• Forside
• English
• Kontakt

• Kommuner, klima og byggeri
• Scenarier for klimaændringer
• Klimakrav og virkemidler
• Omstilling af byggesektoren
• Eksempelsamling
  • Kommunal planlægning
  • Byggetekniske eksempler
  • Bebyggelser
  • Innovative forløb i virksomheder
    • RGB - en innovativ virksomhed
    • Fremtidens parcelhus, Herfølge
• Links og litteratur
• Om projektet
• Arrangementer

Fremtidens parcelhuse, Herfølge – et innovativt udviklingsprojekt

Fremtidens parcelhus blev initieret i 2005/06 med det formål at udvikle byggesektoren. Det er et demonstrationsbyggeri, hvor kravet var, at det skulle være et lavenergibyggeri (klasse II eller I i forhold til BR06), og at det skulle være Svanemærket. Svanemærket stiller her krav til energi og ventilation og til materialevalg. Det fordrer desuden kvalitetssikring og styring af byggeprocessen, samt udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner for beboerne. Se kriterierne på www.ecolabel.dk/kriterier.

Projektet omfatter i alt 86 huse fordelt på 49 parcelhuse, 9 dobbelthuse og 21 rækkehuse. Januar 2008 er ca. halvdelen af projektet realiseret. For en uddybet beskrivelse af projektet se projektets egen hjemmeside.

Teknologisk er hovedresultatet udviklingen af en række typehuse, der lever op til kravene om at være enten klasse I eller klasse II lavenergi, og samtidigt leve op til svanemærkekravene. Projektet har bidraget væsentligt til, at der nu (januar 2008) er 30 typehusproducenter, der udbyder lavenergi klasse I typehuse, og 19 registrerede producenter der kan tilbyde 30 forskellige svanemærkede typehuse.

Samspil mellem aktører

Projektets markante særkende er det innovative og dialogorienterede samspil mellem lokale aktører, byggesektoren og institutionelle aktører. Hovedelementerne i dette samspil var:

• Samspillet mellem initiativtageren Agenda 21 centeret (’Det Grønne Hus’), Køge Kommune og byggesektoren, hvor centeret fik etableret demonstrationsprojektet (2006) med støtte fra Realdania, hvor kommunen gav mulighed for at realisere projektet i udstykningen i Herfølge, dels gennem en tilpasset lokalplan, dels gennem opstilling af kravet om lavenergibyggeri og svanemærkning i salgsbetingelserne, og hvor byggesektoren blev involveret i projektet fra starten, bl.a. gennem et startseminar med diskussion af projektets idegrundlag og åbne konsultationer i forhold til udformningen af lokalplanen.

• Anvendelsen af Svanemærket for små huse (udstedt marts 2005). Samarbejdet med Svanemærket gav projektet en enkelt instrument til at sætte mål for, styre og kvalitetssikre byggeriets miljøegenskaber. Samtidigt gav det Miljømærke Danmark en unik mulighed for at få afprøvet og implementeret mærket hos en bred kreds af producenter.

• Samspillet mellem projektet og vidensinstitutioner, herunder Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Center for Byøkologi, formidlet af Agenda 21 centeret. Energitjenesten (som er en del af ’Det Grønne Hus’) spillede en vigtig rolle i forhold til energidelen af projekteringer.
  

Erfaringer

Fremtidens parcelhus har givet en række erfaringer, som kan nyttiggøres i forhold til fremtidige projekter. Projektet er nu under evaluering (1. fase gennemføres i 2008), men umiddelbart kan to elementer fremhæves:

• Udnyttelse af kommunens muligheder for at sætte energi-, miljø- og sundhedskrav i salgsbetingelser i udstykning og salg af kommunale arealer

• Udnyttelse af Svanemærket som en enkel måde at integrere et miljø- og sundhedskrav (i salgsbetingelser)
  

Projektets effekt i forhold til læring og kompetenceudvikling indgår i projektets evaluering. Den umiddelbare synlige effekt er producenternes (typehusproducenter og arkitekter) udbud af klasse I og svanemærkede huse. I projekteringen er der blevet opbygget kompetencer og rutiner i forhold til klasse I kravene i BR06 og i forhold til svanemærket. Svanemærkningen kræver opstilling af totale materialelister og leverandørerklæringer der sikrer overholdelse af materialekrav før igangsættelse. Projektet har derfor også fordret at leverandører har udviklet umiddelbar tilgængelig dokumentation.

I forhold til byggesektorens rammebetingelser for klima-, energi og miljøorienteret byggeri har projektet således haft en effekt

• Det har etableret et lead-marked for lavenergi og svanemærkede typehuse og udfyldt rollen som tidlig og advanceret kunde

• Det har udviklet vare- og tjenestemarkedet i forhold til typehuseproducenterne: underleverandører og arkitekt/rådgivning der kan arbejde med lavenergi og svanemærket

• Det har bidraget til udviklingen af Svanemærket som institutionel ramme, dets funktion som operationel standard med legitimitet