Stenløse Syd - Klimaændringer og innovation i byggeriet - Region Sjælland - klimaforandringer og klimatilpasset byggeskik

Stenløse Syd

Stenløse Syd er den største kommunale satsning i Danmark på et helt byområde efter et samlet bæredygtighedskoncept. Egedal Kommune (daværende Stenløse) har opkøbt området på 73 ha, og står bag planlægning, byggemodning og udbud af grunde til 750 nye blandede boliger. Området er gennem Kommuneplanstillæg og lokalplaner udlagt til blandet bebyggelse og rekreative naturarealer.

Luftfoto Stenløse Syd
Luftfoto fra Stenløse Syd (fra Stenløse Syd hjemmeside

Der er tale om planlægning, udstykning og salg af grunde til etablering af blandede boliger (parcelhuse, tæt-lav bebyggelse til seniorboliger, klyngehuse, almennyttige boliger), offentligt byggeri til daginstitution og fælleshus og en enkelt købmand.

Desuden er 25 ha udlagt til et større rekreativt naturområde, ”fælleden”, som bevarer status af landzone, selv om det er placeret midt i bebyggelsen.

Området er bevidst udlagt i et stationsnært område af hensyn til reduceret trafikbelastning, for at tiltrække yngre familier, fastholde ”det grå guld” fra parcelhusområderne i nye seniorboliger, og er i planprojekteringen udformet efter hensyn til social kontakt, let tilgængelighed, naturudsigt og respekt for terrænvariationen. Alle centrale funktioner som Rådhus, bibliotek, indkøbscenter, skole, sportshaller mm befinder sig i en afstand på 1-1½ km og kan nås ad beskyttede stisystemer.

Byggeriet er udtryk for en ny politik med bymæssig fortætning, idet der er udlagt parceller til 3-etagers byggeri samt punkthuse i 4 etager.

Krav

De særlige energi-, miljø- og naturkrav er udformet i kommuneplantillæg, lokalplaner, servitutter samt i vejledninger til bygherrer. Der er tale om følgende fordringer:

Brug af varmepumper i parcelhuse og forsyning fra CO2-neutral varmecentral til tæt-lav eller etagebyggeri på storparcellerne.

Lokal Agenda-21

Den tidligere Stenløse Kommune havde et aktivt, dog ikke særlig fremtrædende lokal Agenda 21 arbejde,  som før 1996 var forankret i eksperimenter omkring beskæftigelsespolitiske projekter som en økologisk besøgshave, bæredygtigt demonstrationsbyggeri, økologisk kantine, økologisk gartneri mm.

Heraf udsprang ideen om at afsøge mulighederne for at indpasse miljøkrav i byggeriet, der i første omgang gav sig udslag i forsøg med at vejlede i miljøhensyn i byggesagsbehandlingen og i kommunalt byggeri.

I modsætning til mange andre kommuner, hvor medarbejderne ofte sidder i en satellitposition uden for kommunens administration, fik LA21 i Stenløse Kommune en mere central placering med reference til direktionen og kompetence til at komme med indspil, planudkast og forestå vurderinger af de øvrige sektorforvaltningers miljøbidrag.

Det har fremmet arbejdet, at kommunen i regi af LA21 har haft mulighed for at udvikle den nødvendige faglighed (som på det tidspunkt ikke var udpræget tilstede i byggebranchen) som en garant for at de foreslåede initiativer var både realistiske og realiserbare.

Gennem formulering af målrettede og konkrete strategier er miljø, energi- og klimaspørgsmål blevet forankret såvel politisk som administrativt, hvilket har været afgørende for Stenløse Syd projektets gennemførelse.

Agenda 21 center

Bæredygtighed og energispørgsmål var et tema for samarbejdet i Bycirklen som på det tidspunkt bestod af 9 kommuner i Frederikssundsfingeren (nu Ballerup, Egedal, Frederikssund). I regi af Bycirklen deltog kommunerne i arbejdet i det lokale energispareudvalg, oprettelsen af Bycirklens Energikontor, udarbejdelse af fælles grønt regnskab samt samarbejdet omkring det fælleskommunale Agenda 21 center hvor 5 af de dengang 9 kommuner var medlemmer.

Centret forsatte strategien med fokus på de områder hvor omlægning af den eksisterende kommunale drift og planlægning kunne føre til reelle energireduktioner og miljøforbedringer. Centrets 8 medarbejdere udarbejdede planer og strategier for kommuner men kunne samtidig give rådgivning med konkrete og handlingsrettede forslag. Centrets medarbejdere udviklede deres faglighed på bæredygtighedsområdet gennem dette og ved salg af konsulentydelser og udførsel af projekter for f.eks. Københavns Energi, Miljøministeriet, Energistyrelsen, By- og boligministeriet m fl.

Dette samarbejde gav nye muligheder for strategiudvikling og tilførsel af konkret viden og foranledigede Stenløse Kommune til at indtænke bæredygtigt byggeri som en del af i Kommuneplanen allerede fra 2002. Der blev sigtet imod en koordineret byggesagsbehandling, lokalplanlægning, sektorudvikling og andre politikområder.

En integreret Plan- og Agenda 21 strategi stadfæstede at ”Vi skal som planmyndighed, jord ejer, som bygherre og byggesagsmyndighed gøre en særlig indsats for at mindske forbruget af varme, el og vand og undgå miljøfremmede stoffer”(Planstragi Udvikling med omtanke, 2002).

Målsætningen blev afprøvet i en lang række sager med både private og kommunale byggerier men det generelle billede var at det er uhyre vanskeligt at opstille og gennemføre krav omkring energi og miljø uden muligheder for juridisk binding af indgåede aftaler.

Et af de mange plan redskaber som blev taget i brug var lovens nye krav om en strategisk miljøvurdering af alle planer og programmer. Agenda 21 Center udarbejdede en miljøvurdering som tog udgangspunkt i et rent 0 – scenarie og opstillede realiserbare alternativer til den samlede belastning fra en udbygning af Stenløse Syd. Miljøvurderingen blev Stenløse Byråds væsentligste grundlag for en diskussion af de krav det var muligt at opstille. Forslagene til disse var afgrænsede, konkrete og målbare.

Det gav politisk en øget tilslutning til projektet i en kommune, der ikke havde været vant til at blande sig i bygherrernes nærmere udformning af byggeriets materialeanvendelse mm., så længe det overholdt bygningsreglementets minimumskrav. Administrationen fik nu til opgave at udforme en praktisk og præcis formulering af de ovennævnte miljøkrav til brug for tinglysning af servitutter, byggemodning, salgsmateriale, lokalplaner mm. Stenløse Syd blev besluttet igangsat af et enigt byråd.

En konkurrence om en samlet helhedsplan for området blev vundet af Bystrup, og herefter blev der udformet kommuneplantillæg, rammelokalplaner, servitutter og lokalplaner for at sikre, at de vedtagne krav kan overholdes på alle niveauer.

Støtte til projektet

Et såkaldt Concerto projekt fra EU har modtaget 25 mio kr. til en europæisk erfaringsudveksling og initiering af produktudvikling hos en række danske firmaer. Projektet tager i ansøgningen udgangspunkt i Stenløse Syd-projektet og der er også afsat støttemidler til etablering af en CO2-neutral varmecentral. Egedal kommune varetager den formelle projektledelse, men kommunen har ikke modtaget økonomisk støtte til udvikling af plangrundlaget, informationsmaterialer eller de interne arbejdsgange. Concerto projektet er organisatorisk adskilt fra kommunens udviklingsprojekt i Stenløse Syd.

Forskellige leverandører

Stenløse Syd er ikke demonstrations- eller forsøgsbyggeri, men markedsbaseret byudvikling i skala 1:1. For enkeltparcellernes vedkommende er det op til de individuelle parcelkøbere at etablere kontakt med entreprenør, arkitekter, håndværkere og evt. typehusfirmaer for at tegne, planlægge og udføre byggeriet. Der er således tale om en spredning af byggeprojekteringen og gennemførelsen iblandt en bred række af entreprenører og typehusfirmaer.

Kommunalt materiale

Kommunens planafdeling har udformet detailleret materiale med tekniske kravspecifikationer, de kommunikerer jævnligt med bygherrer, håndværkere og købere hvor de anviser specifikt brug af materialer, fortolker tekniske byggestandarder mm. Det har krævet en del ressourcer at gennemføre kontrol med selve byggeansøgningerne. Uden denne kompetence og uden de eksterne ressourcer til at gennemføre et sådan pionerprojekt, havde projektet måske udviklet sig anderledes.

Energi- og miljøkravene er generelt opstillede for Egedal Kommune, idet kommunalbestyrelsen har besluttet at lokalplaner for samlede bebyggelser fremover skal pålægges krav om lavenergiklasse 1.

Af Jesper Holm, Inger Stauning og Bent Søndergård, RUC, 2008

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk