Fri og fro
Fri og Fro er en andelsboligforening i et selvbygger samfund nordvest for Egebjerg by tæt ved Nykøbing S. i Odsherred Kommune. Fri og Fro består af 16 familier eller enlige, som i fællesskab har købt en stor græsmark af Trundholm Kommune (nu Odsherred), udstykket 16 andelsgrunde, bygget fælleshus, installeret individuelle varmeløsninger og etableret et pilerensningsanlæg. Andelsgrundenes areal strækker sig fra omkring 1500m2 til 2500m2 men de ligger på ca. 1800 m2 i gennemsnit (læs om Odsherred Kommunes lokalplan under Kommuneplaner)
Selvbygget bæredygtigt byggeri
Bebyggelsen har sit eget pilerensningsanlæg
Fri og Fro startede omkring 2004 da et par var med i DR Friland som selvbyggere (http://www.dr.dk/DR2/Friland/). De fik den ide at starte en andelsforening med fokus på selvbygget bæredygtigt byggeri, og med en økonomisk ramme der kan sikre maksimal gældsfrihed: ”Den økonomiske ramme er meget snæver, idet der er fastsat et maksimumbeløb, et hus eller en andel kan handles til, når det er bygget (ligesom i DR Friland)” (fra artikel i J.A.K.-bladet, af John Wismann (uå)).
Priserne for det materiale, der bliver brugt til at bygge, varierer fra ejer til ejer. Da brugen af hjælp udefra også varierer er det svært at sige, hvad husene kommer til at koste når de bliver færdige. Men et bud fra en af beboerne under et besøg fra KIBS primo marts 2008 var at hans halmhus på omkring 80 m2 ville koste omkring 500.000 kroner når det var færdigt. Plus en masse arbejdstid naturligvis.
Byggematerialer og bygningerne
Der er meget strenge krav til bæredygtighed i byggematerialer, krav til god isolering med mere, hvilket kræver store evner til at sammensætte materialer, nye som genbrug. Der er tale om byggeri efter konceptet Natural Buildings dvs. huse lavet af muslingeskaller, stolpekonstruktioner, ler, halm, træspån, tagrør, tørv, flis, ler, og ålegræs.
”Husenes ydre form bliver også tilføjet mange dimensioner, som savnes lidt i dagens firkantede ensformige parcelhusbyggeri.” (fra artikel i J.A.K.-bladet, af John Wismann (uå)).
Selvbyggerne har hovedsageligt bygget med genanvendelige og miljøvenlige materialer. De har også tænkt flere bæredygtige koncepter ind i deres byggeri og organisering af affald. Flere har forskellige slags varmeovne, isolering med hør, ler, trækugler, muslingeskaller og meget andet. Desuden har beboerne alle grøn strøm og de har etableret et pileanlæg til at varetage deres spildevand på en økologisk facon. Det er fremtidsplanen at tænke flere bæredygtige principper ind i foreningen så som små vindmøller til husene hvis dette lader sig gøre.
Fantasifulde konstruktioner
De 15 ejendomme er alle meget forskellige fra hinanden. De er formet efter selvbyggernes egne ønsker. En har fået hjælp fra en arkitekt til at tegne konstruktionen for hendes hus. Resten af selvbyggerne har selv tegnet og formet deres huse præcis som de ville. En har ladet sig inspirere af en konkylie da hun skulle bygge sit hus og en af en lakrids! Et andet par har formet deres tag som en bølge, mens et tredje har lavet et tag af muslingeskaller.
Hvem bygger?
Selve byggeriet har selvbyggerne selv stået for. De har kun i meget ringe grad benyttet hjælp fra professionelle. Selvbyggerne er ikke håndværkere, men lærer sig selv at bygge og tegne deres huse. De går på kurser, læser og snakker derudover sammen om hvilke løsninger man kan benytte. Byggeriet er derfor hovedsageligt lavet af ufaglærte. Kun enkelte gange har selvbyggeren ansat professionelle til at hjælpe sig. Blandt andet stillede kommunen krav til nogle af de mere kreative hus konstruktioner om at selvbyggerne skulle få ingeniører ind over for at regne ud om konstruktionerne kunne holde. I andre tilfælde har det været nødvendigt at leje mandskab og en kran til at sætte høje bjælker på plads med mere, men hovedsageligt har selvbyggerne selv sat sig ind i håndværket og fuldført arbejdet i fællesskab.