Boligernes alder og type
Energimærkeordningen betyder, at der er dannet et statistisk materiale, der sammen med BBR-registret kan bruges til at give et overblik over varmeforbrug relateret til bygningernes alder og type (Wittchen 2004). 25 % af alle bygninger er energimærkede (Dansk byggeri 2006).
For store boligejendomme er varmeforbruget størst for ejendomme fra 1930-70, som udgør halvdelen af alle større ejendomme. Ældre ejendomme har formentlig gennemgået renovering og vinduesudskiftning, mens yngre ejendomme er bygget mere energieffektivt. Det største besparelsespotentiale ligger i ejendomme bygget frem til 1950 (6 PJ). De mest udbredte spareforslag fra energikonsulenter vedrører varmeanlæg og rør samt vinduesudskiftning (Jensen 2004, Wittchen 2004).
For små boliger er der en markant faldende tendens i energiforbruget fra 60’erne og fremefter, især for parcelhuse. Det ses tydeligt, at de stadig skærpede krav i bygningsreglementet fra 1961 og fremefter har haft effekt. Huse fra 2000 og fremefter bruger mindre end halvt så meget varme som huse fra før 1960. Det største samlede potentiale for energiforbedringer ligger i bygningsmassen fra før 1930 (4,8 PJ) og mellem 1961 og 1972 (3.9 PJ), da der i sidstnævnte periode blev bygget et meget stort antal parcelhuse. De hyppigste forslag fra energikonsulenter til rentable energibesparelser er ekstra isolering og vinduesudskiftning. (Jensen 2004, Wittchen 2004). Ved gennemgang af de tekniske muligheder findes de største potentialer i efterisolering af ydervægge og andre dele af klimaskærmen, vinduesudskiftning, tætning og varmegenvinding ved ventilation, samt udskiftning af varmeanlæg (DTU 2004).