• Forside
• English
• Kontakt

• Kommuner, klima og byggeri
• Scenarier for klimaændringer
• Klimakrav og virkemidler
  • Energi-, miljø- og klimakrav
  • Potentialer og barrierer
  • Regulering
  • Kommunernes handlemuligheder
    • Kommunernes kompetencer
    • Politikker og strategier
    • Benchmarking
    • Planlægning og lokalplaner
    • Det offentlige viser vej
    • Normer og tilsyn
    • Videndeling og erhvervspolitik
  • Brugere og bygherrers muligheder
  • Konklusion - klimakrav
• Omstilling af byggesektoren
• Eksempelsamling
• Links og litteratur
• Om projektet
• Arrangementer

Planlægning og lokalplaner

Kommuneplan og lokalplaner er det gennem lov og bekendtgørelse fastsatte basale virkemiddel for kommunerne til at disponere over arealanvendelsen i kommunen, herunder drage klima- og energi/miljøtekniske hensyn i udnyttelsen af kommunens arealer til bl.a. byggeri. Heri kan kommunerne efter planloven i dag, af relevans for klima-og miljøtilpasset byggeri, stille fordringer til:

• hvor meget byggeri og dermed energi- og ressourcebrug de vil lægge areal til (afbalanceret imod andre interesser som skattegrundlag, erhvervs- og serviceudvikling mm)
• type af byggeri (og dermed regulere antal varmeforbrugende etagemeter pr. beboer),
• forsøgs- og udviklingsbyggeri (som i Trekroner)
• plads for øko-samfund gennem udbud af storparceller (som i Køge og i Roskilde)
• byggeriets placering ifht. klimatiske forhold, kloakering, kyst-, sø- og og å-nære arealer, ift natur og naturhensyn
• bebyggelsesprocent, hvor meget der må bebygges, og dermed mængden af materialer, energi mm. pr matrikel
• krav til byggeriets energianvendelse (efter 2007 kan stilles krav om energiklasse I eller II )
• krav til materialetyper med indflyelse på genbrug, brug af regnvand mm – forhold som kan influere energiforbrug i fremstilling, drift og genanvendelse.
  

Planloven giver mulighed for at kommunen igennem lokalplaner kan kræve at alt nybyggeri inden for lokalplanens område opføres som lavenergihuse. Det vil kunne understøttes af Kommuneplanens rammebestemmelser eller af Planstrategien. I et Plandokument for et lokalplanområde kan kommunen således opstille en række rammesættende normer for byggeriets energiforbrug, såsom klasse I og II, indpasning til natur, arkitektonisk fremtoning, visse krav til vandhåndtering mm. Disse normer vil kunne forstærkes hvis der er tale om kommunalt ejet jord der udstykkes i parceller til bebyggelse. Her kan indplaceres krav om materialeanvendelse, spildevandshåndtering, benyttelse af regnvand til ”gråt vand” dvs. toilet og tøjvask. Således har Stenløse Kommune været en pioner for vedtagelsen af sådanne normer. 

Planområdet er således det mest basale område kommunens politikere og administration kan integrere boligmassens klima- og miljøbidrag på, idet der herigennem synliggøres at arealdisponeringer eller udvikling af nye udviklingstiltag konkret bør indtænke klima- og miljøspørgsmål som en standard. Stenløse Syd er et avanceret eksempel på hvordan rammeplaner og lokalplaner kan anvendes som regulerende på byggeriets energianvendelse, på naturindpasning, materialebrug og på regnvandsbrug. Roskilde Kommunes lokalplaner for Unicon og Trekronerområdet er eksempler på lokalplaner der åbner for meget kreative byggeidéer iblandt de kommende beboere og hvor der stilles åbne krav til indfrielse af bæredygtighed i byggeriet.

Offentligt styrede og ejede byggegrunde giver særlige muligheder for at stille krav, der går udover Bygningsreglementet. Nogle kommuner, f.eks. Køge, Ballerup og Egedal opkøber selv grundene til udstykning, hvilket bl.a. har muliggjort, at de på en udstykning kan stille krav om at bygningerne skal være Svanemærkede. Det kan ske i form af tinglysning af særlige servitutter eller salgsbetingelser der angår bæredygtighedskrav.

Et andet område er den lovpligtige brug af Strategisk Miljøvurdering af lokal- og kommuneplaner og af større projekter, der rigtig brugt af miljø- og teknikforvaltningerne i samarbejde med planforvaltningen kan sætte et miljøfokus på nybyggeris potentialer for reduceret klima- og miljøbelastning overfor eksisterende og alternative benyttelser. Stenløse Kommune har således haft gode erfaringer med dette værktøj for at skabe opmærksomhed i det lokalpolitiske felt. I forbindelse med overvejelser over udbygning og byggemodning af tidligere landzoneområder blev der for det nuværende Stenløse Syd område foretaget en SMV der vurderede ordinært boligbyggeris miljøbelastning overfor hidtidig landbrugsformål. Denne tilgang blev brugt til at henlede opmærksomheden på potentialet i at fordre krav til byggeriets energi- og vandforbrug, i anvendelsen af miljøfremmede materialer og i form af krav til opvarmningskilder.

Der kan også udformes sektorstrategiske planer (affalds-, varme-, og spildevandsplaner) med indvirkning for boligmassens klima- og miljøprofil. Eksempelvis brug af varmeplaner til at vurdere de eksisterende varmeforsyningers CO₂ bidrag, varmespild og lokale ressourceudnyttelse mm. og heri foreslå handleplaner for konkrete varmeforsyningsprojekter, typisk i samarbejde med forsyningsselskaberne, der så skal igennem lokalplanproceduren. Lolland Kommune har vedtaget en ambitiøs klimapolitisk målsætning i Grøn Energi Lolland Falster om at 90% af deres varmeforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder inden 2015. Denne plan er en kombineret erhvervs-, energi og varmeplan, som anvendes til at fremme særlige CO₂ neutrale eller mere energieffektive varmeforsyninger baseret på biogas, flis, brintanlæg eller affaldsforbrænding, samt endelig en energiindsats på kommunens egne bygninger.