• Forside
• English
• Kontakt

• Kommuner, klima og byggeri
• Scenarier for klimaændringer
• Klimakrav og virkemidler
• Omstilling af byggesektoren
• Eksempelsamling
  • Kommunal planlægning
    • Region Sjællands kommuner
    • Egedal
    • Herning
    • Kolding
    • Middelfart
    • Andre kommunale initiativer
  • Byggetekniske eksempler
  • Bebyggelser
  • Innovative forløb i virksomheder
• Links og litteratur
• Om projektet
• Arrangementer

Kolding Kommune – kommunal energiplanlægning

Kolding kommune har fra et tidligt tidspunkt fået initieret lokal energiplanlægning og har nu etableret en lokal klima- og energistrategi. Kommunens initiativer har bl.a. omfattet:

• Vedtagelse af energihandlingsplan
• Etablering af energikommission
• Systematisk energistyring af kommunens ejendomme
• Krav om energiklasse 1 i nye byggeprojekter

Kommunen blev udnævnt til energiby af af Klima- og Energiministeriet i 2008. De 5 andre energibyer er Herning, København, Skive, Albertslund og Århus.

Kommunen deltager i Green Cities samarbejde og har indgået en kurveknækkeraftale på 2% elbesparelse årligt i perioden 2008-10 med Elsparefonden. De har indgået en aftale (juni 2008) som klimakommune med Danmarks Naturfredningsforening om 2 % reduktion af CO₂ hvert år frem til 2021.

Fra Agenda 21 til klimastrategi

Kolding Kommune integrerede på et tidligt tidspunkt bæredygtighed i den lokale dagsorden. I 1994 underskriver Kolding kommune Aalborg charteret (charter mellem europæiske byer for bæredygtighed), hvor de som kommune forpligter sig til at være drivende for en lokal bæredygtig udvikling. Denne forpligtigelse bliver senere i 2004 bekræftet ved en tilslutning til Aalborg Commitment, hvor kommunen påtager sig at stille konkrete mål op for deres Agenda 21 arbejde og rapportere udviklingen i forhold til disse mål.

I forlængelse af dette har Kolding været med i Green Cities (tidligere Dogme 2000) og i det internationale samarbejde mellem kommuner, der arbejder med bæredygtighed, ICLEI (International Council for Local Environmental Initiatives).

Green Cities samarbejdet bygger på et sæt dogmer, der forpligter kommunen til at:

• måle og rapportere (grønne regnskaber) kommunens, boligområdernes og erhvervenes påvirkning af naturen
• opstille mål for ressourceforbrug og miljøbelastninger i lokale Agenda 21 planer
• forankre arbejdet lokalt i boligområder, erhverv og i kommunen selv.

I forhold til klima har kommunerne som centralt element forpligtet sig til en reduktion af CO₂ med 25 % i 2015 (ift 2006).

Kolding kommune er gået videre og har i energiplanen ’Energi Kolding’ sat det ambitiøse mål at reducere CO₂-emissionen pr. indbygger med 75 % i 2021 (i forhold til 1990 = 100, Kyoto-aftalens referenceår). På samme tidspunkt (2021) skal vedvarende energi udgøre 30 %. Det er samtidig en selvstændig målsætning, at Kolding kommune skal være førende i energibesparelse og effektiv energiudnyttelse.

Planen udarbejdes i samarbejde med ’Business Kolding’ og har som et centralt element etableringen af en udviklingspark for vedvarende energi (Energi Park Kolding)

’Energi Kolding’ er under revision. Ny revideret plan forventes vedtaget efteråret 2009.

Kommunen har 2009 etableret en selvstændig og styrket miljøafdeling (klima og bæredygtighed) under teknisk afdeling, som varetager klima og miljø. Den fungerer som kommunens klimasekretariat og koordinere indsatser på klimaområdet (Klimaportal).

Energistyring

Kolding Kommune har siden 1986 registreret energi- og vandforbrug i kommunens ejendomme med henblik på en indsats overfor lokalt overforbrug. Aalborg-charteret pålægger bl.a. kommunen at reducere forbrug af vand og energiressourcer og kommunen gik fra registrering til en egentlig energistyring af kommunens brug, samtidigt med at energieffektivitet blev knyttet til vedligeholdelse og nybyggeri. Kommunen ansatte i 1995 en energikoordinator til at gennemføre disse planer. Kommunen har i gennemførelsen satset på at opbygge egen kompetence til gennemførelse af energiforbedring og –styring (frem for en outsourcing).

I programmet ’Energi-styring i Kolding Kommune’ (1996) blev målsætningen 20 % reduktion af vand- og 15 % reduktion af energiforbrug i 2005 (ift. 1988). Til gennemførelsen indførte programmet en række redskaber, herunder:

• udarbejdelse af årlige statusrapporter og handlingsplaner
• systematisk registreringen af forbrug og analyser af udvalgte bygninger som grundlag for prioriteret indsats
• organisatorisk: energistyregruppe (med deltagelse af alle forvaltninger) og udpegning af energiansvarlige i samtlige af kommunens ejendomme (155 personer).

Indsatsen rettes mod bygningernes konstruktion, tekniske installationer, driftsforhold og/eller mod adfærd og holdninger. Den decentrale energiansvarlige skal rapporter forbrug, medvirke til at gennemføre vedtagne energihandlingsplaner og formidle energiinformation til medarbejdere og brugere.

Kravene til projekterne var, at investeringer i el skulle have en tilbagebetalingstid på 5 år, investeringer i varmebesparelser 8 år. Nu accepteres der dog længere tilbagebetalingstider, f.eks. ved investeringer i ny ventilation med varmegenindvinding. Ved forbedringer af klimaskjold (ikke del af energistyringen) accepteres tilbagebetalingstider på 15 år (ved projekter der vedrører mere end 25 % af klimaskjoldet skal ejendommen leve op til kravene i bygningsreglementet).

Den systematiske kortlægning af bygningsmassen blev anvendt til at prioritere og gennemføre koordinerede samlede projekter, f.eks. samtidig udskiftning af el-armaturer i den gruppe af bygninger, hvor det havde det største besparelsespotentiale

Resultatet har været en reel reduktion af energiforbruget. Blandt andet har der været et fald i kommunens elforbrug på ca. 16 % i perioden 1988 – 2006. Investeringer på 20 millioner i perioden har givet årlige besparelser på 6 millioner.

De seneste initiativer omfatter en web-baseret forbrugsregistrering, som giver muligheder for hurtigere respons både centralt og lokalt, samt bestræbelser på at få energibesparelse integreret i alle vedligeholdelsesprojekter. Et problem i arbejdet har været traditionen for lokal forvaltning af mindre vedligeholdelse; problemet er, at der ofte mangler lokal viden til at sikre, at ombygninger udnyttes systematisk til at forbedre bygninger i energimæssig forstand. En anden problematik er at energi-indsatsen (med fokus på energibesparelse og – effektivitet) og bygningsvedligeholdelsen, herunder forbedring af klimaskjoldet og varmesystemer, ligger i to forskellige afdelinger/budgetter i kommunen.

Kommunen har vedtaget en etape 2 for energibesparelser (12.5 mill.) for perioden 2008 -2015. Målsætningen er her at forbruget i Kolding Kommunes ejede og lejede bygninger skal reduceres med 11,5 % for varme, 11,0 % for el og 20,0 % for vand i forhold til 2006. Samlet skal der ske en reduktion på 60 % i CO₂-udledningen fra energiforbruget i kommunens ejede og lejede bygninger i 2020 i forhold til 1990.
Indsatsen indgår nu som del af en samlet klimaplan: Energiplan Kolding.

Energihandlingsplan: Energi Kolding

Kolding kommune udarbejdede i 2007 energiplanen ’Energi Kolding’. Her sætter kommunen som mål en reduktion af CO₂ emissionen pr. indbygger med 75 % i 2021 (1990 = 100) og en vedvarende energi-andel på 30 %. Planen opererer med 5 indsatsområder:

• Borgere
• Kommunen
• Transportområdet
• Byggeri
• Erhvervsliv

Som led i planen har Kolding kortlagt kommunens CO₂-udledning. Udledningen er på 10 tons CO₂ (svarende til landsgennemsnittet). Fordelingen af emissionen er:

• Individuel opvarmning 14 %
• Fjernvarme 6 %
• Landbrug 12 %
• Elforbrug (privat og erhverv) 38 %
• Transportområdet 29 %

Planen er under revision (ny handlingsplan forventes vedtaget efteråret 2009)

Kommunen forsøger at fungere som rollemodel i energibesparelserne. I forhold til regnskabet står kommunens forbrug dog kun for nogle få %. Samtidig arbejder kommunen med at integrere lokale aktører i strategien. Kommunen deltager f.eks. i et samarbejde omkring at uddanne miljø- og energiambassadører i de almennyttige boligforeningers afdelinger (bl.a. forene energirenoveringer og –adfærd). 

Grønt byggeri: Miljøguide for byggeri

Kommunen udarbejdede 1999 en guideline for økologisk planlægning og byggeri, som gælder for kommunens byggeri, samt det støttede byggeri, men som man også udleverede til private byggerier i kommunen. Guiden er nu (marts 2009) under revision.

Krav om energiklasse 1

Kommunen har besluttet at kravet i nye lokalplaner (og kommunens byggerier) skal være energiklasse1. Kommunen valgte at tage de fulde skridt i stedet for at bruge ressourcer på at forvalte en mellemfase med kravet om energiklasse 2 i lokalplaner og byggesager. Samtidigt blev det opfattet som mere fremsynet i forhold til udvikling af den lokale byggesektor. 

Kravet om energiklasse 1 er ikke udstrakt eksisterende lokalplaner. Andre kommuner undersøger muligheder for at udstrække kravene (se Middelfart), men hensynet til fjernvarmeinvesteringerne og problemet med at introducere nye krav til grundejere har afholdt Kolding Kommune fra at tage dette skridt.

Byggeri i energiklasse 1 eller som passivhuse giver højere priser. En række danske projekter har erfaret problemer med at afsætte grunde og huse med høje krav (f.eks. Comfort husene). Kommunen har vurderet at de langsigtede fordele opvejer eventuelle problemer med at tiltrække projekter i det aktuelle marked.

Byggerier i Kolding Kommune

Kommunale

Glaspyramiden fra 1994 (Fredensgade-Hollændervejskarréen) er en del af et byøkologisk projekt, hvor regnvand anvendes til toiletskyl og vaskemaskiner, og hvor der lokalt i glaspyramiden er etableret et innovativt rensningsanlæg, som renser karréens spildevand efter biologiske principper. Alt spildevand og regnvand bliver biologisk renset i bassiner inde i glaspyramiden, før det ledes gennem et rodzoneanlæg og videre ned i grundvandet. Bebyggelsen er tilsluttet det kommunale spildevandsanlæg, men det er ikke meningen, at tilslutningen skal anvendes, og beboerne betaler ikke vandafledningsafgift. Anlægget indgår i et byøkologisk gårdanlæg. Projektet blev støttet af By- og Boligministeriet.

Kvarterhuset er et aktivitetshus, som er opført som et demonstrationsprojekt i 2002 efter ressourcebesparende, miljøvenlige og bæredygtige principper. Huset blev etableret som led i et samlet kvarterløftsprojekt (Kvarterplan Sydvest-kvarteret, 1998) Huset udnytter solen til at opvarme rummene, samt producere varmt vand og strøm, og det er udstyret med et computerstyret driftsanlæg, der minimere energispildet.

Nyt plejecenter er bygget som passivhus (15kWh/m2) (2009).

Private bygherrer

Passivhusbyggeriet ’Golfen’: Danmarks første etagebyggeri bygget efter passivhus-standard (2009). 1. etape er 8 lejligheder med et varmeforbrug på 12 kWh/m2 per år. Råhus og tæthed blev varetaget af tysk entreprenør. Den danske producent Protec har leveret vinduer. Merprisen er vurderet til 5 %. Der bliver i alt 40 lejligheder. De kobles på Trefors kommunalt ejede fjernvarme. Kommunen har støttet projektet ved at acceptere at det kun skal kun betale for én tilslutning. 

Kolding Company park. NCC property har bygget en kontorbygning i Kolding  indenfor deres Green Building koncept (energiklasse 1). Konceptet sigter på altid at være 25 % under gældende energikrav i byggeriet.

Solgården er en beboelsesejendom i Kolding, som har et omfattende solcelleanlæg, både på taget og på altanerne. Solgårdens solcelleanlæg blev etableret i forbindelse med en gennemgribende renovering af ejendommen i 1998. Anlægget er Danmarks hidtil største anlæg, der er integreret i en beboelsesejendom. 

Funkis Park. 25.000 m2 kontorbyggeri, hvor bygherren fremover vil bygge efter energiklasse 1, selv om lokalplanen for området er lavet før de skærpede krav blev indført.

Sunshine house. Udviklingsfirmaet Nordicom planlagde bygningen af 12 relativt billige passivhuse i Kolding (Dalbygaard) i samarbejde med Teknologisk Institut og Videncenter for Industriel Byggeri. 4 konsortier er blevet prækvalificerede til at byde på projektet.