Integration af energi- og miljøkrav i nybyggeri

Der er mange former for bygherrer og bygherrerelationer til byggeerhvervene og dermed også forskellige muligheder for at formulere og gennemføre krav:

  1. Interiør fra bolig med trægrene indendørs
    Fra bebyggelsen Hallingelille (foto: Rune Johansen)

    Selvbyggere, enten alene eller i foreninger eller fællesskaber af forskellig art. Her er selvfølgelig uanede muligheder for at forme eget byggeri, og det er denne type bygherrer som står bag de fleste innovative og vidtgående bæredygtige bebyggelser, som Torup landsby, Friland, halmhuse etc.

    Her står den kommende ejer/bruger direkte over for de tekniske og økonomiske problemstillinger i byggeprocessen og deltager i de eksperimenter og erfaringsudvekslinger, som udvikles i kredsen af økologiske byggerier og interesserede, bl.a. gennem foreninger som LØB. På den ene side giver det muligheder for at afprøve nye ideer og skabe større sammenhænge, på den anden side er der tekniske og økonomiske begrænsninger for hvad der kan prøves af, og der vil være mange erfaringer der ikke uden videre kan overføres i det ”almindelige” byggeri. Ofte vil eksperimenterne vedrøre lavteknologiske og billige muligheder, som halmhuse, muslingeskaller til isolering, naturlig ventilation, - hvilket dog ikke gør dem mindre interessante!

  2. Offentlige og institutionelle bygherrer, f.eks. det almennyttige byggeri. Her vil være muligheder for at opstille langsigtede mål, og f.eks. lægge totaløkonomiske beregninger til grund for financieringen, f.eks. kan investeringer i energibesparende tiltag tjene sig hjem som besparelser på driften. Når det er sådanne større bygherrer, der også har muligheder for tilskud til financieringen, ville der kunne tænkes mere avancerede eksperimenter med nye teknologier i samarbejde med forsknings- og udviklingsinstitutioner og progressive arkitekter og rådgivere.

  3. Private bygherrer er underlagt markedsvilkår. Som vilkårene er nu, er der mange barrierer mod at investere i miljø- og energirigtigt byggeri, bl.a. financieringsformerne, de mange involverede parter, mangelen på totaløkonomiske incitamenter, mangel på relation mellem slutbruger og bygherre. Flere undersøgelser diskuterer disse barrierer og bidrager med ideer og gode råd1)

1) se bl.a.: PLUS 2007, Udvikling og innovation i byggeriet - gennem forsøgsbyggerier, rapport fra PLUS-netværket: Partnering gennem Læring, Udvikling og Samarbejde. April 2007

Af Inger Stauning, RUC, 2008

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk