Klimaskærm og bygningskrop

Klimaskærm og bygningskrop omfatter bl.a. byggematerialer, isolering, vinduer og døre, tæthed, vandafledning, styrke. Det gælder generelt at der er meget få byggematerialeproducenter beliggende i Region Sjælland. Langt hovedparten af de danske producenter ligger i Jylland. Lokale håndværkere får opgaver i forbindelse med energi- og miljørigtigt byggeri og bruger materialer fra nærliggende byggevarehandler. I stigende omfang kan almindelige tømrere, murere og andre bygningshåndværkere blive stillet overfor krav og ønsker om energirenovering, vandafledning og indeklimaforbedring af bygninger.

Byggematerialer

Der er mange muligheder for gennem konstruktionsprincipper og valg af materialer at mindske miljøbelastninger og forbedre indeklimaet. Man kunne forestille sig en mere aktiv indsats for at undgå skadelige kemikalier og vælge materialer med minimalt indlejret energiforbrug. Svanemærket kunne blive et velegnet mærke til både at stille krav fra kommuner og bygherrer, og til at private brugere kunne skelne. Gyproc gipsplader (Kalundborg) har en høj miljøprofil med deklaration og indeklimamærkning af alle produkter og høj grad af genbrugsbevidsthed. NKT-cables (multinational med produktion i Asnæs) producerer PVC-frie elkabler. Junckers i Køge er miljøcertificerede og satser på en god miljøprofil i deres produkter (trægulve). Egen Vinding og Datter (Ringsted) producerer ubrændte lersten (mindre indlejret energiforbrug) til brug i indervægge og markedsfører naturmaling. Naturmaling (St.Merløse) producerer naturmaling. Findes der malere der har specialiseret sig i ”naturlige” malingsprodukter? Har murere, tømrere, snedkere og andre bygningshåndværkere viden om sådanne kriterier for materialevalg?

Isoleringsprodukter

Rockwool (Hedehusene) fremstiller isoleringsmaterialer af mineraluld og er absolut den største leverandør i regionen. De udvikler til stadighed nye produkter, der passer til efterspørgselen, og de deltager i forskellige udviklingsprojekter for at fremme øget isolering (Bolig+, Lavenergibyggeri, mm). Nogle større virksomheder udfører bygnings- og teknisk isolering, Scanisol (Køge) og Norisol (Skælskør). Desuden findes en større virksomhed Styrisol i Maribo, der fremstiller isoleringsplader af skumplast. Herudover findes leverandører af isoleringsprodukter, der er lavet af organiske materialer og som har naturlige fugttransportegenskaber, så de ikke behøver en vandtæt membran indvendig i huset, dvs. bygningen kan ånde. Der er Isodan Papirisolering (Holeby), og der findes en leverandør af ålegræs på Møn. Ecofiber i Strøby bruger svensk celluloseisolering, mens Fibre-Tech (Sakskøbing) bruger tysk hørisolering (Scanflax). Øllebølle-tæk (Øster Ulslev, Lolland) laver egne tækkematerialer og laver forsøg med elefantgræs). Munksøgård har bl.a. brugt papiruld i deres byggeri. Firmaet Egen Vinding og Datter har udviklet konceptet omkring materialer der kan ånde og udfører rådgivning og entreprenørarbejde for at fremme dette koncept. Herudover er et meget stort antal mindre håndværksvirksomheder i stand til at udføre isoleringsarbejder med tilgængelige produkter.

Vinduer og døre

Der findes en mindre virksomhed, der producerer energivinduer, nemlig Dalmose Vinduer (Vemmelev) i regionen (mange i Jylland!). Primalux laver lavenergi ovenlysvinduer (Toreby). Desuden findes en stor virksomhed Scanglas (Sorø), som bl.a. producerer energiglas. Egen Vinding og datter producerer vinduer af kernetræ. Vinduesbranchen, Glarmesterlauget mfl. er gået sammen om en kampagne, se energivinduer. Her fremgår det, at der er ca. 120 tømrere/snedkere og glarmestre i regionen, der tilbyder at montere energivinduer/ruder. Stenløse syd har en liste på 11 fabrikanter af ”supereffektive” lavenergivinduer (u-værdi 0,7-1,3), alle beliggende i Jylland. Der er ingen vinduesfabrikanter i Danmark der kan producere de mest effektive energivinduer, de må importeres.

Andre produkter

Tæthedsmembraner og tæthedsprøvning. Da tæthed er en vigtig faktor i at opnå bygningernes energi-egenskaber, og da kommunerne skal kontrollere tætheden af mindst 5 % af nybyggeriet, kan man forestille sig nye opgaver med blowerdoortest for energikonsulenter, samt nye samlemetoder og materialer, der kan bruges til at opnå større tæthed, ligesom de forskellige andre installatører og håndværkere må undgå at ødelægge membranen.

Vandafledning

Traditionel kloakering er udvidet med muligheder for regnvandsopsamling, spildevandsrensning på stedet, faskiner til nedsivning af overfladevand, omfangsdræn etc. Her findes nye produkttyper, bl.a. produceret af Nyrup Plast (Nyrup) (regnvandsopsamling). Der findes entreprenører, der kan lave små lokale rensningsanlæg. Der er et mikro-rensningsanlæg ved Nakskov havn, pilerensningsanlæg i Hallingelille og Fri og Fro, og septiktank med sandfilter på Munksøgård. En virksomhed laver mikro-rensningsanlæg, BioKube (Tappernøje). Faskiner kan udføres af grundejeren selv, bortset fra tilslutning til kloak. Det samme gælder for omfangsdræn. Har kloakmestre viden om disse muligheder?

Styrke

I bygningsreglementet er fastsat krav til konstruktionens styrke. Disse krav er ændret gennem årene, og under fremtidige forventede hårdere storme, er de måske ikke tilstrækkelige. Det vil både være et spørgsmål om konstruktionens styrkemæssige egenskaber og de enkelte bygningsdeles styrke, f.eks. bjælkernes tykkelse. Ældre huse kan være nedbrudte, så murværk og bjælker ikke længere har tilstrækkelig styrke, og tagsten og skorstene kan være løsnede og blæse væk. Hvem fører tilsyn og giver råd herom? Kommunens byggetilsyn? Håndværkerne?

Af Inger Stauning, RUC, 2008

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk