H2 College i Herning - Klimaændringer og innovation i byggeriet - Region Sjælland - klimaforandringer og klimatilpasset byggeskik

H2-college i Herning

Ungdomsboliger med passivhuse og energi fra solceller og brintanlæg

Facadefoto
H2-college i Birk ved Herning opfylder passivhus-krav (foto: Inger stauning marts 2009)

I Birk ved Herning bygger boligforeningen Fruehøjgård ungdomsboliger, H2-college, der opføres som passivhuse, i alt 66 boliger. De bliver del af et område med flere ungdomsboliger, bygget af Fruehøjgård i flere etaper fra 1993 og frem. Desuden er der et studenterhus, hvor der er opført et solcelleanlæg på taget og et brintanlæg i kælderen som forsøgsanlæg.

Brintanlægget skal aftage vindmøllestrøm, når den er billig, lagre energien som brint og omsætte brint til strøm efter behov i ungdomsboligerne. Solcellerne skal give strøm til ungdomsboligerne. Overskudsvarme fra disse anlæg bruges til opvarmning.

Kig ind i et rum
Et kig ind fra havedøren (foto: Inger Stauning, marts 2009)

H2College har fået RealDanmarks Kloge m3 prisen, Dogme 2000 Miljøprisen og er nomineret til EU-Commissionens Sustainable Energy Europe Award.

Ungdomsboliger som passivhuse

I slutningen af 2006 henvendte Fruehøjgård sig til Boligministeriet for at få tilladelse til at opføre ungdomsboliger som forsøgsbyggeri med passivhuse, solceller og brintanlæg. Det skulle holdes inden for de normale kvadratmeterpriser for kollegiebyggeri med samme husleje pr. kvadratmeter i hele området, og de øvrige boliger i området skulle ikke bære eventuelle ekstra omkostninger fra passivhusbyggeriet.

De fandt et arkitektfirma, som havde erfaringer med passivhuse, Aarhus-arkitekterne, og valgte Niras som rådgivende ingeniør. Problemet var at finde leverandører, som kunne forestå detail-projektering og levere elementer der kunne opfylde passivhuskriterier til den nødvendige pris.

Det at bygge efter passivhus standard var helt nyt. Der var kun et enkelt eksempel i Danmark. Fruehøjgård forsøgte i 1½-2 år at finde danske virksomheder, som ville være med til dette forsøgsbyggeri. De var i kontakt med 3-4 danske fabrikker, men de var ikke interesseret i at gå ind i dette udviklingsarbejde. De forsøgte også i Sverige, som har længere traditioner for lavenergihuse, og Litauen, som leverer billigt elementbyggeri.

Imidlertid skulle de til Tyskland for at finde virksomheder der kunne levere varen. Her har de bygget efter passivhusstandard i mange år, og der er nu udviklet en bygge-industri som kan levere elementer, der opfylder kravene.

De fandt et tysk firma, som ikke alene kunne levere elementerne til byggeriet, men også bidrage til projekteringen og give gode råd og vejledning til Niras. Niras havde store problemer med at sige god for byggeløsningerne, fordi de står som ansvarlige for byggeriet, og de manglede erfaringer og viden om passivhusbyggeri.

Det tyske firma kunne levere elementerne 40 % billigere end tilbuddene fra de danske firmaer!

Byggeriet ender med at blive 8 % billigere end de tilsvarende øvrige kollegieboliger, der er bygget af danske virksomheder! En del af billiggørelsen skyldes at der ikke er behov for varmeinstallationer, rør og radiatorer mv. En anden del skyldes at elementerne fra Tyskland var billigere.

Kollegielejlighederne

 Lejlighederne er tegnet af arkitektfirmaet Aarhus-arkitekterne, som har inddraget repræsentanter for de kommende beboere i planer for indretningen.

Tegninger og skitser af byggeriet
H2-College i Birk – 24 lejligheder (tegninger fra www.h2college.dk

Det er to-etagers bygninger med 6 lejligheder på hver etage, således at der ikke sker et stort varmespild fra hver lejlighed. Bygningernes ydermure, gulv og tag er super-isoleret og tæt med lavenergi-vinduer og –døre, og de indre vægge mellem lejlighederne er ligeledes tunge beton-elementer, leveret af det tyske firma. Herudover er der en installationskerne med køkken, bad og ventilation med varmegenvinding og et jordvarmeanlæg til det varme vand. Den indre kerne er leveret af danske virksomheder.

Lejlighederne opvarmes gennem beboernes kropsvarme og de apparater som er tændt!

I kraftig kulde kan ventilationsluften opvarmes elektrisk for at supplere, men ellers er det ikke nødvendigt. Der er så godt isoleret, at varmen ikke forsvinder. Varmegenvindingen sikrer at varmen i udgangsluften overføres til indgangsluften. Samtidig er ventilationen så effektiv, at der er en behagelig frisk opholdsluft uden det træk og støv-ophvirvling som findes i boliger med radiatorer og kolde ydermure og vinduer.

Ikke alene er bygningerne billigere end de øvrige ungdomsboliger, driftsudgifterne bliver også mindre pga. at der ikke er udgifter til opvarmning, bortset fra el til ventilation og jordvarmeanlæg.

For at komme ind på kollegiet, skal ansøgerne bla. begrunde hvorfor de gerne vil bo i et lavenergibyggeri for at sikre at de også i deres forbrug viser energibevidst adfærd, passer på anlæggene og bidrager til energibesparelserne. 

Statens Byggeforskningsinstitut følger byggeriet i 3 år og skal måle på energiforbrug, indeklima mm. og undersøge beboertilfredsheden.

Brintanlæg og solceller som forsøg

Ideen til brint-anlægget kommer fra Hernings strategi for at udvikle brug af brint, bla som lager for vindmøllestrøm, se HIRC, videncenter om brint. Det er Energi-Midt der ejer anlægget og står for forsøget. Der er givet tilskud fra bla. Ringkøbing Amt, Herning kommune, Danfoss, Fruehøjgård og Energi Midt til anlægget, som derved ikke belaster kollegiet med anlægsomkostninger.

Der er tilskud til driften de første år, hvorefter det skal være selvbærende. Strømmen vil være ca. 20% dyrere end direkte strøm. Det skyldes bla. linjetabet, dvs. det tab der sker fra input af strøm, omsætning til brint, og omsætning  til strøm igen. Her tabes 30 % af energien, hvoraf en del dog kan udnyttes til varmeforsyning. EnergiMidt dækker denne prisforskel.

Strømmen kommer ikke fra egen vindmølle, da der ikke i lokalplanen er tilladelse til at opføre vindmøller. Men der indkøbes vindmøllestrøm til en lidt dyrere pris end generel strømpris. Beboerne får altså ikke ekstraomkostninger til energi, udover at der købes vindmøllestrøm, hvilket også er en forudsætning for forsøgstilskuddet. Solcelleanlægget er heller ikke rentabelt uden tilskud, men bruges kun til eget forbrug.

Boligforeningen Fruehøjgård deltager sammen med HIRC i et netværk til erfaringsudveksling om brint.

Boligforening med visioner

Boligforeningen Fruehøjgård har gennem de sidste 8-10 år udviklet en stærk miljøprofil. Boligforeningen er stiftet i 1950, har 12 medarbejdere og administrerer ca. 1600 boliger i Herningområdet. 

Direktør Bjarne Krog-Jensen kom til i 1998 med nye ideer om bæredygtighed. Både medarbejdere og beboere var positivt indstillet over for bæredygtighedstankerne og der blev udviklet strategier for miljøforbedringer og energibesparelser. Der blev ansat en medarbejder med miljø som område.

I de sidste 8-10 har der været igangsat nybyggerier og renoveringer med særlig indsats og forsøg med energi- og miljøforbedringer og beboerdemokrati.

Organisering af byggeriet – kommunens deltagelse

Fruehøjgård har været bygherre på projektet. Herudover deltager som partnere Århusarkitekterne, Niras, Danfoss, Herning kommune, Dantherm mikrokraftvarmeanlæg, HIRC videncenter for brint, Naturgas Midt-Nord og Green Hydrogen. Projektet er støttet af Realdania og er godkendt under den forudsætning, at lejen ikke blev højere end for andre lejligheder i området, og at udgifterne ikke blev ført over på det øvrige byggeri.

Kommunens interesse i at gå ind i projektet ligger bla i at der er mulighed for at udvikle konceptet om Herning som grøn by og brintby. De har givet sekretariatsbistand til koordinering af de forskellige parter i projektet og de har været behjælpelige med alle former for ansøgninger om støtte og om tilladelser til byggeriet.

Kommunen har direkte givet støtte til brintanlægget på 1,2 mill.kr. i 2008.

Kommunen har således inddraget  byggeriet i  deres egne udviklingsstrategier for området, og det nævnes da også som en vigtig aktivitet på deres hjemmeside og i deres energibyansøgning.

Barrierer og muligheder i det almene boligbyggeri?

Boligselskaberne har store muligheder for at gå foran med miljø- og energirigtigt byggeri. De vil som storbruger kunne bidrage til forsøg og billiggørelse af elementer til byggeriet. Et af formålene med H2-college er netop at udvikle og billiggøre lavenergi-byggeriet og bidrage til erfaringsudveksling.

Fruehøjgård er et mindre, lokal boligselskab. De er repræsenteret i Boligselskabernes landsforening. De har her været aktive i stiftelsen af en organisation af  udviklingsorienterede boligforeninger, Almennet, hvor 60% af boligforeningerne er repræsenteret. Direktøren for Fruehøjgård er næstformand, se Almennet. På hjemmesiden beskrives formålet for Almennet: ”Gennem fælles udvikling og læring vil AlmenNet ruste de almene boligorganisationer og deres medarbejderne til at gennemføre de nødvendige fornyelser”.

En af de store hurdler er, at Landsbyggefonden, som administrerer boligselskabernes opsparinger til renovering og fornyelse, ikke må give tilskud til energiforbedringer. Derfor kan energiforbedringer kun udføres som led i almindelig renovering, også selvom de kunne spare sig selv hjem over en kort årrække.

Af Inger Stauning, Roskilde Universitet 2009

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk