Barrierer mod energibesparelser
Det kan således teknisk og økonomisk lade sig gøre at opnå meget store energibesparelser både i nybyggeriet og ved renovering af eksisterende bygninger. Hvorfor gøres det så ikke i større omfang? Det ses, at bygningsreglementets krav følges, mens det er undtagelsen snarere end regelen, at der bygges mere energieffektive bygninger end krævet. Ligeledes viser erfaringer fra energimærkeordningen, at selvom der i 75 % af de energimærkede bygninger er fundet besparelser med mindre end 8 års tilbagebetalingstid, så gennemføres hovedparten af disse ikke. (DTU 2004).
Kommunernes Landsforening har gennemført en undersøgelse af barrierer mod energibesparelser i offentlige bygninger (KL 2004), hvorfra det konkluderes, at de primære barrierer ligger i
- Økonomi og styring: energibeslutninger træffes som led i en politisk proces, energibesparende tiltag ses som udgift, incitamentet til besparelser er mudret.
- Organisering og fokus: ansvaret ligger hos den lokale ledelse, som ikke altid har økonomisk og teknisk kompetence, der mangler bindeled og fokus på energi i organisationen.
- Viden: kommuner og institutioner mangler viden om muligheder, tal for rentabilitet virker usikre.
- Adfærd: svært at ændre adfærd, hvis de fysiske rammer i øvrigt er nedslidte.
Der er også gennemført undersøgelser af beboelsesejendomme på baggrund af interview med energimærkekonsulenter (Jensen 2004). Større beboelsesejendomme kan være udlejningsejendomme, boligforeninger, offentligt eller institutionelt ejede bygninger eller større andels- eller ejerforeninger. Der må derfor formodes at være mange forskellige typer af barrierer. I undersøgelsen fremhæves følgende forhold:
- Modsætninger mellem ejere og lejere. Ejerne skal betale, men ser ingen incitamenter. Lejerne får fordelene i form af lavere varmeregning og bedre komfort, men har ofte ikke kendskab til mulighederne og ikke midler til at få dem gennemført.
- Konflikt mellem den enkelte og fællesskabet. Svært at opnå enighed om f.eks. vinduesudskiftning
- Mangel på professionalisme i ejendomsbestyrelser og hos viceværter i forhold til at inddrage energikonsulentens forslag, udfærdige driftjournaler, aflæse målinger korrekt etc.
- Energiudgifterne prioriteres ikke højt især i større lejligheder
- Manglende incitamenter i takst og afregningspolitik for fjernvarme, hvor tilslutningsafgiften fylder relativt meget.
- Energiledelsesordningen fungerer ikke godt nok med mange kritikpunkter
- Manglende synlighed – man vil hellere bruge penge på at male facaden end udskifte kedel.
Tilsvarende er mindre ejendomme undersøgt, hvor følgende barrierer blev nævnt.( Jensen 2004):
- Det er ikke ”in” at tale om energibesparelser, man vil hellere have synlige forbedringer
- Manglende motivation for at følge op på energikonsulentens råd, manglende link mellem energikonsulent og køber
- Energimærkningerne er ikke gode nok – de har et blakket ry hos husejerne og der er administrative fejl
Andre undersøgelser (Gram-Hanssen 2007, Baggrundsrapport 2004) fremhæver forhold som
- Ulemper og besvær ved at skaffe håndværkere
- Mangel på synlighed (”-så hellere et samtalekøkken”)
- Mangel på penge – det ses umiddelbart som en udgift
- Mangel på synlighed af energiforbruget – målere og styringsmuligheder
- Mangel på viden om de tekniske muligheder – det ordner installatøren
- Mangel på interesse for energi – det er ikke ”in” at vise sin cirkulationspumpe frem
- Nogle ville gerne have haft solceller og er skuffede over at de ikke anbefales!
Der mangler dybere viden om bygningers tilstand, og om hvad der kunne motivere husejere til at gå i gang med energirenoveringer (DØR 2006 c).