Hårdknude mellem efterspørgsel og udbud
En omstilling af byggesektoren forudsætter sammenhængende bevægelser i systemet som helhed, da byggeriets komponenter og aktører er bundet sammen i et sammensat system, hvor de enkelte aktanter interagerer og er afhængige af hinanden. Det er derfor nødvendigt at iværksætte initiativer på flere forskellige niveauer, således at flere drivkræfter skubber i den rigtige retning.
Indhold på siden
Manglende markedsdannelse
Et centralt problem i forhold til en omstilling i retning af klimatilpasning, CO2 reduktion og energibesparelser i byggeriet er den manglende markedsdannelse. Der hverken efterspørges eller tilbydes klimarelevante produkter i særlig høj grad i dag. Der er tale om en hårdknude i efterspørgsel og udbud (Rohracher 1991). Byggefirmaerne er ikke aktive i forhold til at udbyde klimarelaterede produkter, bl.a. fordi de ikke ser nogen efterspørgsel efter dem. Kunderne efterspørger ikke aktivt klimarelaterede produkter, men klager over, at byggefirmaerne ikke tilbyder attraktive løsninger (ibid). Der er derfor behov for initiativer, som dels øger efterspørgslen og dels øger udbudet.
Faktorer
Nogle af de faktorer, som påvirker byggesektoren er vist på figuren. Der er tale om forskellige erhvervsøkonomiske rammebetingelser, som på forskellig vis understøtter byggeriets udvikling. I det følgende vil vi udpege nogle af de centrale problemområder, som bør bearbejdes med henblik på at understøtte et større udbud og efterspørgsel af klimarelaterede produkter. Vi har valgt at se bort fra rammebetingelsen vedrørende infrastruktur.
Rammebetingelser for bygge/bolig. Kilde: Bygge / Bolig - en erhvervsanalyse, Erhvervsfremme Styrelsen (2000:37). Grupperingen er en viderebearbejdning af ’diamanten’ i Michael Porters: Competitive Advantage of Nations.
Vare- og tjenestemarkeder
Byggesektoren tilbyder i dag kun relativt få produkter og ydelser inden for bæredygtigt og klimatilpasset byggeri. Det afspejler sig ved, at virksomhederne primært tilbyder løsninger, som kun lige overholder de gældende miljø- og energi standarder. Desuden har kun få aktører i sektoren fået øjnene op for at tilbyde ydelser i relation til energirenovering.
Generelt set er markederne i byggeriet i dag uigennemsigtige, eftersom det er svært for bygherren og slutbrugeren at gennemskue og sammenligne de enkelte projekter. Det viser sig ved, at virksomhederne har et overgennemsnitligt indtjeningsniveau trods et lavt udviklingsniveau. Dette har også afgørende betydning i forhold til at fremme ydelser i relation til klimatilpasning og energibesparelser, fordi det er svært for bygherren og slutbrugeren at få et sammenhængende overblik over projektets miljømæssige betydning.
Der mangler stærke alliancer, som i højere grad kan tilbyde kunden sammensatte løsninger eller totalleverancer i forhold til energirenovering og lignende. Typehusfirmaernes produktpakker inden for nybyggeri af parcelhuse er et godt eksempel på en totalleverance. Ved et renoveringsprojekt i dag skal kunden typisk selv koordinere forskellige håndværkere og leverandører. I stedet ville det være fordelagtigt, hvis kunden kunne tegne kontrakt med en virksomhed, som sørger for hele entreprisen og sikrer den ønskede sammenhæng i byggeprojektet.
Byggesektoren har en tendens til at høste de lavest hængende frugter, frem for at søsætte mere risikobetonede projekter med mindre afkast. Det har særligt været gældende i den seneste periode med højkonjunktur. Denne indstilling udgør et problem, fordi der sker en prioritering af de traditionelle løsninger. Der er dog udsigt til at højkonjunkturen er ved at bøje af i Danmark og det giver sig allerede udslag i byggefirmaer, som er mere villige til at eksperimentere med koncepter inden for klimatilpasning og energi.
Markedet for energirenovering er differentieret, fordi den eksisterende bygningsmasse har forskellige udformninger og forskellige typer af energiforsyning. Det gør det svært for byggesektoren at udvikle egentlige koncepter inden for dette marked. I stedet bliver der tale om dyre individuelle løsninger, som ikke slår igennem hos forbrugerne. Der er derfor behov for at tænke i løsningsmodeller, som har et bredere grundlag, f.eks. fokusering på udskiftning af vinduer eller hele koncepter som vil kunne gøre sig gældende for et flertal af byggerier.
Timingen i forhold til at gennemføre energirenoveringsydelser er ofte dårlig, fordi det ofte sker som led i generelle kampagner og ikke i den konkrete sammenhæng, hvor bygherren har brug ydelserne. Energirenovering giver størst mening, hvis det udføres i relation til et konkret renoveringsprojekt, eftersom tiltagene ofte vil kunne betale sig, når håndværkerne alligevel er ved at gøre indgreb i bygningen.
Efterspørgsel
Efterspørgslen er lille efter bæredygtigt og klimatilpasset byggeri. Bygherrerne/brugerne har sjældent fokus på miljø- og energi i relation til nybyggeri eller renovering af boligen. De vægter i stedet mere livsstilsbetonede faktorer, såsom nyt køkken og bad.
Miljø- og energitiltag er typisk forbundet med en meromkostning i anlægsfasen. Bygherrerne er meget fokuserede på netop anlægsprisen, og meromkostningerne udgør derfor en barriere for deres efterspørgsel på denne type tiltag. Som oftest er bygherrerne ikke opmærksomme på de besparelser, som kan opnås i brugsfasen, og som ofte udligner meromkostningerne i løbet af ganske få år. I visse tilfælde kan det være et problem, at bygherren afholder meromkostningen, mens slutbrugeren høster besparelserne i brugsfasen. Set fra byggeriets aktørers side mangler der en helheds- og totaløkonomisk tænkning, som i højere grad kan anspore bygherrerne til at investere i miljø- og energitiltag.
Bygherrernes (og byggesektorens) viden om byggeriets forbrug er for lille. Der er i dag kun lille opmærksomhed på de potentialer, der er ved at gennemføre klimatilpasninger og energibesparelser. Mange er slet ikke opmærksomme på, hvorvidt de har et højt eller lavt forbrug, og dermed forholder de sig ikke til muligheden for at gennemføre miljø- og energitiltag i deres bolig. Det betyder, at mange renoveringsprojekter bliver gennemført uden overhovedet at overveje muligheden for at isolere ekstra eller opsætte alternative former for energiforsyning. I stedet er der tale om traditionelle løsninger, som ikke medfører de store besparelser.
Mange af teknologierne inden for klimatilpasning og energibesparelser er ikke modne endnu, og det betyder, at der er usikkerhed omkring valget af teknologier. Der er lille enighed omkring miljø- og energiteknologier og derfor er det svært for både kunderne og byggesektorens aktører at vide, hvad der er fremtidssikrede teknologier. Usikkerheden drejer sig både om teknologiernes afkast og deres modenhed.
Faktormarkeder
Der mangler finansielle alternativer som kan udligne den meromkostning, som er forbundet med at bygge mere bæredygtigt. Bl.a. er der i Tyskland gennemført forsøg med nye former for finansieringer, hvor miljø- og energitiltag opnår særlige rentefordele sammenlignet med traditionelle byggerier. Der bør i højere grad udvikles sådanne økonomiske virkemidler, som kan støtte op om den ønskede udvikling.
Der er mangel på totaløkonomiske betragtninger af byggeprojekter, eftersom brugsfasen sjældent indgår i beregningerne. Dette er en ulempe i relation til lavenergibyggeri, hvor der netop er en økonomisk fordel i brugsfasen i kraft af nedsat forbrug. Et problem i denne sammenhæng kan være, at de beregnede besparelser ikke altid bliver realiseret, f.eks. på grund af uhensigtsmæssig adfærd fra brugerens side.
Arbejdskraften i dag har kun i lille grad kendskab til miljø- og klimateknologier, idet disse elementer sjældent indgår i uddannelsen. Dette problem er både gældende for erhvervsuddannelserne og de mere akademiske uddannelser, såsom ingeniøruddannelsen.
Videnfaktorer
Det kan være et problem, at den genererede viden ikke bringes i spil i kraft af initiativer i byggesektoren. I Tyskland har byggesektoren været bedre til at udnytte vidensudviklingen omkring miljø- og energi i konkrete byggeprojekter.