- Kommuner, klima og byggeri
- Scenarier for klimaændringer
- Klimakrav og virkemidler
- Omstilling af byggesektoren
- Eksempelsamling
- Links og litteratur
- Om projektet
- Arrangementer
Politikker og strategier
Udformningen af forslag til politikker og debat herom er lokaldemokratiets mest elementære byggestene og som sådan et middel til dialogisk at sætte en ny indsats på dagsordenen, at føre kampagner herfor og at involvere forskellige netværksaktører til at abonnere på et fælles projekt - her i form af forskellige udgaver af klima- og energi-/miljøpolitiske emner.
Kommunerne kan sætte det i scene på principielt forskellige måder:
- Konkrete målsætninger for klima- og miljø/energi tilpasset byggeri, renovering, vejføring, kloakering mm. som formuleres i Kommunalbestyrelsens vedtagelser, planstrategi eller Lokal Agenda 21 strategi, i kommunalbestyrelsens lokalplanvedtægter og i politikker for egne byggerier alternativt i vejledning og rammevilkår for privat byggeri
- Bredere bæredygtighedsmål, hvor klima- miljø/energi i boligmassen kan indgå som mere underordnede elementer for et område, hvori sociale hensyn, kulturelle forhold, erhverv og beskæftigelse eller æstetiske præferencer står mere i front
- Målsætninger om energiforsyning med satsning på vedvarende energi, mindsket energitab i transmissioner til boliger o.lign kan indeholde klima- og energi/miljø ift. boligmassen. Se f.eks. Lolland Kommunes vedvarende energi satsning.
- Branding som identitetspolitik, kommunen på Danmarkskortet - at brande kommunen som en grøn eller klima-politiserende kommune, jvnf. DN´s koncept om Klimakommuner
- Klima- miljø/energi i boligmassen indgår som mere underordnede elementer i den daglige drift, byggesagsbehandling og tilsyn som den pragmatiske tilpasning. Som det sker i Næstved, Slagelse og Roskilde
KIBS har foretaget en rundspørge til samtlige Region Sjællands 17 kommuner i februar/marts 2008 (planchefer, byggesagsmedarbejdere, enkelte lokal Agenda 21 ansvarlige). Heraf fremgik det, at Næstved, Slagelse, Haslev, Ringsted, Roskilde, Faxe og Køge kommuner har udformet politikker på energi- og miljøorienteret byggeri, og så har Lolland Kommune fokuseret på energikilderne til boligernes el-forbrug og opvarmning. Heraf er det kun Roskilde og Køge kommuner der har egentlige miljø- og energikrav til byggeriet, dog kun i tilknytning til udbud af kommunens grunde og for kommunalt byggeri. Resten, dvs. 9 af kommunerne har endnu ikke udformet selvstændige energi- og miljøpolitiske boligpolitikker. Ugebladet Ingeniøren har tilsvarende udført en landsdækkende undersøgelse september 2007 af 47 af landets kommuner, der viser at kun 15% har krav om lavenergihuse i lokalplanerne. ”Det er lidt skræmmende....og jeg vil meget gerne appellere til kommunerne om at bruge dette instrument, hvor det er relevant....Vi mener bestemt at det er en god idé at bygge lavenergihuse. Det skal skrives ind i kommuneplanerne, så kommunerne har nogle retningslinier for at stille kravet” ( Formanden for miljø- og teknikudvalget i KL, Bjørn Dahl til Ingeniøren 26.10.2007).
En række af Region Sjællands kommuner har været fremme med ideer til energi- og miljøprioriteret byggeri i de lovbefalede Planstrategier og Lokal Agenda 21 strategier hvori kommunen skal opgøre sin indsatsplaner for fremme af en række miljø- og ressourceforhold. For en række kommuner er miljøtilpasset byggeri prioriteret: Haslev, Næstved, Køge og Ringsted. Nakskov Kommune og Storstrøms Amt havde før strukturreformen også vedtaget en ambitiøs indsatsplan for miljøtilpasset byggeri.
Uden for regionen men på Sjælland er det Stenløse nu Egedal Kommune der i Stenløse Syd har markeret den største satsning på energi-, natur- og miljøkrav til omkring 800 boliger. I Københavns Kommune er der aktuelt grønt byggeri og energirenovering i Valby op til COP15. Også Albertslund Kommunes renoverings- og klimatiltag sætter en dagsorden for en nedbringelse af CO2 belastningen. Hillerød og Frederikssund kommuner har desuden vedtaget politiske indsatser for udformning af helt nye byområder (Ullerød og St. Rørbæk), hvor energikrav, miljøvenlige byggematerialer og naturtilpasning indgår i varierende grad.
Et stærkt middel til politisk igangsættelse af opmærksomhedsskabelse, undersøgelse og debat er den fra 1994 lancerede kommunale lokal Agenda 21 (LA21) politik, de såkaldte lokal Agenda 21 strategier - planer for lokal bæredygtig udvikling. Disse LA21 politikker og planstrategier har ofte været brugt til at sætte nye fokusområder i spil, i at sætte kommunalbestyrelsen i gang med at overveje hvilke strategiske udviklingsveje og mål man ønskede sig eller kunne forestille sig, og har også været anvendt som afsæt for at udforme konkrete mål for den kommunale indsats på tværs af forvaltninger og institutioner. Lokal Agenda 21 indsatsen kan netop sætte mål og normer for kommunens byggerier og renovering, mål som kan fremsættes i en større offentlighed til debat og til indspil fra forskellige professionelle parter som borgergrupper. Albertslund, Stenløse, Frederikssund, Hillerød, Ballerup, Haslev, Næstved og Ringsted kommuner er alle eksempler på hvordan det har været Agenda 21 arbejdet der igennem en årrække har trukket miljø- og energidagsordenen frem til en langt mere sektorintegreret, mål-orienteret og fokuseret indsats i kommunalpolitikken.
I Albertslund Kommunes lokal Agenda 21 arbejde er der siden 1993 gennemført kontinuerlige energi-, vand-, kemikalie- og affaldsreducerende tiltag både i kommunens egne institutioner og i boligblokkene, bl.a. gennem brug af et tætmasket overvågningssystem, og 5 ud af 6 forvaltningers miljøledelsessystemer er miljøcertificerede med ekstern revision. Albertslund Kommune har siden sin første Agenda 21 i 1993 haft en ambitiøs målsætning om drastisk nedsættelse af CO2 emissionen. Målet er en reduktion på 50% i 2010 og 80% i 2050, i henhold til Albertslund Kommunes Agenda-21strategi 2004 – 2007. Målsætningen om 50% reduktion ifht. 2010 er nået, men det er primært sket ved ændringer i produktionen, men i de seneste år er både el- og varmeforbruget stagnerende eller endda let stigende. For at komme videre i ressourcebesparelserne og ”knække kurven” efter en tids stagnation, opereres dels med miljøcertificering af alle institutioner, og med kommunens henvendelser direkte til borgere med et ressourceforbrug i den tunge ende (Jette Thomsen, 2007). Der er udformet retningslinier for bæredygtigt byggeri og renovering (i kraft fra 2007), virksomheder tilbydes gratis miljøtjek, indvandrergrupper er blevet undervist i energibesparelser og der er gennemført undersøgelse af borgernes socio-kulturelt betonede holdning til miljø- energiområdet. En decideret klimapolitik er udformet i 2007 og den angår stort set alle de i dette afsnit oplistede tiltag, plus lidt mere.