Om byggesektoren

Bygge- og boligområdet omfatter ”de aktiviteter, som tilsammen bidrager til opførelse, vedligeholdelse, drift og bortskaffelse af bygninger, uanset til hvilke formål disse anvendes.” (Erhvervsfremme Styrelsen 2000). Der ses i denne sammenhæng udelukkende på aktiviteter, hvor slutproduktet er bygninger, ikke anlæg.

Inden for bygge- og boligområdet findes i dag knap 50.000 virksomheder og en samlet fuldtidsbeskæftigelse på ca. 225.000 personer. Området har en central plads i samfundsøkonomien. Der gennemføres løbende justeringer i reguleringen af byggesektoren, alt efter om der er stor eller lille byggeaktivitet. Samfundets velfærd afspejles i byggeaktiviteterne.

Der er tale om et heterogent erhvervsområde med en række forskellige ydelser og markedssegmenter. Ydelserne indbefatter forskellige former for byggeri til bolig-, erhvervs- og offentlige formål. Markedssegmenterne er: nybyggeri, renovering og byfornyelse, drift- og vedligehold, byggevarer, materiel til produktionen, handel med fast ejendom samt finansielle ydelser.

Byggesektorens organisering

Byggesektoren er sammensat af en bred gruppe af virksomheder, som kan inddeles i følgende fem hovedgrupper (Erhvervsfremmestyrelsen 2000):

Der skelnes i branchen mellem byggeproducenter og byggevareproducenter. Inden for byggeproducenterne kan man videre skelne mellem de planlæggende og de udførende aktører. I energisammenhæng skelnes der blandt de udførende i industridelen videre mellem erhverv inden for henholdsvis klimaskærm og installationer (Dansk Byggeri 2006). I energisammenhænge vil det endvidere være relevant at inddrage energi- og vandforsyninger som aktører, der har tilknytning til bygningers energi- og vandinstallationer. Uden om det egentlige erhverv findes så aktører involveret i overordnet planlægning og regulering, myndighedsbehandling, forskning, udvikling og rådgivning.

Disse led er på komplekse måder forbundet i udvikling af forskellige dele af byggearbejdet (se figuren), som både åbner barrierer og potentialer for innovation. Nye muligheder kan åbnes fra den ene side ved at de planlæggende aktører stiller krav til teknologier og materialer, fra den anden side ved at byggematerialproducenterne stiller nye teknologier til rådighed og udvikler de teknologiske muligheder. De udførende aktører spiller især en rolle ved renoverings- og reparationsopgaver, da de ofte er mellemled mellem bygningsbrugeren og mulige teknologier.


Byggeriets aktører. Kilde: Lennie Clausens ph.d.-afhandling "Innovationsprocessen i byggeriet", 2002.

Mens de planlæggende aktører i høj grad må inddrage alle bygningselementer i deres planlægning og rådgivning, så går der et relativt klart skel mellem forskellige dele af bygningen, når det gælder materialeproduktion og udførelse. I klimasammenhæng vil man kunne skelne mellem de teknologiske relevante tiltag indenfor dels klimaskærm og bygningskrop i øvrigt incl. ledningsnet og kloakering, dels anvendelse og udvikling af nye installationer til klimastyring i bygningen (varme, køling, belysning, ventilation, varmt vand).

Af af Maj-Britt Quitzau, DTU 2008

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk