Klimapolitiske målsætninger og tiltag fremlagt i regeringsgrundlaget 2011
- med særligt fokus på boligområdet
Regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen blev fremlagt i oktober 2011 (Regeringsgrundlag 2001), som et forlig mellem Socialdemokraterne, De Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. I dette regeringsgrundlag er der i de politiske hensigtserklæringer i høj grad lagt op til en omstilling af dansk økonomi til en grøn økonomi, hvor der bliver lagt særlig vægt på, på sigt, at skabe uafhængighed af fossile brændsler ved at optimere de vedvarende energikilder, mindske drivhusgasudslippet og minimere energiforbruget.
I regeringsgrundlaget står der at ”… bæredygtighed, grøn økonomi og konkret indsats overfor stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer [står] meget højt på regeringens dagsorden”. For KIBS-projektet er dette yderst positive udmeldinger, hvis de bliver fulgt op med bedre rammevilkår og tiltag, der kan styrke virksomhederne, kommunerne og boligforeningerne til at skabe mere attraktive, klimasikrede og bæredygtige bygninger.
Klimapolitiske målsætninger
Den nye regering fremsætter en række klimapolitiske målsætninger. Målsætningerne er her kort opridset:
- Danmarks energiforsyning skal bestå af 100 % vedvarende energi i 2050.
- Halvdelen af el-forbruget skal komme fra vind i 2020.
- Danmarks udslip af drivhusgasser skal reduceres med 40 % i 2020 i forhold til 1990.
- Kul skal udfases fra danske kraftvarmeværker og oliefyr skal udfases senest i 2030.
- El- og varmeforsyningen skal være dækket af vedvarende energi i 2035.
Innovation i byggesektoren kan medvirke til at opnå disse målsætninger bl.a. gennem energirenoveringer af de eksisterende kommunale og private bygninger samt gennem nytænkning ved nybyggeri. ;
Konkrete tiltag
I regeringsgrundlaget fremlægges en række konkrete tiltag, som regeringen vil igangsætte for at opnå de klimapolitiske målsætninger. Herunder er en del af tiltagene på boligområdet. I regeringsgrundlaget står der, at ”energirigtige boliger er en central del af et bæredygtigt samfund”. De konkrete tiltag, der har eller kan have betydning for boligsektoren, kan ses nedenfor:
- Oprettelse af grøn tilskudspulje til energirenoveringer af private boliger i 2012 og 2013.
- Flere renoveringer af de almene boliger i 2012.
- Flere investeringer i kommunerne og regionerne i 2012 - herunder klimatilpasning og renovering.
- Styrkelse af Landsbyggefondens renoveringsindsats - særligt med flere energibesparelsesprojekter.
- Undersøgelse af mulighederne for at Landsbyggefonden kan stille garanti for besparelserne i boligselskabernes energispareprojekter.
- Oprettelse af en model for rentable energirenoveringer i privat udlejningsbyggeri.
- Nedsættelse af en task force, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning og sikre implementering af EU's oversvømmelsesdirektiv.
- Udbygning af vedvarende energi finansieres fortsat bl.a. gennem PSO-tariffen (en afgift, der betales af forbrugerne over elregningen).
- Omlægning af skatten så den bl.a. fremmer en grøn udvikling.
- Udarbejdelse af en samlet strategi for etablering af elnet i DK.
- Opprioritering af forsknings- og udviklingsmidler til klima- og grønne energiteknologier.
- Udarbejdelse af konkrete forslag til finansieringen af drivhusgasreduktion – fx gennem omlægning af afgifter som foreslået i VK-regeringens Energistrategi 2050.
- Udarbejdelse og implementering af bred og langsigtet energiaftale.
- Indføre nye retningslinjer for beregning af samfundsøkonomisk rentabilitet af miljø- og energiprojekter - bl.a. indebærer det forudsætninger om lavere kalkulationsrente og realistiske energiprisstigninger.
- Indføring af ny klimalov med målsætningerne indskrevet. Miljøøkonomisk Råd får til opgave at evaluere og igangsætte tiltag - samt rådgive regeringen i klimaspørgsmål.
De konkrete tiltag skal, ifølge regeringen, medvirke til, at Danmarks førerposition på det grønne område bevares og styrkes – fx inden for energiområdet. Regeringen mener, at der skal føres en mere målrettet erhvervspolitik, hvor der skal sættes fokus på de danske styrkepositioner, hvor der er en stigende global efterspørgsel – fx inden for klima og miljø. Bl.a. ved at styrke de danske positioner og motivere til at fremme en grøn udvikling ønsker den nye regering, at Danmark kan blive et grønt demonstrationsland.
I regeringsgrundlaget lægges der op til, at Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation indenfor energi og miljø, og der lægges op til, at det særligt er nye offentligt-privat partnerskaber (OPP), der skal medvirke til en grøn omstilling. Den grønne omstilling anses ikke kun som godt for miljøet, da den også skal understøtte en øget beskæftigelse i Danmark og fremme økonomisk vækst.
Den udenrigspolitiske indsats
For at styrke det grønne marked udenlands og for at skabe en global miljøpolitisk udvikling lægger regeringen op til, at den udenrigspolitisk vil gøre en indsats for at fremme grøn vækst og en bæredygtig udvikling. De konkrete udenrigspolitiske fokusområder, der nævnes i regeringsgrundlaget er opsummeret nedenfor:
- De vil arbejde for at skabe en stærk europæisk stemme i de internationale forhandlinger og ved Rio +20 topmødet i Brasilien 2012.
- De vil arbejde for en ambitiøs og bindende klimaaftale.
- De vil presse på for, at EU forpligter sig til en 30 % CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990.
- De vil arbejde på, at EU's budget for perioden 2014-2020 kommer til at understøtte en grøn udvikling.