Forslag om nyt EU-direktiv om energieffektivitet
Europa-kommissionen offentliggjorde den 22/6 2011 ”Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om energieffektivitet og om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF”. Dette nye direktivforslag er lavet på baggrund af en vurdering af, at EU på nuværende tidspunkt ikke vil kunne opfylde sit mål om at øge energieffektiviteten med 20 % i 2020, som planlagt i 2020-strategien.
Formålet med direktivet er at opnå et reduceret energiforbrug, men det skal også ses som en hjælp til at opnå medlemslandenes mål om en større andel af vedvarende energi i deres energiforbrug – hvor Danmark har forpligtet sig til, at vedvarende energi skal udgøre 30 % i 2020.
Direktivforslaget er endnu ikke vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, hvilket betyder, at der endnu kan forekomme ændringer. En vedtagelse af det nuværende direktivforslag kan imidlertid medføre stor positiv indflydelse på byggeprojekter om klima- og energi, idet direktivet fremsætter skærpede krav til medlemsstaterne, til den offentlige sektor og til energidistributører og –leverandører. Vi vil derfor i det nedenstående opridse hvilke tiltag, der er blevet fremlagt i direktivforslaget for at tegne et billede af, hvad regionens virksomheder og kommuner kan forvente, at der kommer af regulering indenfor klima- og energiområdet.
Direktivforslaget kan relateres til en del af de aspekter, der blev fremlagt i kommissionens energieffektivitetsplan i marts 2011, hvor en del er blevet omsat til bindende tiltag i direktivet. Disse aspekter omhandler bl.a., hvorledes EU kan opnå yderligere besparelser i energiforsyningen og i energiforbruget.
Krav til medlemsstaterne
Med direktivet for energieffektivitet er der søgt at fastsætte nogle regler, der skal fjerne nogle af de eksisterende barrierer og markedsfejl, som forhindrer en mere effektiv udnyttelse af energien både i forsyningen og i slutforbruget.
I forslaget kræves det af medlemsstaterne, at de fastsætter nogle nationale ordninger for energisparepligt og et nationalt mål om energieffektivitet i 2020. I juni 2014 vil kommissionen vurdere – ud fra medlemsstaternes indrapporteringer – om Fællesskabet kan opnå sit mål om 20 % reduktion i 2020. Hvis det ikke er tilfældet, vil EU-kommissionen overveje, om der gennem et lovforslag skal fastsættes bindende nationale mål.
Helt konkret bliver der i direktivforslaget fremlagt følgende krav til medlemsstaterne:
Medlemsstaterne skal:
- arbejde for, at alle slutkunder kan få et energisyn til en overkommelig pris - store virksomheder skal have foretaget et energisyn inden juli 2014 på en uafhængig og omkostningseffektiv måde, og efterfølgende skal det udføres mindst hvert tredje år.
- sørge for, at alle slutkunder af energi og varmt brugsvand får opsat individuelle intelligente målere, der måler det faktiske forbrug og forbrugstidspunkt.
- inden juli 2013 vedtage planer, der både vurderer potentialet for energieffektivitet i alle led af energiforsyningen og udpeger konkrete foranstaltninger og investeringer til forbedring heraf.
- fremme markedet for energitjenester, - også for små og mellemstore virksomheder. Det skal ske ved at sikre en høj formidling og oplysning om energitjenester, samt indføre standardkontrakter for energiydelser til den offentlige sektor, der bl.a. skal indeholde en liste over effektivitetsforanstaltninger og opnåede besparelser.
- sikre, at der inden 2014 findes attesterings- eller kvalitetsordninger for leverandører af energitjenester, -syn og –effektivitetsforanstaltninger, samt installatører af bygningsdele.
- hvert år indsende en statusrapport om realiserede energieffektiviseringer.
- i 2014, og herefter hvert tredje år, sende supplerende rapporter med oversigter over politiker, handlingsplaner, programmer og foranstaltninger for energieffektivitet både på nationalt, regionalt og lokalt niveau.
- fjerne incitamenter til, at energiudbydere unødigt øger mængden af energi.
- fastsætte og indføre sanktionsordninger, hvis parterne ikke opfylder kravene om energisparepligt og måling (se afsnittet om krav til energileverandører og -distributører).
- lave en national varme- og køleplan, der har til formål at udnytte og udbygge højeffektiv kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Det skal sikres, at planen bliver implementeret i den lokale planlægning.
- senest tolv måneder efter, at direktivet træder i kraft, oprette de nødvendige love og administrative bestemmelser.
Hvis medlemsstaterne ikke tilfredsstillende opfylder de ovenfor nævnte målsætningerne, kan kommissionen udstede en henstilling.
Krav til den offentlige sektor
For den offentlige sektor sættes der særligt øgede krav til renoveringer af de bygninger, som staten ejer, og til anvendelse af høje energieffektivitetsstandarder ved køb af bygninger, produkter og serviceydelser.
Nedenfor har vi fremhævet de konkrete tiltag, der ifølge direktivforslaget skal foretages i den offentlige sektor:
- 3 % af etagearealet af de bygninger, der ejes af offentlige instanser, skal renoveres årligt til omkostningsoptimale niveauer - med start senest i 2014. Som minimum skal bygningerne renoveres, så de opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne fastsat i landet – i Danmark fremgår de i Bygningsreglementet.
- Der kan benyttes en margin på to år til at flytte et energirenoveringsoverskud frem eller tilbage i forhold til at opfylde kravet om 3 % renovering.
- Senest i 2014 skal der være foretaget en kortlægning af offentlige bygningers etageareal og den enkelte bygnings energimæssige ydeevne.
- Offentlige organer opfordres til at vedtageenergieffektivitetsplaner med energisparemål og indføre et energiledelsessystem.
- De offentlige organer skal kun købe produkter, tjenester og bygninger med høje energikrav.
Krav til energidistributører og –leverandører
For at reducere klimabelastningen fra bygninger i Danmark, som i dag står for omkring 40 % af drivhusgasudledningerne, er det vigtigt også at få energidistributører og –leverandører involveret. I Danmark har der i en årrække ligget en aftale om, at energidistributører og –leverandører skal medvirke til at opnå besparelser hos slutbrugeren. I direktivforslaget lægges der op til at energidistributører og –leverandører fortsat har en forpligtigelse til at opnå energibesparelser.
De konkrete kriterier, der fremsættes for energidistributører og –leverandører, er de følgende fire punkter:
- Indførelse af nationale energisparepligtordninger for energidistributører og –leverandører, hvor de forpligtes til at opnå årlige besparelser på 1,5 % af deres energisalg gennem energibesparelser hos slutkunder.
- Kortsigtede besparelser må ikke udgøre mere end 10 % af de opnåede besparelser, og de skal kombineres med langsigtede besparelser.
- De forpligtende parter (energileverandører og -distributører) skal som minimum indsende data om opnåede besparelser og data om forbrug hos slutkunder samt ændringer af forbrug hos disse.
- Transmission- og distributionsnetoperatører skal garantere elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion og yde prioriteret adgang til elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion.
To direktiver bliver til et
For at ensrette de eksisterende juridiske rammer, skabe bedre sammenhæng, forenkling og en mere integreret tilgang til energieffektivitet og –besparelser, har kommissionen vurderet, at det vil være den bedste løsning, at ophæve de to direktiver, henholdsvis kraftvarmedirektivet (2004/8/EF) og energitjenestedirektivet (2006/32/EF), som overlapper med det nye forslag. De to direktiver har ikke formået at udnytte energibesparelsespotentialet til fulde, mener kommissionen. Dog vil kommissionen bevare artikel 4, stk. 1-4 og bilag I, III og IV i energitjenestedirektivet, da det indeholder et mål om 9 % energibesparelser i 2017. Det er langt fra målet om 20 % besparelser i 2020, men det er et skridt på vejen.