Kommunerne viser vejen

Indhold på siden

Flere steder i landet er kommuner gået foran med en bæredygtig indsats. Flere kommuner, bla. Thisted, Lolland, Sønderborg, Frederikshavn har fremsat ambitiøse planer for at blive CO2-neutrale inden for en årrække. Klimaministeriet har udnævnt 6 byer til energibyer på grundlag af deres særlige indsats for energibesparelser og omstilling til vedvarende energi (Kolding, København, Århus, Skive, Albertslund, Herning). Mange kommuner har underskrevet en klimakommune-aftale med Dansk Naturfredningsforening om en årlig %-vis CO2-reduktion. Kommunerne i Green-Cities-netværket (Albertslund, Allerød, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding, København og Malmø) opstiller årligt nye mål for miljø og energibesparelser.

Mange kommuner gør særlige indsatser for nybyggeri med krav til energiklasse 1 i lokalplaner og særlige bydele med grønne og energibesparende tiltag, bla. Egedal, Køge, Roskilde, Kolding, Hillerød. Andre kommuner har i kraft af et mangeårigt Agenda-21-arbejde udviklet grønne guidelines og velfungerende energi- og miljøstyring, samt mange lokale borgerinitiativer og netværk (bla. Herning, Næstved, Køge, Kolding, Vejle). Nye kommuner kommer til med ideer og indsatser inden for energirenovering og nybyggeri (Middelfart, Kalundborg).

Det er således ude i landet det foregår, med mangeartede initiativer og forskellige forudsætninger. De kommende år kan nye initiaver forventes at vokse op i takt med at kommunerne ser muligheder i at gøre det klimatilpassede og bæredygtige byggeri og renovering til vigtige elementer i kommunens integrerede strategier for erhvervsudvikling, branding, attraktivitet, bæredygtighed og energibesparelser.

Erfaringer fra foregangskommuner

I eksempelsamlingen om kommunal planlægning kan man læse om kommuner, som især har markeret sig med initiativer inden for energi- og klimarigtigt byggeri, for at se hvad de gør og har gjort inden for energi- og miljørigtigt byggeri, og hvad det er for lokale forudsætninger og ressourcer, der har dannet gode rammer for det. Alle kommuner har målsætninger om at fremme bæredygtighed og energibesparelser, men det er meget forskelligt hvore klare mål og store ressourcer der er sat ind. Tydeligvis er der foregangskommuner som satser på at markere sig særligt på dette område, andre har en veludviklet strategi på området, men mange har ikke ressourcer til at gøre en særlig indsats.

Kan andre kommuner nu overføre erfaringerne fra foregangskommunerne? Formentlig både ja og nej. På den ene side kan mange af de gode ideer til konkrete tiltag overtages af andre kommuner, og bliver det også i høj grad, på den anden side er de historiske, sociale og politiske forudsætninger i høj grad forskellige fra kommune til kommune. Derfor vil hver kommune skulle orkestrere sin indsats ud fra sine egne særlige forudsætninger, og de enkelte aktører i og uden for den kommunale forvaltning skal tage højde for de muligheder og barrierer, som de specifikke lokale omstændigheder giver. Samtidig vil hver ny indsats omskabe og tilpasse disse omstændigheder og bidrage til at udvikle kapaciteten for fremtidige indsatser. Det er derfor relevant både at synliggøre de gode ideer og muligheder og at undersøge den konkrete baggrund for at de kunne udvikles og gennemføres.

Aftalen om kommunernes økonomi for 2010 giver mulighed for investeringer i anlæg

Den nye aftale, som blev vedtaget 16. Juni 2009, betyder at der i kommunerne kan blive igangsat flere anlægsprojekter, som udover at gavne borgerne også har betydning for beskæftigelsen. Der blev dannet enighed om forslaget, som giver muligheden for at gavne beskæftigelsen i blandt andet byggesektoren, i det den giver et løft i nyinvesteringerne og vedligeholdelsen på blandt andet folkeskoler og daginstitutioner. I aftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening står der at kommunerne i 2010  samlet vil igangsætte anlæg for 20 mia. kr. og desuden er der ikke som tidligere aftalt et loft for de kommunale anlægs investeringer i 2010.

Anlægs loftet har tidligere være et problem for en række af kommunerne, som gerne har ville investere i blandt andet energirigtige renoveringer. Når der i de kommunale budgetter for 2010 er gjort plads til anlægsinvesteringer, både i forbindelse med nyinvesteringer og vedligeholdelse, er det afgørende at kommuner benytter den nyeste teknologi og inddrager energi- og miljøhensyn i byggeriet. Hermed vil aftalen ikke kun gavne beskæftigelsen i byggesektoren, men den vil være med til at miljøomstille og opgradere sektoren, og den vil kunne være med til at indhente energibesparelser i den kommunale boligmasse. En opgradering af den lokale byggesektor stiller lokal området godt i forbindelse med en kommende national stramning af kravene til byggesektoren.
Se Aftale mellem regeringen og KL

Kommunale strategier for energi- og miljøforbedringer

Det er i høj grad op til den enkelte kommune at lægge politik for energi- og miljøforbedringer i byggeriet. Det synlige resultat heraf kommer til udtryk i planer og strategier for kommunen:

Der ligger meget få direkte forpligtelser til at indtænke miljø- og energikrav i kommunernes forvaltning af bygninger og byggeri. Efter 1.1.2009 skal kommunen ikke længere tilse at byggeriet overholder bygningsreglementet, kun tage stilling til planspørgsmål og modtage bygherrens dokumentation for overholdelse af diverse krav, herunder energirammekrav og energimærke. Kommunen skal gennemføre stikprøvekontrol af om kravene er opfyldt. Kommunen er dog forpligtet til at gennemføre energimærkning af egne bygninger hvert 5.år, og at udføre energimærkets anbefalede rentable energiinvesteringer. Energimærkningen er mange steder dog endnu ikke er påbegyndt.

Læs mere om regulering af bygningers energiforbrug.

Kommunerne har mange påvirkningsmuligheder overfor byggeriet, både renovering og nybyggeri. 

Hertil kommer planlægning på områder, som vedrører bygninger og boliger, som f.eks. vej, kloak, affaldsbehandling, naturområder, tilladelse til VE-anlæg etc.

Kommunen har desuden helt åbne muligheder for at sætte initiativer i gang og bidrage til lokale indsatser inden for rammerne af de politiske beslutninger i byrådet. Læs mere om kommunernes handlemuligheder.

Kommunalt entreprenørskab

Det at fremme energi- og miljørigtigt byggeri hører ikke (endnu) til en kommunal forpligtelse og det er derfor ikke en fast budgetlagt opgave, som der sættes ressourcer af til. Man kan beskrive den måde, sådanne opgaver må udføres på som en art entreprenørskab: hele opgaven kan ikke løftes af enkelte aktører, men der er mange muligheder for at trække på ressourcer, aktivere kræfter, opbygge netværk, ændre på eksisterende opgaver, udvikle strategiske indsatser, der sætter mere i gang osv.

Der er aktører i lokalområdet, som har meget store handlemuligheder ift. energiforbrug i bygninger, og som kommunen kan påvirke/samarbejde med om energibesparelser. Det gælder bla.

Endvidere vil der være interessorganisationer og foreninger som kunne bidrage til kampagner og informationsvirksomhed

Spørgsmålet er, hvordan et samarbejde, der omfatter energi- og miljøforbedret byggeri, mellem sådanne aktører og kommunen kan opstå og organiseres.

 

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk