Middelfart – energirenovering med ESCO-firmaer

Middelfart er kommet på avisernes forsider og på talerstolen i energibevidste sammenhænge. Det skyldes at de har været de første til at afprøve den såkaldte ESCO-model på alle kommunens bygninger.

Middelfart luft photo
Landskab i Middelfart kommune

ESCO (Energy Saving Compagnies) er et begreb for firmaer, der forestår energibesparende tiltag i bygninger og financierer dem gennem de opnåede økonomiske besparelser , se bla. ESCO-model.  Det er altså firmaer eller konsortier, som i en samlet pakkeløsning tilbyder at stå for analyse, projektering, financiering, udførelse og igangsætning, incl. brugeroplæring.

Mange kommuner og større bygningsejere overvejer for tiden om de skal indgå i ESCO-samarbejder og hvilke modeller de skal bruge og er derfor meget interesseret i erfaringer fra Middelfart.

Disse spørgsmål kan først besvares på grundlag af erfaringer om nogle år. Her præsenteres ”Middelfartmodellen” og baggrunden for den, nogle diskussionspunkter og de videre planer for energiudvikling i Middelfart.

Baggrunden for ”Middelfartmodellen”

Kommunesammenlægningen skabte et nyt landkort, hvor ”de små kommuners dumdristige overmod blev lagt sammen med amtets expertise”, som klimachef Morten Westergård og Teknik og miljø-direktør  Thorbjørn Sørensen udtrykker det. De tre kommuner Middelfart, Ejby og NørreÅby havde ikke nogen særlig miljøprofil og der havde ikke været systematisk energistyring på kommunens bygninger.

Den nye Middelfart kommune var interesseret i at skabe vækst og udvikling. De så mulighederne i miljø- og energiområdet. En strategi for ”Middelfart – den grønne vækstkommune” blev vedtaget i byrådet.

Gennem de senere år er en række initiativer på miljø- og klimaområdet søsat:

Næsten gratis energirenovering…

Teknik-og miljødirektøren kom fra Fyns Amt med mange gode ideer, bla med kendskab til ESCO-ideen. Nogle kommuner i Sverige havde brugt et ESCO-firma til energirenovering, og modellen blev fremlagt for byrådet som en model hvor energibesparelserne ville betale alle omkostninger ved energirenovering. Det var en model som tiltalte politikerne, og et pilotprojekt blev igangsat.

Samtidig blev det lokale energiforsyningsselskab Trefor inviteret til at deltage. De blev stillet i udsigt at energibesparelserne i kommunens bygninger kunne indgå i deres lovkrævede årlige energibesparelser og stillede derfor gratis energikonsulentbistand til rådighed.

I pilotprojektet blev et repræsentativt udsnit på 8 kommunale bygninger (30.000 m2) gennemgået af konsulenter fra Trefor. De fandt besparelsespotentialer på 19-24% med en simpel tilbagebetalingstid på 6-10 år. Ved sammenligninger med den samlede bygningsmasse (133 190.000 m2) og dens energiforbrug kunne de således sandsynliggøre et besparelsespotentiale på ca. 20% ved en samlet investering på 33-41 mio.kr.1)

Projektet blev afbrudt, da det blev forhindret af anlægsloftet. Der skulle opnås dispensation, hvilket klimaministeren havde stillet i udsigt, men finansministeren ikke ville give. Endelig blev den givet af velfærdsministeren – som et interessant velfærdsprojekt, men uden et ord om at det var interessant som energiprojekt.

Markedsgørelse af energiplanlægning

Byrådet besluttede en samlet investeringsramme på 44 mio.kr, som både skulle omfatte energibesparende tiltag og andre ønsker til bygningsændringer. De gav projektet i udbud. Der var 5 firmaer der bød ind med hvor store energibesparelser de kunne garantere. Det vindende tilbud garanterede en samlet besparelse på 20% årligt og stillede en tilbagebetalingstid for energiinvesteringerne på 10-11 år i udsigt.Efter at have vundet udbuddet,  skulle det pågældende firma lave den konkrete projektering med hvilke tiltag der skulle gennemføres i hvilke bygninger og hvor stor forventet besparelse der kunne opnås.

Kommunen fik hjælp af de svenske kommuner og af konsulenter til at udforme udbuddet og kontrakterne. Der blev indlagt stopklodser, så byrådet kunne stå af på flere tidspunkter i forløbet og tage fornyet stilling til planen, se figuren.

Fasemodel
Fasemodel over forløbet af Middelfarts beslutning om ESCO-arbejdet (fra Elsparefondens vejledninger om ESCO).

Med dette udbud har man overladt det til firmaerne selv at finde de bygningsforbedringer, der giver de største energibesparelser. I udgangspunktet har man derved fravalgt at lade andre krav til renovering og energiløsninger spille ind, f.eks. eksperimenterende løsninger, eller renoveringer med vægt på komfort, æstetik eller bygningsmæssige forbedringer.

Det har dog været et led i forhandlingerne, at der kunne tilføjes andre forbedringer til de opstillede tiltag, hvilket til gengæld ville give en længere tilbagebetalingstid. Byrådet har selv kunnet bestemme hvor stor sum,  der skulle bruges på energiforbedringer med garanterede besparelser og hvilke ekstra forbedringer de ville have udført samtidig.

Investeringsmodellen

På baggrund af de konkrete energibesparelsesprojekter i kommunens bygninger, kunne ESCO-firmaet opstille en samlet plan med en samlet garanteret energibesparelse på 20%, fordelt på konkrete energisparemål for hver bygning. For disse investeringer ville der kunne være en tilbagebetalingstid på 10-11 år. Herudover havde kommunen nogle forskellige ekstra ønsker som blev tilføjet. Hvis disse ekstraomkostninger også skulle betales hjem over energibesparelser, vil tilbagebetalingstiden for hele investeringen blive ca. 19 år.

Byrådet har besluttet at bruge 44 mio.kr. i alt på disse projekter. Kommunen har selv lånt pengene, da de kan opnå billigere lån, og stiller dem til rådighed for ESCO-firmaet. ESCO-firmaet skal så til gengæld udføre de specificerede opgaver. Hvis der ikke som garanteret opnås de forventede 20% besparelser hvert år (ift. før projektet)i de første 7  år, skal ESCO-firmaet betale forskellen. Hvis der opnås op til 3 % mere besparelser, tilfalder de kommunen. Yderligere besparelser deles mellem ESCO-firmaet og kommunen. Efter de første 7 år tilfalder alle fremtidige besparelser kommunen.

Byrådet besluttede på dette grundlag at sætte projektet i gang. Samtidig besluttede de at de mulige 3 % ekstra besparelser skulle gå tilbage til den pågældende institution for at give incitament til adfærdsændringer og yderligere besparelser.

Driftperioden og brugerne

Efter at projekterne er gennemført på de enkelte institutioner, skal energiforbruget registreres og brugerne skal oplæres i at passe installationer mv. for at sikre korrekt opgørelse af besparelser. Det kan dog blive vanskeligt at bevise evt. afvigelser fra de forventede besparelser.

Brugerne har modtaget projektet positivt. Der har ikke været indvendinger og ekstra ønsker fra brugerne. Det er i forvejen den centrale forvaltning der står for bygningsvedligeholdelse.

Det har dog givet noget uro i byen at den enkelte skole nu ikke kan bruge de håndværkere de er vant til, men det er ESCO-firmaet, der bestemmer hvilke håndværkere der skal lave arbejdet.  Der kan også opstå problemer, hvis der senere investeres i yderligere energisparetiltag eller laves ombygninger. Hvem skal den evt. yderligere energigevinst tilfalde?

Fordele og ulemper for økonomi og miljø?

Kunne kommunen selv forestå arbejdet?

Middelfart kommune ser iflg. teknik- og miljødirektøren dette projekt som en god løsning på deres renoveringsbehov. De har ikke selv kunnet udføre det analysearbejde Trefor har stået for, og de ville alligevel skulle indgå kontrakt med et firma, der kunne gennemføre renoveringsarbejdet. De har desuden fået en masse PR på at være pionerer på dette område.

Kommunen har ikke opbygget egen ekspertise til at forestå energistyring og større energirenoveringsprojekter. Man er ikke vant til at foretage større investeringer for senere at opnå forrentning, sådan som private virksomheder ville gøre. Det ville derfor kræve megen tid og ressourcer at opnå den nødvendige kompetence og projektstyring.

Kommunen har godt kunnet se de lavthængende frugter, men har ikke haft ressourcer til at plukke dem selv. Fremtiden vil vise, om projektet indfrir forventningerne, eller om kommunen har betalt dyre penge for de renoveringer de får gennemført.

ESCO-firmaets rolle

Det ESCO-firma der udfører arbejdet, er et stort multinationalt firma TAC, der har dette som et af deres specialer. De vinder frem i Danmark, og flere andre kommuner har indgået samarbejde med dem, bla. Kalundborg, Kerteminde og Gribskov. Der er  andre mulige modeller for ESCO-samarbejde, bla. har DONG i samarbejde med bla. Sparnord annonceret at de tilbyder energitjenester som ESCO, og der kan også tænkes lokale partnerskaber med financieringsinstitutter, forsyningsselskaber og lokale entreprenører, se website om ESCO.

Opgaven for ESCO-firmaet i Middelfart er således at specificere en række opgaver, der kan give mindst 20 % besparelser og udføre dem inden for den aftalte sum til den aftalte tid, samt at træne brugerne i at bruge udstyret. I en aftalt tidsperiode på 7 år er de forpligtet til at betale forskellen hvis besparelsen bliver mindre end 20 %, og kan til gengæld modtage halvdelen af overskuddet, hvis der spares mere end 23 %. Endvidere udfører de en række opgaver, som kommunen ønsker udført samtidig på normale vilkår.

ESCO-firmaet står som hovedentreprenør, men udliciterer delopgaver til andre firmaer, bla. lokale håndværkere. Kommunen har i dette tilfælde selv financieret arbejdet gennem kommunal låntagning, men ESCO-firmaet ville også kunne forestå financieringen.

Energiforsyningsselskabets rolle

Trefor har leveret analysearbejde gratis, både i pilotprojektet og i det store projekt.  Deres interesse er at kunne bogføre de forventede årlige besparelser som en del af de besparelser de er forpligtet til at levere iflg. aftale med regeringen som led i Energiaftalen 2005, se her. For dem er det et spørgsmål hvad det koster at opnå disse besparelser, f.eks. i sammenligning med at skifte cirkulationspumper i industrien eller give privat energirådgivning.

Måske bliver der i fremtiden sat en pris på disse besparelser. Her har kommunen måske solgt deres besparelser for billigt ved at give dem væk til gengæld for analysearbejdet.

Trefor har gennem projektet opnået kompetence i at udføre sådanne opgaver og vil fremover selv kunne udvikle et forretningskoncept som ESCO-virksomhed.

De lavthængende frugter

Der har ikke været systematisk energistyring i kommunen tidligere, og på grund af anlægsloft og besparelser har der i mange år ikke været investeret meget i energiforbedringer. Selv med de lovede projekter vil Middelfart formentlig stadig bruge mere energi end de mest energibevidste kommuner, iflg. Teknik- og miljødirektøren.

Det betyder på den ene side, at ESCO-modellen ikke kan bruges af alle, da man andre steder allerede har udført de mest rentable projekter, og der derfor ikke er noget at komme efter for en ESCO.

På den anden side vil de løsninger der tilbydes måske blot være at plukke de nemme frugter, såsom sparepærer og udskiftning af cirkulationspumper, mens de dyrere løsninger, såsom udskiftning af vinduer og forbedret klimaskærm ikke vil blive udført. Der vil således om en kort årrække måske være brug for endnu en renoveringsproces for at udskifte vinduer mm.

Vedligeholdelse og vedvarende energi?

Endvidere planlægges der efter økonomiske besparelser, mens der ikke tænkes i vedvarende energi eller bygnings- eller funktionsforbedringer. Med denne model vil kommunen ikke fremover opbygge kompetence til fortsatte energiforbedringer og til at indbygge energibesparelser i den løbende vedligeholdelse. Måske kunne kommunen ved at stå for projektet selv opnå langt større besparelser, samt kompetence til fremtidig energirenovering.

Kritikere af denne ordning fremhæver, at ESCO-firmaet således kan foretage en sub-optimal energiplanlægning, hvor kun de umiddelbart økonomisk rentable del-projekter gennemføres. Måske venter der store ekstraregninger for nødvendig renovering om få år. En sammenhængende langsigtet plan for såvel vedligeholdelse, energibesparelser og satsning på vedvarende energi kunne give mere optimale løsninger, både set økonomisk og i forhold til CO2-reduktion.

Partnerskaber om klimaprojekter i boliger

Medarbejderne på miljø- og klimaområdet kunne se at der er store besparelsespotentialer i kommunens boligmasse – guld der venter på at blive gravet ud. De kunne derfor se muligheder for at overføre ESCO-modellen på private bygninger.

Måske kan man på samme måde få private parcelhusejere til at gennemføre energirenovering, hvis de fik tilbud om en pakkeløsning, hvor både projektering,  financiering og gennemførelse blev forestået af et firma eller partnerskab.

Partnerskab

Middelfart kommune indkaldte til  et samarbejde med forskellige lokale aktører, bla.:

Formålet var at udvikle en model for at tilbyde energitjenester til private boligejere.  I første omgang kunne man ikke blive enige om en model for financiering – der viste sig flere problemer omkring kreditvurdering, ejerskab til installationerne – hvad hvis huset skiftede ejer?
Man blev enige om at lave et forsøg med tilbud om gratis termografering, energianalyse og energi-investeringsplan til 2 boligkvarterer.  Forsyningsselskaberne giver energirådgivning, sparekasserne financierer kommunikation og investeringsrådgivning og kommunen står for det administrative.

Vi har et tilbud til dig …

Der blev udvalgt to boligkvarterer, et rigmandskvarter og et villakvarter fra 60-70’erne, ud fra at her ville være mange besparelsesmuligheder. Der blev sendt tilbud ud til ca. 60 husstande – og til det første møde kom ingen! Til næste møde prøvede man at lade jungletrommerne gå og at få folk til at overtale naboer til at gå med. Det hjalp! 40 ud af de 60 tog imod tilbuddet om gratis termografering og energigennemgang med forslag til forbedringer. En personlig klimaplan.
Næste skridt er at gennemgå tiltagene og pulje dem og byde dem ud til håndværkere. Det kunne være et vist antal vinduer i området, som håndværkere så kan byde på samlet. Kommunen afholder en stor konference 11.maj for alt inden for bygge- og rådgivningsbranchen, hvor dette projekt beskrives. Det er dog op til folk selv om de vil tage mod tilbuddene og hvordan de vil skaffe financiering.
Kommunens rolle er at stå for projektet og at være en slags garant for seriøsiteten. Man er blevet opmærksom på at folk ønsker en opfølgende kontrol af håndværksarbejdet og af om der opnås de lovede besparelser. Der er stor interesse for at håndværksarbejdet bliver koordineret og kontrolleret.
Det er dog en kilde til undren at kun 40 ud af 60 har taget mod et tilbud om gratis besøg af en energikonsulent til en værdi af 7-8000 kr. Det ville formentlig hjælpe med tilskud til renoveringen eller en financiering over el-regningen.

Lavenergiklasse 1 som krav til alt nybyggeri

Der var ingen energikrav til byggeri i lokalplanerne, da de startede energidiskusssionerne. Da den nye energistrategi blev besluttet, vedtog byrådet at sætte krav om energiklasse 2. Men flere krav var man tøvende overfor. Så inviterede man hele teknik- og miljøudvalget til Egedal kommune, så de kunne se i praksis hvordan sådanne regler kunne virke og at det ikke nødvendigvis blev til halmhuse og åben ild. Sagen blev genoptaget og byrådet blev så begejstrede for det de havde set, så de vedtog hele batteriet, både energiklasse 1, regnvandsopsamling, miljørigtige materialer osv!
Kravene gælder for nybyggeri i nye lokalplaner, men det er også muligt at gå igennem gamle lokalplaner og lave dem om. Eksisterende bygninger berøres ikke, først når de skal rives ned, og der skal bygges nyt.

Fjernvarme vs. lavenergikrav

En standende kontrovers er spørgsmålet om fjernvarmeforsyning. Lavenergibygninger er fritaget for tilslutningspligt til fjernvarme, hvilket vil fordyre fjernvarmen for de øvrige brugere hvis der alligevel skal lægges rør ud til et område. Nogle mener, at fjernvarme giver mulighed for mere effektiv energiforsyning og samlet set større CO2-reduktion, derfor skal fjernvarme prioriteres i de områder, der forsynes med rør. Andre mener, at man på langt sigt er bedre tjent med så mange lavenergibygninger som muligt, og derfor skal støtte lavenergikrav bedst muligt.
Middelfart kommune deltager i diskussioner af en samlet energiplan for hele trekantområdet. Der er udarbejdet 3 scenarier for den fremtidige energiforsyning, bla. et der involverer hele Syd- og Midtjylland. Man stiler mod en samlet energiplanlægning for området med så meget forsyning med vedvarende energi som muligt og med udfasning af naturgas og i stedet installation af biogasanlæg. Man vil også lave et CO2-regnskab for området.

Netværk, kompetenceudvikling – frikommunestatus?

Kommunen forsøger at etablere samarbejde med erhvervsvirksomheder for at ruste dem til de kommende energikrav. Bla. har man afholdt en workshop med 10-12 private firmaer. Det er jo tydeligt, at der er firmaer syd for grænsen der kan leve op til de nye energikrav. Kommunen er bla. inspireret af Vejle kommunes Clean Tech-netværk.
Middelfart kommune har ønsker om at opnå frikommunestatus, f.eks. i 2 år, så de i højere grad fik frie hænder til at samarbejde med erhvervslivet.


Iflg. interview med teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen og klimachef Morten Westergård 4.4.09, samt oplæg til klimamøde i Ingeniørforeningen

 

1) Iflg. interview med teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen og klimachef Morten Westergård 4.4.09, samt oplæg til klimamøde i Ingeniørforeningen
Af Inger Stauning, Roskilde Universitet 2009

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk