Klimakrav til byggeri
De klimaændringer, som vurderes at komme, vil for byggeriet kunne betyde bl.a.:
- vandstandsstigninger, som vil berøre huse i lavtliggende områder
- flere voldsomme vejrbegivenheder med storme, ekstrem regnvejr og oversvømmelser, som får betydning for bl.a. vandafledning og byggeriers vindmodstandskraft
- fugtigere og varmere klima, som får betydning for fugt, ventilation og varme i bygningerne, og kan give holdbarheds- og indeklimaproblemer
- voldsomme snefald med hurtig optøning der giver store belastninger på tagkonstruktioner
- samt stadigt stigende krav til CO2-reduktioner, som vil betyde øget fokus på energibesparelser og alternativer til fossile energikilder.
Planlægning af nybyggeri og renovering må tage de forventede klimaændringer og de konkrete forhold i området med i betragtning. Det gælder både tilpasning og forebyggelse i forhold til klimaændringerne og integration af energibesparende og CO2-neutrale eller endda energiproducerende tiltag. Disse klimarelaterede krav skal integreres i krav til indeklima, miljø, komfort, økonomi og øvrige funktionelle og sociale krav.
Den eksisterende bygningsmasse vil blive meget forskelligt berørt af de forventede klimaændringer. I nogle lavtliggende, kystnære områder vil der være behov for klimasikring af kældre og ændringer i kloakering og vandafledning, f.eks i Greve Kommune og Guldborg og Lollands kommuner. Nogle typer af huse vil også være mere udsatte end andre, afhængig af byggeperiode og byggestil.
Bygninger bidrager til ca. 40 % af energiforbruget og der ligger derfor meget store muligheder for CO2-reduktion gemt i at forbedre bygningernes energieffektivitet. De største gevinster kan hentes ved at energirenovere den bestående bygningsmasse, men også i nybyggeriet kan der hentes store CO2-reduktioner. Det anslås, at der med kendte løsninger kan opnås 30 % besparelser, og at der ved videreudvikling af løsninger kan opnås yderligere 30-50% besparelser, på langt sigt endda energineutrale bygninger (SBI 2004, DTU-Byg 2004).