionsrapport 2010 og Miljøredegørelse 2010). I kommunens grønne regnskaber fremgår det, at der har været et fald på omkring 5.000 tons CO2 i perioden 2006 til 2010, men i 2009 og 2010 har det været stagnerende på et niveau lidt over 2008-niveau.

Albertslund Kommune har ellers både etableret passivhus-standarder i flere af kommunens institutioner, har lavet energirenoverings-demonstrationsprojekter for typehusbyggeri gennem offentligt private partnerskaber (OPP), der skulle være socioøkonomisk rentabelt, har foretaget strategisk energiplanlægning ud over kommunegrænserne og lavet borgerinddragelsesprojekter, hvor energiforbrugende borgere har haft mulighed for at få besøg af en klimakonsulent. Albertslund Kommune har således fulgt mange af de anbefalinger, som fremlægges som god planlægning og regulering til at skabe klimaændringer i byggeriet. At der alligevel ikke er kommet større CO2-reduktioner på boligområdet, og at kommunen som geografisk afgrænset område fra 2010 til 2015 skal opnå over dobbelt så mange reduktioner for at nå målsætningen, behøver dog i følge Carsten Bluhme ikke at vække bekymring endnu. Det skyldes, at de projekter der indtil nu har været igangsat, hovedsageligt har været demonstrationsprojekter og afprøvning af forskellige teknologiløsninger. Disse projekter har blandt andet været:

Innovative energirenoveringsprojekter i stor skala

Det er altså ikke storskalaprojekter, der er igangsat endnu, men projekterne har dannet grundlaget for en forståelse af de muligheder, der er for energi- og omkostningseffektiv renovering og nybyggeri. I de kommende år er det planlagt, at en stor del af Albertslunds boligområder skal gennemgå store renoveringer af bygningsmassen. I 16 ud af kommunens 42 boligområder har kommunen og boligforeningerne planlagt energirenoveringsprojekter, der støttes med flere milliarder af bl.a. Landsbyggefonden. Ifølge Carsten Bluhme er der i Albertslund Syd fx 550 rækkehuse og 1000 gårdhavehuse, som i år gennemgår boligrenoveringer for omkring 4 milliarder kroner. Det er planen at alle boligerne i Albertslund syd, der i alt inkluderer 2.200 almene boliger, i 2014 skal være renoveret til henholdsvis lavenergiklassestandard 1 for gårdhusene, energiklasse 2 for rækkehusene og efter bygningsreglementets gældende krav i 2006 for etageejendommene (se Klimaplan 2009-2015).

De 16 boligområder udgør omkring 75 % af de almene boliger, og de planlagte renoveringer står for 38 % af boligernes samlede CO2-udslip (se Klimaplan 2009-2015). Det kan således forventes, at kommunens regulering og planlægning i løbet af nogle år vil afspejle sig i reelle CO2-reduktioner og dermed vil kommunens mål blive nået.

Til at underbygge udviklingen har kommunen også igangsat en del borgerorienterede og adfærdsregulerende projekter, men selv om en del besparelser kan findes her, så tager det også tid at få alle borgerne med. Blandt de borgerorienterede og adfærdsregulerende projekter, som er igangsat, kan nævnes de nedenstående:

Der ud over har kommunen indgået en række aftaler om yderligere tiltag, der skal styrke klimavenligt byggeri og –renovering. I følge Carsten Bluhme har kommunen fx indgået en aftale med boligselskaberne om, at der ved boligrenoveringerne systematisk skal tænkes i montagebeslag og gennemførelsesmuligheder for solceller. Det vil gøre det muligt for den enkelte lejer i det almene boligbyggeri selv at etablere et solcelleanlæg uden at skulle gribe ind i bygningskonstruktionen. Yderligere skal der være mulighed for at indgå en lejerpagt, der giver lejeren mulighed for at opgradere bygningen til højere kvalitet end standardpakken. Når lejeren flytter, får lejeren pengene fra den ekstra investering i renoveringen med. På denne måde vil de i Albertslund øge motivationen for at højere standarder udføres ved at skabe øget medejerskab til lejerne.

Helhedsorienterede løsninger

Grunden til at Albertslund Kommune har kunnet igangsætte så mange initiativer har flere forklaringer. En af dem er, forklarer Carsten Bluhme, at der er politisk konsensus for, at kommunen skal være med til at skabe noget og ændre verden gennem lokale tiltag. Byen blev bygget på ambitioner og optimisme, men den står nu overfor en række udfordringer med demografien, befolkningssammensætningen, arbejdsløshed og med meget nedslidte bygninger. Det er en by med mange ældre og mange med anden etnisk herkomst. Der er øgede udgifter på bl.a. sundhedsområdet, men der er ikke en øget indkomst, og derfor står kommunen overfor at skulle omkalfatre en masse processer og strukturer for at få mest mulig værdi for pengene og for at få budgettet til at gå op.

I kommunen har de forsøgt at vende disse udfordringer til at blive byens styrke. Med den politiske opbakning og med en kommune, hvor der er højt til loftet, så kan det skabe nogle nye og innovative løsningsmuligheder, som også kan øge byens konkurrenceevne. I byen prøver man at koble strukturændringer, konkurrenceændringer, energiteknologiudvikling, byudvikling og velfærdsudvikling sammen ved at tænke helhedsorienteret i løsningerne af byens problemer. Når kommunen og boligforeningerne således energirenoverer en del af boligmassen, er det ikke kun renoveringer af boligens klimaskærm. Der lægges også vægt på at øge kvaliteten af boligen ved fx at lave nyt køkken og badeværelse m.m.. Lignende helhedsorienterede tankegang kan findes ved kommunens nedlægning og sammenlægning af flere skoler og institutioner. Det var en nødvendighed pga. budgetnedskæringer, men ved at renovere, udbygge og bygge nye institutioner, der har et lavere energiforbrug og benytte nye eksperimenterende principper, har omlægningen skabt mere motiverede pædagoger, et større rum for faglighed blandt lærerne, samt optimeret de fysiske rammer. Således har kommunen forsøgt at vende omlægningen, der kan ses som en besparelse til også at være en fordel for institutionerne.

 

Af Runa Lund Sørensen, Inger Stauning, Jesper Holm og Bent Søndergård, RUC 2011

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk