Initiativer uden for byggesektoren
En omstilling af byggesektorens produkter kan understøttes ved, at der skabes flere initiativer uden for sektoren, som kan være med til at realisere de potentialer, som i dag ikke udnyttes i byggesektoren. Dermed lægger vi op til, at de øvrige samfundsaktører spiller en væsentlig rolle i forhold til at præge markedsdannelsen omkring klimatilpasning og energibesparelser. Det handler om at skabe gunstige rammer i regionen (og samfundet generelt), som skaber incitamenter for byggesektoren til i højere grad at tænke på klimatilpasning og energibesparelser.
I regionen kan der skabes et grundlag for:
- At der tilbydes relevante ydelser
- At efterspørgslen præges i den ønskede retning
- At sikre kvalificeret arbejdskraft
- At der skabes incitamenter for klimatilpasning og energibesparelser
- At vidensudviklingen bringes i spil
Region Sjælland har en vigtig rolle i forhold til at sikre en strategisk indsats for regionen som helhed, således at der skabes synergi og samspil. Regionen kan være med til at opbygge den regionale ’infrastruktur’, som er nødvendig for at kunne have et fælles fodfæste i regionen. Desuden kan Region Sjælland præge udviklingen mere direkte ved selv at gå foran og efterspørge ydelser inden for klimatilpasning og energibesparelser. Region Sjælland kan:
- Formulere udviklings- og erhvervsstrategier, som kan være med til at ansvarliggøre og aktivere de enkelte aktører i regionen.
- Sikre sammenhæng i og distribution af vidensudvikling, f.eks. ved at nedsætte et sekretariat eller et center med henblik på koordinering og opfølgning af aktiviteter i regionen. Det samme gør sig gældende ifht. støtte til netværksdannelse.
- Gå foran som et godt eksempel og efterspørge energiprodukter.
- Tilbyde konkrete tilskudsordninger, som kan give regionens boligejere incitament til at efterspørge ydelser i relation til klimatilpasning og energibesparelser.
- Sætte fokus på at styrke klimakompetencer hos regionens håndværkere og virksomheder. Det kan ske igennem strategier og tæt kontakt med regionens uddannelsesinstitutioner.
- Søsætte et flagskib for regionen. Der skal være tale om et visionært og synligt udviklingsprojekt, som sætter regionen på landkortet. Der kunne f.eks. være tale om at etablere forsøg med biobrændsler som alternativ energikilde.
- Påvirke udformning af national regulering og krav gennem lobbyarbejde op i systemet.
Kommunerne har som myndighed en mulighed for at påvirke markedsdannelsen af produkter inden for klimatilpasning og energibesparelser. Det gælder i særdeleshed i forhold til deres forskellige myndighedsroller. Kommunerne kan (se også opslaget om Klimakrav og virkemidler):
- Stille krav om klimatilpasning og energibesparelser i lokale byudviklingsprojekter.
- Vejlede om energirenovering ved byggesagsbehandlingen. Netop her vil timingen være god, fordi boligejeren er i gang med et konkret byggeprojekt.
- Formidle opgørelser over forbrug, opvarmningsformer og lignende, som tydeliggør mulige markedsområder overfor virksomhederne eller boligejernes besparelsespotentialer.
- Kommunerne kan gå foran som et godt eksempel og dermed skabe et marked for energirigtige produkter i forhold til de offentlige byggeprojekter.
Energiselskaberne har en forpligtelse til at tage initiativ til energibesparelser og de udgør derfor en vigtig aktør i forhold til at fremme energibesparelser. Energiselskaberne sidder typisk inde med central viden om energiforsyningen og har eksperter inden for energibesparelser tilknyttet. Desuden har de mulighed for at påtage sig en mere kommerciel rolle sammenlignet med Region Sjælland og kommunerne. Energiselskaberne kan:
- Tilbyde pakkeløsninger i form af forskellige renoveringsløsninger, som tager udgangspunkt i kundernes behov for tryghed, kvalitet og pris. Energiselskaberne kan tage initiativ til at udarbejde et fast tilbud for f.eks. udskiftning af vinduer, således at selskabet tager hånd om indkøb af vinduer til en fordelagtig pris, indgår en fast prisaftale med håndværkere samt kontrollerer arbejdets kvalitet.
- Udnytte kundernes forbrugsstatistikker med henblik på at tilbyde målrette tilbud ydelser inden for energirenovering.
- Følge mere aktivt op på den nuværende energimærkeordning med henblik på at føre de foreslåede besparelsestiltag ud i livet. Snart bliver energimærkeordningen gjort officiel på OIS, således at selskaberne har mulighed for at trække data ud i denne sammenhæng.
Uddannelsesstederne spiller en vigtig rolle, fordi de er med til at opbygge kompetencerne hos de håndværkere og medarbejdere, som er aktive i byggesektoren. Uddannelsesstederne har ingen direkte indflydelse på markedsdannelsen, men de kan være med til at klæde håndværkerne og virksomhederne bedre på, så de i større grad for udnyttet de kommercielle potentialer og leverer en professionel service i relation til spørgsmålet om klimatilpasning og energibesparelser. Uddannelsesstederne kan:
- Udvikle de studerendes faglighed i relation til klimatilpasning og energibesparelser ved at integrere sådanne aspekter som led i undervisningen.
- Sætte fokus på helhedsorienterede og totaløkonomiske betragtninger.
- Udvikle et mere udviklingsorienteret uddannelsesklima, som forstærker de studerendes lyst til at være innovativ og afprøve deres idéer.
- Iværksætte tværgående perspektiver i undervisningen med henblik på at udviske den nuværende stærke fagopdeling imellem de enkelte fag og skabe grundlag for fælles konceptudvikling.
Vidensinstitutionerne udgør en vigtig aktør i relation til forskning og udvikling. Vidensinstitutionerne kan bringe viden ind fra udlandet og selv udvikle og formidle viden, som regionens aktører kan bruge. Region Sjælland har RUC og Forskningscenter Risø som primære vidensaktører. Desuden har regionen en tæt tilknytning til hovedstadsområdets universiteter. Både RUC og Forskningscenter Risø arbejder med at udvikle og formidle viden i relation til klimatilpasning og energibesparelser og det er derfor centralt at drage nytte af disse institutioner. Det handler både om at få udviklet den nødvendige viden og om at få bragt den i spil i forhold til regionens aktører.
Desuden er det nødvendigt, at der skabes nationale tiltag, som understøtter den ønskede udvikling. Særligt staten har en vigtig rolle i forhold til at regulere byggesektoren og skabe incitamenter for mere bæredygtigt byggeri i kraft af tilskudsordninger og lignende. Det er væsentligt at få gjort noget ved de konkrete barrierer, som stiller sig i vejen for udviklingen. F.eks. udgør det et problem i relation til lavenergibyggeri, at ejendomsværdiskatten i dag baserer sig på husets udvendige mål, eftersom boligejeren dermed skal betale en merskat for den øgede isolering i væggene. Staten har også en rolle i forhold til at støtte forskning og udvikling og dermed sikre, at der sker en langsigtet udvikling af byggesektoren i forhold til ønsket om klimatilpasning og bæredygtighed. Finansvirksomhederne spiller også en vigtig rolle, fordi de kunne være med til at oprette mere fordelagtige lånemuligheder for lavenergibyggeri. Der er i Tyskland gennemført forskellige eksempler på tiltag, som gør det mere fordelagtigt at låne til lavenergibyggeri, og dermed overkommes barriererne i forhold til de øgede anlægsinvesteringer. I relation til ejendomshandel kan der også i højere grad sættes fokus på klimatilpasset og bæredygtigt byggeri.