Kommunernes myndighedsopgaver i forbindelse med bygningers energiforbrug
Planloven påbyder kommunerne at lave lokalplaner for de områder, der udlægges til nybyggeri. Her kan kommunerne lægge en række rammer og begrænsninger for byggeriet vedr. infrastruktur (energi- og vandtilførsel, kloak, affaldsbehandling mv.) og vedr. bygningernes udseende, anvendelse mv. Med en ændring i 2007 blev det muligt også at stille krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse.
Af lov om varmeplanlægning fremgår det, at det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Kommunen kan pålægge boligejerne tilslutningspligt til fjernvarme, og de kan forbyde bestemte former for energiforsyning, f.eks. elvarme. Kommunen kan også dispensere fra disse regler. Bygninger er undtaget fra tilslutningspligt, hvis over 50% af en bygnings varmebehov dækkes fra visse vedvarende energianlæg eller de kan betragtes som lavenergibygninger i henhold til bygningsreglementet.
I byggesagsbehandlingen har kommunerne mulighed for at fremme såvel som hæmme byggeprojekter, som på anderledes end sædvanlige måder prøver at opfylde fremtidige miljø- og klimakrav. Kommunerne skal meddele byggetilladelse til nybyggeri, større ombygninger og nedrivning og sikre at byggelovens og andre krav bliver overholdt, dog fra 2009 kun ved at forlange dokumentation og ved stikprøvekontrol.
Kommunale og regionale udviklingsstrategier, og tiltag i tilknytning hertil. Kommunerne har pligt til at udforme planstrategier og Agenda 21-strategier, hvor de kan opstille forskellige bæredygtigheds- og energimål, og planer for at nå dem.. Nogle kommuner har allerede formuleret ambitiøse energi- og klimastrategier (Frederikshavn, Sønderborg, Lolland). Her kan byggeriet indgå som et oplagt målområde og der ville kunne udvikles virkemidler og incitamenter hertil.