• Forside
• English
• Kontakt

• Kommuner, klima og byggeri
• Scenarier for klimaændringer
• Klimakrav og virkemidler
  • Energi-, miljø- og klimakrav
  • Potentialer og barrierer
  • Regulering
    • Bygningsreglement og energimærkning
    • Kommunernes opgaver
  • Kommunernes handlemuligheder
  • Brugere og bygherrers muligheder
  • Konklusion - klimakrav
• Omstilling af byggesektoren
• Eksempelsamling
• Links og litteratur
• Om projektet
• Arrangementer

Bygningsreglement og energimærkning

Bygningsreglementets bestemmelser om bygningernes energitab er senest ændret i 2006 som led i implementering af EU-direktivet. I år træder det nyeste bygningsreglement BR08 i kraft med ændringer bl.a. i energirammeberegninger og med krav til kontrol af bygningers tæthed. Kravene til den samlede energiramme vedrører det el- og varmeforbrug, der årligt skal tilføres til opvarmning, varmt vand, ventilation og køling. For ikke-boliger desuden belysning. Kravet gælder nybyggeri og større ombygninger. Ud over dette krav defineres kategorierne Energiklasse 1 og 2, som er henholdsvis 50% og 25% bedre end dagens krævede energiramme.

Med det seneste energiforlig er det fastsat, at bygningsreglementets krav skærpes i 2010 og 2015, således at de skal opfylde kravene fra energiklasse 2 i 2010 og 1 i 2015.

Energirammer

Bygningsreglementets formler til udregning af energirammer ses nedenfor. A er det opvarmede etageareal, f.eks. et hus 150 m2 (incl. ydermure):

Krav (boliger)	70+(2200/A) kWh/m2 pr. år , f.eks. ca. 85 kWh/m2/år
Krav (andre bygninger)	95+(2200/A) kWh/m2 pr. år
Lavenergiklasse II	50+(1600/A) kWh/m2 pr. år , f.eks ca 61 kWh/m2/år
Lavenergiklasse I	35+(1100/A) kWh/m2 pr. år , f.eks. ca.42 kWh/m2/år

Energirammen gælder den tilførte energi til installationer til opvarmning, ventilation og køling af bygningen. El-energi omregnes med en faktor 2,5 for at kunne sammenlignes med varmeenergi.

Passivhuse

Passivhuse er en privat standard, som er udbredt i andre europæiske lande, men nu også vinder frem i Danmark, se www.europeanpassivehouses.org og www.altompassivhuse.dk. Passivhuse er et eksempel på en standard for lavenergibyggeri, der kan opfyldes uden større ekstraomkostninger i dag. De har til sammenligning flg. krav til energirammen (ekskl. ydermure):

Varmebehov	15 kwh/m2 pr.år
Samlet primærenergibehov	120 kwh/m2 pr.år
Samt krav til bygningens tæthed	(blowerdoortest n50 < 0.6 h-1)

Primærenergibehov: alle installerede apparater, inkl. lys. El omregnes med faktor 2,7.

Kravene er således ikke helt sammenlignelige med bygningsreglementets energiramme, men ligger tydeligvis et godt stykke under og inddrager belysning.

Energimærkning

Energimærkning er også et krav som følge af EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne. Danmark har i mange år haft krav om energisyn af boliger i forbindelse med hushandler. Nu skal de også have et energimærke fra A til G (ligesom visse el-apparater), og det skal også gælde udlejning og andelsoverdragelse, samt nybygninger og ombygninger der er omfattet af bygningsreglementets krav til energibesparelser. Iflg. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger fra 2005 skal alle bygninger over 60 m2 ved nybyggeri, større ombygninger og i forbindelse med hushandler og udlejning gennemgås af en autoriseret energikonsulent, som tildeler bygningen et energimærke. Energimærket må højst være 5 år gammelt. Sammen med energimærket opstilles de forslag til energiforbedringer der har en rimelig tilbagebetalingstid samt overslag over udgifter og besparelser ved dem. Statslige bygninger har pligt til at gennemføre alle forslag der har mindre end 5 års tilbagebetalingstid. Store bygninger over 1500 m2 og offentlige bygninger over 1000 m2 skal mærkes hvert 5’te år.

Tilsyn med kedler og varmeanlæg. Alle olie og brændselskedler (undtagen biobrændsler) skal renses en gang om året og efterses hvert 5.år, og kedler der er ældre end 15 skal have et mere omfattende engangseftersyn, hvilket giver mulighed for diskussion om skift til andre energiforsyningsmuligheder.

Renovering. Hvis ombygninger overstiger 25 % af bygningernes værdi eller berører mere end 25 % af klimaskærmen, skal bygningen energimærkes, og bygningsreglementets krav til energirammen skal opfyldes, forudsat de heri involverede tiltag hver for sig har ”den fornødne rentabilitet” (dvs. er anbefalet i energimærket). Bygningsreglementet indeholder desuden skærpede krav til vinduer, isolering mv.

Den nyeste aftale om energipolitik 2008-11 indeholder udover de allerede varslede stramninger i bygningsreglementet og støtte til kampagner og et videncenter om energibesparelser i bygninger, nogle bestemmelser som indirekte kan få betydning for byggeriet. Energiselskabernes forpligtelse til at bidrage til besparelser øges, energiafgifterne stiger og der afsættes midler til støtte til Vedvarende energi. Der er hensigstserklæringer og forpligtelser til at gennemføre udredninger, men ikke konkrete tiltag til at overkomme de barrierer for energibesparelser, der har været nævnt i debatten, se foregående afsnit.