Finanslovens energi- og klimapolitiske tiltag
Aftalen om finansloven for 2012, der er indgået mellem Regeringen og Enhedslisten, lægger særligt vægt på nye grønne løsninger og teknologier, hvor klima- og energirigtige initiativer søges styrket, samtidig med et øget fokus på økologisk produktion (Finansloven for 2012).
Den nye finanslovsaftale har som konsekvens, at skatter og afgifter samlet bliver hævet med netto 5 mia. kr. Disse indtægter skal bl.a. bruges til at finansiere Regeringens og Enhedslistens udspil om nye grønne løsninger.
Regeringen og Enhedslisten fremlægger i aftalen om finansloven 2012, at de ønsker, at forsøge at kickstarte dansk økonomi ved bl.a. at fremrykke og igangsætte allerede planlagte offentlige investeringer for i alt 18 ¼ mia. kr. i 2012-2013. Fremrykningen af investeringer begrundes af aftalepartierne med et ønske om at vende negative udsigter for både væksten i dansk økonomi og for ledigheden. Midlerne skal bl.a. bruges på renovering af det almene boligbyggeri, omstille til mere vindenergi og biomasse, samt undersøge mulighederne for oprettelse af en betalingsring.
Grønt fokus
I finanslovsaftalen for 2012 mellem Regeringen og Enhedslisten lægges der vægt på, at der skal skabes bedre rammer for, at Danmark kan blive et grønt videns- og produktionssamfund.
For at opnå den grønne omstilling har Regeringen og Enhedslisten afsat en række midler til bl.a. mere økologi, renere natur, godt vandmiljø og grøn teknologi. Herunder afsættes der fx 50 mio. kr. til oprettelse af et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) i 2012, der skal styrke Danmarks positioner indenfor cleantech.
Energirenoveringer og bæredygtigt boligbyggeri
En stor del af de klima- og energipolitiske tiltag i finansloven omhandler den eksisterende og kommende bygningsmasse i Danmark. Således afsætter Regeringen og Enhedslisten bl.a. i alt 500 mio. kr. årligt i 2013 og 2014 til en støtteordning for energirenoveringer af den eksisterende boligmasse. Fx skal der ydes tilskud til vinduesudskiftning, tilslutning til fjernvarme, efterisolering og tilslutning til vedvarende energi. Den grønne boligordning vil gælde for alle typer af boliger – både leje-, andels- og ejerboliger.
Indtil den nye støtteordning træder i kraft vil den eksisterende BoligJobordning i 2012 fortsætte, men med en mere grøn profil, hvor fx klimarigtige istandsættelser i boligen kan støttes.
Blandt aftalerne på særlige områder er tillægsaftalen til boligaftalen af 8. november 2010, der er indgået mellem alle partier undtagen Enhedslisten, samt aftalen om fordeling af forskningsreserven i 2012, som alle partier har godkendt, vurderet som særligt betydningsfulde for en klima- og energirigtig udvikling.
Tillægsaftalen til boligaftalen af 8. november 2010 har betydning idet den betyder, at landsbyggefondens investeringer til renoveringer af det almene boligbyggeri, der oprindeligt var planlagt til at blive udført i 2012 og 2013, i stedet udmøntes i 2011 – i alt et løft på 2.500 mio. kr. Ligeledes fremrykkes 3.000 mio. kr. fra 2013-2016 til udmøntning i 2011. Det betyder at landsbyggefondens investeringsrammer i 2011 udgør 10.640 mio. kr., i 2012 udgør 2.640 mio. kr. og i perioden 2013-2016 vil udgøre 1.890 mio. kr. årligt. Med dette fremryk i investeringerne til renoveringerne af det almene boligbyggeri, må det forventes – selvom det ikke er et kriterium – at de almene boliger også bliver mere energieffektive som følge af renoveringerne. Meget af det almene boligbyggeri er fra perioden 1960-90 og erfaringerne fra bl.a. Albertslund Kommune viser, at der i netop disse bygninger er et stort reduktionspotentiale ved gennemførelse af renoveringer.
Slutteligt har alle partierne besluttet at understøtte forskningen og kompetencerne indenfor energieffektive teknologier til bæredygtigt byggeri ved at bevilge yderligere 10 mio. kr. til Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter inden for dette område. Her vil der blive lagt særligt vægt på integration af solenergiløsninger til at producere energien til det bæredygtige byggeri.
Klimatilpasning
Regeringen og Enhedslisten afsætter 10 mio. kr. til at sikre at alle kommuner inden for de kommende to år får udarbejdet en handlingsplan for klimatilpasning. Som hjælp til dette arbejde pålægges Miljøministeriet at nedsætte en Task Force.
Der ud over ønsker Regeringen og Enhedslisten at forhøje kørselsafgifterne for lastbiler. Det ekstra provenu, der forventes at komme af denne afgiftsforhøjelse skal øremærkes til at bruges på den kollektive transport.
En anden afgiftsforhøjelse, der skal indføres er NOx-afgiften. Den forhøjes til ca. 25 kr. pr. kg, hvilket skal ses i forhold til de nuværende 5 kr. pr. kg. Regeringen og Enhedslisten beskriver, at de anerkender, at elværker og cementindustrien allerede har reduceret udledningen betragteligt siden NOx-afgiften blev indført, men øgningen af afgiften skal motivere til en videre reduktion.
Øget grøn forskning
Aftalen om forskningsreserven medfører en øget bevilling på 300 mio. kr. til forskningsreserven, så den i alt udgør 986 mio. kr. i 2012. Af disse midler er 200 mio. kr. i 2012 øremærket til strategisk forskning indenfor miljøteknologi, energisystemer og fødevarer. 120 mio. kr. af de 200 mio. kr. skal gå til forskning i fremtidens energisystemer med henblik på at mindske afhængigheden af de fossile brændsler og udslippet af drivhusgasser, samt understøtte udviklingen af nyere vedvarende energiteknologier. Yderligere skal 40 mio. kr. gå til forskning i miljøteknologi indenfor bl.a. klimatilpasning.
Ud over midlerne til den strategiske forskning, hvor der er særligt fokus på grøn forskning, så afsættes der også 321 mio. kr. i 2012 til energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprojekter (EUDP), samt forskningsprojekter med samme formål.