Herning – entreprenørskab og innovation
Herning kommune har en lang række aktiviteter i gang inden for energi- og klimaområdet:
- klimakortlægning og klimaplan frem til år 2030
- klimanetværk og kommunenetværk
- klimalandsby
- brint-eksperimentarium og forsøg med brintbiler
- kollegium som passivhusbyggeri med brint- og solcelleforsyning
- flere vedvarende energi-aktiviteter i området
- samt en lang række projekter i Agenda-21-regi med energi- og miljøstyring, byfornyelse og kampagner.
Kommunen er netop blevet udnævnt til energiby af Klima- og energiministeriet. De 5 andre energibyer er Kolding, København, Skive, Albertslund og Århus. Kommunen deltager i Green Cities samarbejde og har indgået en kurveknækkeraftale på 5% elbesparelse 2008-12 med Elsparefonden.
Iflg. klimakortlægningen er CO2-udledningen pr.borger 4,9 tons pr.år mod landsgennemsnittet på ca. 10 tons pr. år og den samlede drivhusgasudledning er 8,4 tons pr.år mod ca.14 tons pr.år på landsplan.
Indhold på siden
Frontløber på miljøområdet
Traditionen for ”grøn vækst” og iværksætteri startede tidligt i 90’erne.1) Allerede dengang kunne fremsynede politikere og andre aktører se de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige muligheder i at satse grønt. Det har været en måde at profilere Herning som driftig midtjysk hovedstad, skabe vækst og opnå internationale kontakter.
Herning var den første kommune, der installerede et kraftvarmeværk, dengang på kul og olie, senere træflis og naturgas, og fremover skal naturgassen udfases. Nogle af de større vindmøllevirksomheder Vestas og daværende Bonus og Wind-Matic ligger tæt på Herning, og der er mange afledte virksomheder knyttet til vindmølleproduktion. Der er potentialer for biogasproduktion og halmfyranlæg, og der er tradition for iværksættere og små virksomheder på mange områder. Endelig er der flere uddannelsesinstitutioner, bla. en ingeniørhøjskole med interesse for VE-anlæg og alternativ teknologi.
Herning kommune har i 90’erne tilsluttet sig flere miljø-orienterede netværk med forpligtelser til at bidrage til miljøforbedringer:
- Det Internationale Handelskammers Miljø - charter (1993), som indeholder 16 punkter, der opstiller økologiske princip per for udvikling af virksomheden
- Charter om Europæiske Byer for Bæredygtighed (Ålborg Chartret) 1996, som fokuserer på, hvordan en bæredygtig udvikling kan fremmes i byområder
- Green City (1994), som var del af et nationalt initiativ for udvikling og drift af miljøteknologi, hvor ideen var at agere udstillingsvindue for grøn teknologi
Netværk og agenda-21-arbejde
Allerede i de tidlige år har man bygget netværk op af lokale aktører og satset på at inddrage så mange som muligt i aktiviteterne:
- Green Network - netværk for miljøstyring på virksomheder
- grønne familier
- samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder
- samarbejde mellem kommunens forvaltninger og organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i området.
Derfor har man tidligt sat ressourcer af til Agenda-21-arbejde og givet råderum for at de grønne guider kunne bidrage til at sætte mange flere grønne aktiviteter i gang. De grønne guider var i begyndelsen selvstændige enheder, støttet af kommunen, men fra 2002 er de direkte ansat i kommunen til at lave bæredygtighedsarbejde og grønne strategier, se Hernings Agenda 21-Strategi og handlingsplan. Disse grønne guider har videre frem givet momentum og fremdrift til miljøarbejdet, så det er blevet bedre forankret i borgernes bevidsthed og i forskellige dele af det kommunale arbejde.
Her har boliger og byggeri en fremtrædende plads med målsætninger for både bæredygtig byfornyelse og kommunens egne bygninger.
Der er bla. lavet en guide for miljørigtigt byggeri, der er etableret miljø- og energistyring på flere institutioner og der laves grønne regnskaber og energitilsyn på de offentlige bygninger. Der er etableret et samarbejde med 6 andre jyske kommuner om sammenligning af nøgletal for flere driftsområder, herunder kommunale bygninger.
Kommunale samarbejdsaftaler
Fra år 2001 har Dogme-samarbejdet haft stor betydning, idet der her blev formuleret konkrete mål og lavet evalueringer og sammenligninger af miljø-arbejdet. Green Cities er det nye navn for Dogme 2000 og omfatter foreløbig 8 byer (Allerød, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø). Dogme-samarbejdet startede i 2000 ved at 5 kommuner udarbejdede et sæt spilleregler til fremme af bæredygtighed, bla at der skulle sættes fælles forpligtende mål på en række områder og at de skulle kunne måles og revideres af en uafhængig revisor, se samarbejdsaftale for Green Cities (PDF). Aftalen stiller bl.a. miljøkrav til kommunens eget byggeri.
Herning kommune har indgået en kurveknækkeraftale på 5 % reduktion af CO2-udledning fra 2008-12 med Elsparefonden.
Herning kommune forventes også at indgå en klimakommuneaftale med Dansk Naturfredningsforening, iflg. klimakoordinator Line Thastum.
Organisering i projekter
Energi- og klimaindsatsen hører under Teknik og miljø, og de to bærende medarbejdere er ansat i Teknisk Service/Natur og grønne områder som grønne guides og naturformidlere. Den politiske ledelse udgøres af Teknik og miljøudvalget med formand Finn Stengel Petersen (S).
De ambitiøse Agenda-21 og klimaplaner er ikke umiddelbart synlige i det øvrige kommunale arbejde, at dømme efter kommunens hjemmeside. Klimaplanen og Agenda-21 strategien er ikke medtaget i oversigten over kommunens planer og politikker.
Under Bolig og byggeri nævnes intet om miljø- og energihensyn, selv om der foreligger en guide for miljørigtigt byggeri, og det indgår som element i klimaplanen. I kommunens plan for fremtidigt boligbyggeri indgår dog en passus om at økologisk byggeri gerne ses fremmet , mens der ikke formuleres nogen direkte krav til miljø og energi.
Dette understreger, hvordan energi- og klimaindsatsen i højere grad udvikles som projekter, hvor der etableres samarbejde med de aktører, der har interesse i og ressourcer til at gennemføre dem. De kommunale medarbejdere er snarere fødselshjælpere og igangsættere eller supportere for gode ideer og aktiviteter.
Der er iflg. energiby-ansøgningen planer om en stærkere organisering af bæredygtighedsindsatsen gennem oprettelse af en projektstyregruppe med en leder og repræsentanter for alle kommunens afdelinger. Herved er det hensigten at skabe bedre koordinering og forankring af indsatsen.
Aktiviteterne kommer iflg. klimakoordinator Line Thastum ofte i stand ved at gribe muligheder og fælles interesser i luften og omsætte dem til realiserbare aktiviteter, som udføres af de involverede aktører med støtte fra kommunen. Hvordan ideerne opstår kan bero på tilfældigheder, men et særkende er at de gribes og straks tænkes ind i de lokale ressourcer og potentialer.
Brint-projekter som eksempel
Brint-aktiviteterne er eksempel på hvordan lokale iværksættere griber aktuelle ideer i luften og sætter aktiviteter i gang. Da debatten om brint som energibærer og de lovende muligheder i brændselscelleteknologien kom op i 90’erne, blev ideen grebet af ildsjæle i Herning. De kom dog ikke videre i første omgang.
I 2002 blev repræsentanter for erhvervslivet imidlertid interesserede i brint, kastede sig ind i arbejdet og udgav en rapport ”Regionalt fremsyn” om mulighederne i brint. Der blev i 2004 startet et videncenter for brint HIRC-Hydrogen Innovation and Research Centre, en forening med 5 ansatte.
Videncentret deltager i et meget stort netværk af brint-interesserede, heriblandt større virksomheder som Vestas, Grundfoss, IRD, R&D-institutioner som Teknologisk Institut, energiselskaber, kommuner, bla. Lolland og Herning, og miljø- og energiorganisationer mm. Foreningen har oprettet demonstrationslokaler og planlægger brintbusser, brint-tankstationer, små brintbiler, installationer til kobling til vindmøller til at aftage overskudsstrøm, og brændselsceller som energiforsyning i bygninger. Det første brint-brændselsanlæg forventes igangsat i løbet af 2009 og der er mange flere projekter på vej, (læs om historien på HIRCs hjemmeside).
Kommunen har støttet ideerne økonomisk, bl.a. med 2,61 mio. kr til et demonstrationsanlæg på Fruehøjgårds kollegiebyggeri3), men det er lokale aktører, som bærer dem frem og gennemfører dem.
Bygninger og byggeri
Det fremgår af Agenda-21-planen, at Herning kommune siden 90’erne har lavet grønne regnskaber for forbruget af bla. el, varme og vand i mange af deres egne bygninger, bla. pga af forpligtelserne til at overholde miljøcharteret. Herning har indgået et samarbejde med 6 vestjysker kommuner (Holstebro, Ikast, Sil keborg,Ski ve, Viborg og Videbæk) om at lave en årlig rapport med grønne nøgletal.
I dag er der energistyring på alle institutioner. Der planlagt energimærkning af alle bygninger. Der er lavet en byggemanual med vejledning i miljørigtig projektering til brug for eget byggeri.
I Agenda-21 sammenhæng er der udført byfornyelsesprojekter i to bydele. Et nedslidt industriområde søges omdannet til et økologisk bæredygtigt boligområde. Et byøkologisk projekt med 48 almen nyttige boliger ved Ydunsvej er gennem ført og yderligere 26 er under opførelse. Og i Gullestrup er et boligområde udlagt med mulighed for at planlægge og indrette området efter bæredygtige principper. Et projekt med renovering af bymidten har fået støtte af Velfærdsministeriet til at indtænke bæredygtighedsindsatser.
Et uhyre interessant nybyggeri er netop færdigt, nemlig H2-college, som er et lavenergi-byggeri ved Birk med 66 ungdomsboliger. Der er installeret solceller og brintanlæg. En del af husene er opført som passivhuse, hvilket betyder, at energiforbruget minimeres så kraftigt ved hjælp af øget isolering og højeffektiv varmegenvinding, at der ikke er brug for varmetilførsel, se H2-Collegeog læs mere her.
Det bygges af boligselskabet Fruehøjgård, som er oprettet i 1950 og har bygget 1300 boliger i kommunen, heraf en del med elementer af bæredygtigt byggeri.
Byggesektoren ikke meget med
Der har ikke været fokus på nybyggeri og byggeprocesser i kommunens Agenda-21-arbejde, og der indgår kun få repræsentanter for byggesektoren i de forskellige netværk, dog er Dansk Byggeri og et arkitektfirma, samt rådgivningsfirmaer repræsenteret i klimanetværket.
Da Fruehøjgård ønskede at bygge efter passivhusstandarden, var der ingen lokale firmaer der kunne levere elementerne til den pris der er nødvendig for kollegieboliger. Alle elementerne er derfor leveret af tyske firmaer – og kvadratmeterprisen er samlet set lavere end de omgivende tilsvarende kollegiebygninger, som er bygget som lavenergihuse!
I forlængelse af landsbyindsatsen er det planen at indkalde lokale håndværkere og søge at få dem til at give tilbud på standardløsninger, så det bliver nemt og synligt at sætte de anbefalede energirenoveringsprojekter i gang – og så håndværkerne opnår viden om nye teknikker og løsninger.
Processen bag Hernings klimaplan
Ideen om at blive foregangskommune på klima-området kom efter sigende i stand ved lidt af et tilfælde: ”Den kraftige regn i 2007 gav oversvømmelse på golfbanen, og det åbnede øjnene på nogle af byens spidser, som pludselig forstod alvoren i klimaændringerne,” forklarer klimakoordinator Line Thastum. De henvendte sig til kommunen og spurgte, hvad man havde tænkt sig at gøre ved det.
Der blev gennemført en tilfredsstillende plan for golfbaneområdet, som gav mod på at undersøge hele kommunens område.
Kommunen havde netop sat penge af til en ny varmeforsyningsplan. Her kunne også blive plads til en klimakortlægning. De besluttede derfor samtidig at danne et overblik over hvordan klimasituationen så ud for Herning. De ansatte Rambøll til at lave en kortlægning og en plan.
Udgangspunktet for klimaarbejdet var en beslutning i foråret 2008 om at følge Green Cities’ målsætning på 25% reduktion af CO2 i 2015. Herudover har kommunen vedtaget reduktionsmål på 15% af andre drivhusgasser i 2015, og en samlet reduktion af drivhusgasser på 35 % i 2030. Ud fra disse mål måtte man så finde udgangspunktet i dag og virkemidlerne til at nå målene – og det skulle klimaplanprocessen føre frem til.
Klimanetværk
I tråd med Hernings tradition for denne type processer tog kommunen initiativ til et klimanetværk og arrangerede en stor offentlig begivenhed, Climate Camp juni 2008, for at inddrage så mange som muligt i processen, se Herning kommunes hjemmeside.
- Kommunen indkaldte lokale aktører til et stiftende møde for et klimanetværk i 2007 og står stadig som tovholder for de møder, der holdes hver anden måned. De over 30 deltagende aktører er repræsentanter for lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer.
- Deltagerne forpligter sig til at nedbringe klimabelastningen og bidrage til aktiviteter, der kan reducere CO2-udslippet. Samtidig er det formålet at udveksle erfaringer og at samarbejde, bla. om at søge offentlige midler til klimaindsats, samt at give den enkelte virksomhed i netværket lejlighed til at profilere sig som klimavenlig virksomhed/organisation.
- Klimanetværket har været aktive og engagerede i hele processen og har bidraget med ideer og med afholdelsen af Climate Camp. Netværket har fungeret som sparringspartnere for kommunen i diskussionerne omkring kortlægningen af klimagasser og om klimaplanen.
Climate Camp
Climate Camp juni 2008 er et eksempel på hvordan borgerne kan inddrages i udviklingen af klimaplanen. Der kom knap 100 deltagere, og der var sat både ekspertindlæg og workshops på dagsordenen.
Rambølls klimagas-kortlægning blev fremlagt, og de fremmødte delte sig på workshops, der diskuterede mulige virkemidler til at reducere udledningen. Ud af denne proces fremkom en lang række forslag. Disse forslag er bearbejdet af Rambøll og inddraget i klimaplanen. Oplægget til klimaplan blev diskuteret med netværket og med involverede afdelinger i kommunen i løbet af efteråret 2008. Klimaplanen blev endelig vedtaget i februar 2009.
Som led i processen blev der endvidere udgivet en klimaavis, afholdt en klimauge og gennemført forskellige kampagner om transport og bolig.
Klimaplanen
Klimaplanen er den første af sin art i Danmark og er udført med hjælp fra Rambøll. Den bygger bl.a. på en kortlægning af nuværende klimagasudledninger og inddragelse af borgere og lokale aktører gennem oprettelse af et klimanetværk med lokale organisationer og virksomheder i 2008, samt afholdelse af en Climate Camp i juni 2008. På baggrund af Rambølls bearbejdning af ideer blev der afholdt et miniseminar med 35 indbudte involverede aktører, hvorefter planen kunne færdigbehandles og vedtages i februar 2009.
Mål:
- Nedbringe udledningen af CO2 med 25 % i 2015
- Nedbringe udledningen af andre drivhusgasser med 15 % i 2015
- Nedbringe den samlede drivhusgasudledning med 35 % i 2030.
Indsatsområder:
Klimaplanen indeholder kortlægning af drivhusgasudledning og mål og indsatsplan for:
- varme og elforbrug
- industri
- transportsektoren
- landbrug.
Landbrug og transport er især de store udledere iflg. klimakortlægningen. På transportområdet vil man dels arbejde for bedre kollektiv- og cykeltransport, dels søge at tiltrække innovative løsningsforslag med elbiler og andre VE-drivmidler. På landbrugsområdet vil man udover øget brug af biobrændsler og biogasanlæg søge at udvikle nye muligheder i samarbejde med landbruget selv.
Målet for fjernvarmeforsyningen er at blive 100% CO2-neutral i 2030 og at naturgas skal udfases. Der er sat mål for opsætning af vindmøller og biogasanlæg og der satses på solvarme, effektivisering af fjernvarme, energibesparelser og energirenovering af bygningsmassen.
Bygninger og byggeri er eksplicit nævnt, selv om det ikke indgår som et hovedpunkt:
”Herning Kommune skal inden 2030 facilitere, at der laves yderligere energibesparelser i bygningsmassen ud over de nationalt bestemte energibesparelser, således at CO2 udslippet reduceres med ca. 30.000 tons. Dette skal bl.a. opnås gennem kampagner og demonstrationer over for kommunens borgere, ved at kommunen går foran i forhold til besparelser i egne bygninger, ved energirammekrav til nybyggeri samt ved en landsbyindsats. Eksempelvis skal pilotprojektet ”Klimalandsby Studsgård” udbredes. Indsatsen vil især fokusere på de bygninger, der udleder mest CO2.”4)
Klimalandsby
Borgerforeningen i Landsbyen Studsgård med ca. 200 husstande har taget beslutning om at blive klimalandsby og reducere landsbyens CO2-udledning med 25 % senest i 2012. De er et eksempel på et initiativ groet op nedefra, som kommunen støtter op om.
Kommunens grønne guide, Line Tasthum har hjulpet aktiviteterne til at komme i gang. Foreløbig har kommunen i samarbejde med Energitjeneste Vestjylland lavet fremstød i 3 landsbyer. Energitjenesten har lavet energigennemgange af to huse i landsbyen med forslag til forbedringer.
Alle landsbyens beboere og lokale håndværkere har været inviteret til et efterfølgende arrangement, hvor energikonsulenternes forslag er fremlagt og diskuteret. Der har herefter udspillet sig livlige diskussioner om de to huse som alle kender. Der har ganske givet været mange meninger om energitjenestens forslag!
Samtidig kunne alle bringe deres egne huse på banen og få gode råd af konsulenter og håndværkere. Andre aktiviteter vil være affaldssortering, transport og klimavenlig mad. Tre familier har meldt sig som ”klimakaniner” og skal med hjælp fra en ernæringskonsulent prøve at sammensætte mad med reduceret CO2-belastning, bla. med reduceret kødmængde.
Aktiviteterne kan følges på Studsgårds hjemmeside.
Baggrund for klimaindsatsen
Beboere i Studsgård klimalandsby
Hvad har haft betydning for disse mange initiativer på miljø- og energiområdet, og nu også klimaområdet?
En stor del af forklaringen skal nok findes i den lokale mentalitet og erhvervsstruktur, hvor man ser på muligheder for vækst og tiltrækning af erhverv, kvalificeret arbejdskraft og midler til lokalområdet gennem innovative aktiviteter. Desuden er der tradition for netværksdannelse og samarbejde mellem mange forskellige lokale aktører, samt lydhørhed og strategisk støtte fra kommunen. Kommunen har dels støttet de forskellige initiativer økonomisk, dels sat mearbejdere af til koordinering og støtte for arrangementer, netværk etc.
Klimakoordinator Line Thastum opregner 6 faktorer, der har betydning for succes:
- selvbestemmelse i de forskellige afdelinger, som giver forankring og ejerskab
- ildsjæle der ved noget og gerne vil arbejde for en sag, f.eks. vedvarende energi
- koordinator der har kontakt både til befolkningen og til kommunens afdelinger
- forpligtende samarbejder/aftaler som bla. Green Cities og kurveknækkeraftalen
- ønske om førerposition og grønt image og om at opnå de fordele dette kan føre med sig, bla internationale kontakter, turisme, engagerede borgere, erhverv, tilskud
- lokale erhvervsinteresser, som opnår fordele ved grønne initiativer og presser kommunen til udvikling og indsatser
Hertil kan føjes en 7. faktor, som fremgik af samtaler med klimakoordinatoren:
- miljøarbejdet skal være sjovt, det skal opfange hvad lokale aktører er motiveret for, det skal se muligheder for sammenfald af interesser og sammenkobling af bæredygtighedsvisioner med aktuelle planer, det skal bygge på og inddrage engagementet hos folk, det skal skabe nye ideer og engagere flere aktører.
Entreprenørskab og innovation
Herning kommune kan således karakteriseres ved at den i stort omfang arbejder på at de lokale aktører selv udfører miljøarbejdet! Kommunen udøver så at sige et entreprenørskab, hvor den bruger sine virkemidler til at fremme netværksdannelse og projekter.
Der lægges stort engagement og fantasi fra de lokale aktører i at udfinde og afprøve nye metoder, både organisatorisk, f.eks. med netværk og Climate Camp, og teknisk, f.eks. brintanlæg, elbiler, passivhusbyggeri. Uddannelse og borgerdeltagelse er højt prioriterede elementer. Og der opstår og udvikles ildsjæle, som brænder for deres ideer, bla. Fruehøjgård boligselskab, brint-folkene, Studsgård-beboerne. Der er højt til loftet, ude på heden!
