Om byggesektoren
Bygge- og boligområdet omfatter ”de aktiviteter, som tilsammen bidrager til opførelse, vedligeholdelse, drift og bortskaffelse af bygninger, uanset til hvilke formål disse anvendes.” (Erhvervsfremme Styrelsen 2000). Der ses i denne sammenhæng udelukkende på aktiviteter, hvor slutproduktet er bygninger, ikke anlæg.
Inden for bygge- og boligområdet findes i dag knap 50.000 virksomheder og en samlet fuldtidsbeskæftigelse på ca. 225.000 personer. Området har en central plads i samfundsøkonomien. Der gennemføres løbende justeringer i reguleringen af byggesektoren, alt efter om der er stor eller lille byggeaktivitet. Samfundets velfærd afspejles i byggeaktiviteterne.
Der er tale om et heterogent erhvervsområde med en række forskellige ydelser og markedssegmenter. Ydelserne indbefatter forskellige former for byggeri til bolig-, erhvervs- og offentlige formål. Markedssegmenterne er: nybyggeri, renovering og byfornyelse, drift- og vedligehold, byggevarer, materiel til produktionen, handel med fast ejendom samt finansielle ydelser.
Byggesektorens organisering
Byggesektoren er sammensat af en bred gruppe af virksomheder, som kan inddeles i følgende fem hovedgrupper (Erhvervsfremmestyrelsen 2000):
-
Industridelen: råstofproducenter, byggematerialeproducenter og byggemateriale forhandlere. Denne gruppe af aktører adskiller sig ikke væsentligt fra andre fremstillingssektorer. Hovedmarkederne er byggevirksomhederne og husholdningerne.
-
Byggedelen: projekterende og udførende virksomheder. Der er tale om arkitekter, ingeniører, entreprenører og fagentreprenører. Her indgår også en række ydelser knyttet til bygningsforvaltning, rengøring og vedligehold. Denne gruppe aktører adskiller sig fra industridelen ved ikke at have et fast produktionssted, at producere på stedet, at produktet ikke kan lagres.
-
Støtteerhverv: videninstitutioner, materiel m.v., ejendomshandel og finansiering. Der er tale om en gruppe aktører, som indirekte er involveret i byggeprocessen.
-
Bygherredelen: bygherrer, bygningsforvaltere og (slut)brugere. Denne gruppe af aktører kan indtage forskellige roller afhængigt af projektformen. En bygherre er den juridiske person, som står for opførsel af byggeriet og som trækker bygherrebeslutninger i byggeprocessen. Som oftest er der tale om professionelle bygherre, som ikke opfører byggeriet for eget brug, men med henblik til salg, udlejning eller overdragelse til en slutbruger. I visse tilfælde kan der være sammenfald mellem bygherre og slutbruger.
-
Slutbrugerne er den gruppe af aktører, som tager byggeriet i brug efter opførslen.
Der skelnes i branchen mellem byggeproducenter og byggevareproducenter. Inden for byggeproducenterne kan man videre skelne mellem de planlæggende og de udførende aktører. I energisammenhæng skelnes der blandt de udførende i industridelen videre mellem erhverv inden for henholdsvis klimaskærm og installationer (Dansk Byggeri 2006). I energisammenhænge vil det endvidere være relevant at inddrage energi- og vandforsyninger som aktører, der har tilknytning til bygningers energi- og vandinstallationer. Uden om det egentlige erhverv findes så aktører involveret i overordnet planlægning og regulering, myndighedsbehandling, forskning, udvikling og rådgivning.
Disse led er på komplekse måder forbundet i udvikling af forskellige dele af byggearbejdet (se figuren), som både åbner barrierer og potentialer for innovation. Nye muligheder kan åbnes fra den ene side ved at de planlæggende aktører stiller krav til teknologier og materialer, fra den anden side ved at byggematerialproducenterne stiller nye teknologier til rådighed og udvikler de teknologiske muligheder. De udførende aktører spiller især en rolle ved renoverings- og reparationsopgaver, da de ofte er mellemled mellem bygningsbrugeren og mulige teknologier.
Byggeriets aktører. Kilde: Lennie Clausens ph.d.-afhandling "Innovationsprocessen i byggeriet", 2002.
Mens de planlæggende aktører i høj grad må inddrage alle bygningselementer i deres planlægning og rådgivning, så går der et relativt klart skel mellem forskellige dele af bygningen, når det gælder materialeproduktion og udførelse. I klimasammenhæng vil man kunne skelne mellem de teknologiske relevante tiltag indenfor dels klimaskærm og bygningskrop i øvrigt incl. ledningsnet og kloakering, dels anvendelse og udvikling af nye installationer til klimastyring i bygningen (varme, køling, belysning, ventilation, varmt vand).