Potentialer for CO2-reduktion
Det bygningsrelaterede forbrug (varme, lys, ventilation) udgør ca. 40 % af vort energiforbrug. Heraf kan halvdelen spares med rentable tiltag frem mod år 2015 (Potentialevurdering 2004). Hvis der kun ses på varmeforbruget, udgør det ca. en tredjedel af det samlede energiforbrug. Hvis det antages, at boligmassen løbende renoveres og udskiftes med lavenergiboliger, vurderes det for boligers varmeforbrug, at der kan ske en reduktion med 30 % frem til 2020, 42 % frem til 2030 og 82 % frem mod 2050 – selvom boligarealet antages at vokse med 27 %! (DTU 2004).
For at nå disse mål er det imidlertid nødvendigt at satse på innovation og udvikling af alle byggeriets elementer (Aggerholm 2001, DTU 2004).
)
Solfangere på fælleshus i Munksøgaard-bebyggelsen (foto: Rune Johansen)
Ud af et samlet slutenergiforbrug på 636 PJ udgør det bygningsrelaterede forbrug (varme, lys, ventilation) 253 PJ, dvs. ca. 40 % (Energistatistik for 2003, PJ = PetaJoule). I en sammenfattende rapport vurderes det, at potentialet for her-og-nu besparelser (dvs. rentable og tilgængelige med dagens teknologi) på dette forbrug er knap 20 %. På længere sigt vurderes det, at der med effektiviseringer og billiggørelse kan opnås yderligere 30 % oveni frem mod år 2015. (Potentialevurdering 2004) (tal fra 2003)). De store besparelsespotentialer ligger i boligbyggeri fra før 1950 og i parcelhusbyggeriet fra 1960-1971. (Wittchen 2004).
Det er vigtigt at inddrage elbesparelser, da elforbruget dækker over et brændselsforbrug, der er 2,5-3 gange højere. Elproduktion fra forbrændingsanlæg kan kun udnytte 35-40 % af brændslets energiindhold, og hvis resten ikke udnyttes til varmeproduktion, er det spildt. Hvis el kommer fra vindmøller eller solceller, gælder andre forhold naturligvis. I nyere bygninger vil elforbruget til varmepumper og ventilation kunne udgøre en stor del af det samlede energiforbrug. I det hele taget kan der forventes vækst i elforbrugende apparater.