Mulige tiltag i byggesektoren

Klimaperspektivet bør indarbejdes direkte og indirekte forskellige steder i byggesektoren med henblik på at styrke den ønskede udvikling. For at imødekomme barriererne for implementering af klimaorienterede innovationer er det nødvendigt at tænke på nye måder i sektoren i forhold til bl.a. forretningskoncepter, markeder, teknologisk udvikling samt kompetencer.

Nye koalitioner omkring konceptudvikling

Der skal skabes nye koncepter i byggesektoren, som matcher bygherrernes behov frem for den nuværende fagopdelte tilgang. Netværksdannelsen i (og udenfor) regionen skal styrkes, således at byggesektorens aktører i højere grad kan finde sammen om at tilbyde mere funktionsbestemte ydelser. Forhåbentlig kan sådanne koalitioner være med til at sætte mere fokus på konceptudvikling og dermed gøre udbuddet mere behovsstyret. Regionen har ikke særlige muligheder eller forudsætninger i forhold til dette.

Modernistisk parcelhus i mursten og træ
Fra bebyggelsen Fremtidens Parcelhuse, Herfølge (foto: Rune Johansen)

Byggesektoren bør i højere grad udvikle total- eller pakkeløsninger, som matcher forbrugernes produktforståelse. Formålet er at fjerne sig fra den fagopdelte ydelse og i stedet tilbyde skræddersyede ydelser, hvor håndværkerne eller virksomhederne sammen tilbyder en specifik renovering, som inkluderer de nødvendige typer af services. Det betyder, at kunden skal forholde sig til én aktør frem for en række forskellige håndværkere og virksomheder. Det vil også gøre det nemmere for kunden at overskue produktet lige fra planlægningen til kontrol og afregning. Ved i højere grad at arbejde sammen vil virksomhederne også få en størrelse og en synergi med andre, som forhåbentlig kan gøre dem bedre rustet til at orientere sig i forhold til mulighederne på markedet og dermed øge chancen for at de selv tager initiativ til nye forretningskoncepter.

Særligt for regionen kan der være idé i at sætte fokus på energirenovering som et potentielt markedsområde i Region Sjælland, fordi der er en vægt af ældre parcelhuse, ofte uden fjernvarme. Det giver et særligt højt besparelsespotentiale ved at energirenovere.

Opdyrke nye markeder

Det kommercielle potentiale ved klimatilpasninger og energibesparelser skal i højere grad udnyttes. Det handler både om at aktørerne i byggesektoren skal blive bedre til at se mulighederne for at tilbyde nye former for ydelser og om at de skal blive bedre til at vise bygherrerne, at der potentiale ved sådanne tiltag. I dag strander mange gode initiativer til energibesparelser på meromkostningerne forbundet med anlægsudgifterne, på trods af at der på længere sigt ofte vil være en gevinst forbundet med tiltaget. I mange tilfælde er det dog ikke bygherren, som høster denne gevinst, men derimod slutbrugeren af huset, og dermed bliver incitamentet for bygherren mere indirekte. Forskellige initiativer viser dog, at der er et stort uudnyttet markedspotentiale inden for klimatilpasninger og energibesparelser. Dels har en række projekter inden for nybyggeri og renovering vist, at der er korte tilbagebetalingstider på visse anlægsinvesteringer i lavenergiteknologier. Dels er der udviklet helt nye forretningskoncepter, som f.eks. ESCO’s, hvor et energitjenesteselskab gør en forretning ud af at aftage hele forpligtelsen på energiforbruget og som led heri optjene en andel af de gennemførte besparelser.

Byggesektoren bør i højere grad rådgive og vejlede deres kunder om potentialerne ved at investere i klimatilpasning og energibesparelser i byggeprojektet. F.eks. bør totaløkonomien i projekterne i højere grad blive fremhævet, således at bygherren bliver gjort opmærksom på, at besparelserne i brugsfasen ofte er større end anlægsinvesteringen. Bl.a. kan de argumentere for korte tilbagebetalingstider. Forhåbentlig kan virksomhederne på sigt blive bedre til at udvikle deres produktportefølje med blik for de kommercielle muligheder ved at tilbyde ydelser inden for klimatilpasning og energibesparelser.

Særligt for regionen gælder, at placeringen i nærheden af Hovedstadsregionen giver Region Sjælland nogle fordele, fordi regionens virksomheder leverer ydelser til to meget forskellige regioner: en hovedstad med tæt bykerne og specielle behov samt en region med landlige præg.

Teknologisk udvikling

Der skal ske en højere grad af udvikling af nye teknologier inden for klimatilpasning og lavenergi og disse nye teknologier skal bringes i spil i praksis hurtigere. Danmark er karakteriseret ved at have en stor del af proaktive aktører, særligt inden for byggematerialebranchen, og der er derfor grundlag for at give teknologiudviklingen et opsving.

Byggesektoren bør være mere risikovillig i forhold til at udvikle og implementere ny teknologi, som gør byggeriet mere bæredygtigt. Byggematerialeproducenterne er særligt fokuserede på udvikling af teknologiske løsninger. Der er brug for at styrke udviklingsinteressen i relation til klimatilpasninger og energibesparelser blandt de nuværende aktører og skabe grobund for nye virksomheder. Producenterne bør desuden styrke deres dialog med byggefirmaerne og entreprenørerne, således at de nye teknologier hurtigere bliver bragt i brug. Byggefirmaerne og entreprenørerne bør i denne sammenhæng blive mere åbne overfor implementering af nye teknologier. De rådgivende ingeniører kan være med til at styrke denne udvikling ved at tilbyde ydelser i relation til tekniske beregninger af betydningen af ny teknologi for energirammen, totaløkonomien samt i relation til risikovurderinger for den enkelte virksomhed.

Særligt for regionen gælder, at Femern-relationen til Nordtyskland kan udnyttes med henblik på erfaringsudveksling, særligt fordi tyskerne er længere i deres teknologi- og konceptudvikling inden for lavenergibyggeri. Især byggematerialeproducenterne har en stærk teknologiudviklingsprofil og kan derfor have gavn af de tyske erfaringer. De øvrige aktører inden for byggedelen kunne hente inspiration til helhedstænkning og konceptudvikling fra nordtyskerne. I regionen udgør Rockwool og NKTcables to innovative aktører, som har fokus på udvikling af bæredygtige teknologiske løsninger til byggeindustrien.

Klimakompetencer

Kompetencerne hos håndværkerne og virksomhederne skal styrkes, således at de besidder den viden, som er nødvendig for at kunne tilbyde ydelser inden for klimatilpasning og energibesparelser. Aktørerne i byggesektoren har i dag kun lille faglig opmærksomhed på miljø- og energiområdet, og det er derfor ikke udbredt at vide hvilke muligheder der er, hvordan de udføres i praksis og hvornår de skal tilbydes. Ved at styrke de udførendes viden omkring disse emner vil der blive udviklet egentlige klimakompetencer, og dermed ske en større integration af miljø- og energimæssige overvejelser i den faglige opgaveløsning.

Byggesektoren bør i højere grad end i dag have kompetencer inden for klimatilpasning og energibesparelser. Det vil gøre virksomhederne bedre klædt på i forhold til, hvad der findes af produkter og løsninger inden for klimatilpasning og energibesparelser og dermed sikre en større integration af disse i deres ydelser. Det har betydning i forhold til at sikre, at forslag om klimatilpasning og energibesparelser times og indpasses i konkrete opgaver. Sådanne tiltag bør indpasses, når der er en konkret anledning til det, eftersom det minimerer omkostningerne og dermed øger bygherrens incitament til at foretage investeringen.

Særligt for regionen er det kendetegnende, at Region Sjælland udover at levere arbejdskraft til regionen selv, også leverer arbejdskraft til en stor del af byggeprojekterne i Hovedstadsområdet. Gennem efteruddannelse i regionen vil der dermed ske en bred udnyttelse af klimakompetencerne for hele Sjælland og regionen ville dermed kunne danne forbillede for andre regioner i Danmark.

Af af Maj-Britt Quitzau, DTU 2008

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk