Energi-, miljø- og klimakrav til byggeriet - Klimaændringer og innovation i byggeriet - Region Sjælland - klimaforandringer og klimatilpasset byggeskik

Energi-, miljø- og klimakrav til byggeriet

Fælleshus i Hallingelille, beliggende ved lille sø
Fra bebyggelsen Hallingelille (foto: Rune Johansen)

Energikrisen i 70’erne startede en række initiativer for at spare på bygningers energiforbrug, som gav sig udtryk i innovative tekniske løsninger og skærpede energikrav i bygningsreglementet. I 90’erne blev kravet om bæredygtighed udbredt også til byggeriet og der blev der iværksat mange initiativer, bl.a. miljømanualer, grøn bygherrevejledning, livscyklusvurderinger af byggematerialer. Adskillige planer og rapporter om muligheder for at udvikle et mere bæredygtigt byggeri blev udarbejdet, se bl.a. Byggepanelets handlingsplan for bæredygtigt byggeri i 2001, rapporter fra Det økologiske råd og den løbende formidling af erfaringer bl.a. på www.fbbb.dk.

Sideløbende med det almindelige byggeri var der mange forsøgsbyggerier, bydele, bofællesskaber og private boligejere, som lavede forsøg med nye byggemetoder, nye energi- og affaldsbehandlingsformer, nye bosætningsmønstre. Der blev iværksat forsøg med byøkologi og udviklet teknologier, bl.a. solfangere og varmepumper, nye byggematerialer, nye metoder, som f.eks. nye isoleringsmaterialer, konstruktiv træbeskyttelse, passiv solvarmeudnyttelse. Siden 70’erne er der udviklet en lang række erfaringer om byggeri og bosætningsmønstre, hvor værdier som fællesskab, hensyn til naturgrundlag og sundhed blev prioriteret højt (Jensen 2007, Holm 2007).

Der er således skabt en stor mængde erfaringer og viden om byggeriets miljøbelastninger og muligheder for ændringer i produkter og arkitektur, se bl.a. (Marsh 2000) og (Schmitz-Günther 1998).

Imidlertid har de mange initiativer på miljøområdet ikke haft en særlig stor gennemslagskraft i det almindelige byggeri, og der er ikke udviklet særlig regulering eller krav til materialer eller byggeprocesser om miljøhensyn udover hvad der i øvrigt kræves mht brug af kemiske stoffer mm. ” Hvor der for energiforbruget i bygninger, specielt til opvarmning og til varmt brugsvand er en lang række detaljerede krav til såvel konstruktionernes isoleringsevne og varmeinstallationernes effektivitet, mangler der på tilsvarende måde krav, som kan mindske materialeforbrug og affaldsdannelse og forbruget af sundheds- og miljøskadelige stoffer.”(Køster 2006,s.9). Der er ikke mangel på tekniske muligheder og gode ideer, men alligevel er energi- og miljøhensynet ikke højt prioriteret hverken fra byggesektoren eller brugerne, når beslutninger om nybyggeri eller renovering skal tages.

I de senere år har klimakrisen givet fornyet opmærksomhed på energi- og ressourceforbrug. De nu stadig mere synlige klimaændringer kan forventes at skabe fornyet interesse for de muligheder for CO2-reduktion der kan ligge i byggeriet og de tilpasninger der kan blive nødvendige i fremtidens byggeri. Det fremgår af erfaringer med lavenergibyggeri og rapporter om energibesparelser, at det er en realistisk målsætning at halvere energiforbruget i bygninger over de næste 20 år. Med kendte, rentable løsninger kan 25-30 % af energiforbruget reduceres nu og med videreudvikling af løsninger kan yderligere 25-50 % reduceres, både i nybyggeri og renovering.

I næste afsnit gennemgås potentialer og barrierer for en forøget indsats overfor bygningers energiforbrug, således som de fremgår af de senere års rapporter og handlingsplaner. Mht klimaændringernes betydning for byggeriet er der endnu ikke gennemført større undersøgelser af hvilke effekter der kan forekomme, se indlæg her på sitet.

Af Inger Stauning, RUC, 2008

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk