IPCC og EU's klimascenarier
Som grundlag for beslutninger vedrørende byggeri anbefales det at følge de vurderinger, der er lagt til grund for det foreliggende udkast til regeringens klimatilpasningsstrategi.
Grundlaget for denne strategi er bl.a. data fra FN´s klimapanel, Intergovernmental panel on Climate Change, IPCC, med Danmarks Meteorologiske Instituts, DMI´s, viderebearbejdning for danske forhold. Selv disse data er usikre, hvilket man må tage i betragtning i forbindelse med større investeringer.
Blandt de klimascenarier, som IPCC har opstillet, er to, A2 og B2, anset for de mest sandsynlige og derfor medtaget i grundlaget for regeringens strategi for klimatilpasning. Det betyder, at der i nogen grad er set bort fra de mest optimistiske og de mest pessimistiske scenarier.
Regeringens strategi for klimatilpasning bygger endvidere på et scenarie, EU2C, som tager udgangspunkt i EU landenes målsætning om, at stigningen i den globale opvarmning efter industrialiseringen højst må blive 2 grader. DMI har på det grundlag beregnet klimascenariet, EU2C, svarende til scenarierne A2 og B2 (se yderliger info om denne beregning).
I tabellerne 1 og 2 ses de klimadata, der på den måde er til rådighed. Det gælder dels klimadata for tre tredveårsperioder mellem 2007 og 2100 (tabel 1), dels ekstremværdier i den sidste af disse perioder (tabel 2).
Tabel 1. Beregnet dansk klimaændring udtrykt som ændring i forhold til perioden 1961-90 for de tre klimascenarier, A2, B2 og EU2C. Kilde: Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning. Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning. September 2007.
*) B2 og EU2C scenarierne er ikke analyseret i DMI´s stormflodsmodel.
| Scenarium | A2 | B2 | EU2C | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Årstal |
2006- 2035 |
2036- 2065 |
2071- 2100 |
2006- 2035 |
2036- 2065 |
2071- 2100 |
2006- 2035 |
2036- 2065 |
2071- 2100 |
| Land | |||||||||
| Årsmiddeltemperatur | +0,6°C | +1,4°C | +3,1ºC | +0,7°C | +1,4°C | +2,2ºC | +0,7°C | +1,2°C | 1,4ºC |
| Vintertemperatur (DJF) | +0,6°C | +1,4°C | +3,1ºC | +0,7°C | +1,3°C | +2,1ºC | +1,0°C | +1,7°C | +2,0ºC |
| Sommertemperatur (JJA) | +0,5°C | +1,3°C | +2,8ºC | +0,6°C | +1,3°C | +2,0ºC | +0,7°C | +1,1°C | +1,3ºC |
| Årsnedbør | +2% | +4% | +9% | +2% | +5% | +8% | 0% | +0% | +0% |
| Vinternedbør (DJF) | +8% | +19% | +43% | +6% | +11% | +18% | 0% | 0% | +1% |
| Sommernedbør (JJA) | -3% | -7% | –15% | -2% | -4% | –7% | -2% | -3% | –3% |
| Maximum døgnnedbør (JJA) | +4% | +10% | +21% | +5% | +12% | +20% | +11% | +18% | +22% |
| Hav | |||||||||
| Middelvind (DJF) | +1% | +2% | +4% | +1% | +1 | +2% | +1% | +1% | +1% |
| Max. stormstyrke (DJF) | +2% | +5% | +10% | 0% | +1% | +1% | +1% | +1% | +1% |
| Max. vandstand ved Vestkysten |
+0,45- 1,05m* |
||||||||
Tabel 2. Udvalgte ekstremindikatorer for de tre klimascenarier, A2, B2 og EU2C. Tabellen viser forskellen mellem middelværdier i tredveårsperioderne 2071-2100 og 1961-1990. Sidste kolonne viser modellernes nutidsværdi som gennemsnittet mellem de to nutidssimuleringer, der indgår i DMI´s undersøgelse. (Modellens nutidsresultater er ikke fuldstændigt identiske med de målte værdier for perioden 1961-90, men i rimelig overensstemmelse). Kilde: Katalog over mulige konsekvenser af fremtidige klimaændringer og overvejelser om klimatilpasning. Udarbejdet af den Tværministerielle Arbejdsgruppe for Klimatilpasning. September 2007.
| Indikator | A2 | B2 | EU2C |
Nutids- værdi |
|---|---|---|---|---|
| Antal døgn med frost (døgn/år med Tmin under 0ºC) | -44 | -31 | -26 | 73 |
| Vækstsæsonens længde (døgn i træk over 5ºC) | 55 | 39 | 22 | 224 |
| Årets længste hedebølge (døgn i træk, Tmax mere end 5ºC over normal) | 9 | 4 | 4 | 5 |
| Varme sommernætter (% døgn Tmin over normal 90 percentil) | 20 | 13 | 10 | 10 |
| Antal døgn med ≥ 10 mm nedbør (døgn/år) | 3 | 3 | -1 | 13 |
| Årets største 5-døgnssum af nedbør (mm/5-døgn) | 4 | 4 | 1 | 47 |
| Middelintensitet af nedbør for døgn med mere end 1mm (mm/døgn) | 0,3 | 0,3 | 0 | 4,7 |
| Kraftige nedbørhændelser (% nedbør over normal 95 percentil) | 5 | 6 | 0 | 32 |
Ekstremer er afgørende for byggeriet
De klimadata, som er interessante i forbindelse med byggeri, er primært ekstremer. Eksempelvis ses i tabel 2 at nutidsværdien af årets længste hedebølge er 5 døgn, og at den i 2071-2100 efter scenariet A2 vil være 9 døgn længere, altså 14 døgn.
Bygninger er sårbare over for ændringer i klimaeffekter, der kan medføre storm-, sne- og sætningsskader, vandindtrængning, dårligt indeklima samt kortere levetid af bygningskonstruktioner.
Konsekvenserne heraf strækker sig fra tab af liv og sundhed over udgifter i tilknytning til akutte hændelser (beredskabsindsats, udbedring efter vand og stormskader, produktionstab, osv.) til øgede driftsomkostninger eller tab af værdi.
De ændringer i klimaet, der har størst betydning for bygningernes funktion er:
- Flere og længerevarende hedebølger
- Hyppigere og stærkere regnfald
- Kraftigere storme
- Mere sne
- Fugtigere vejr
- Havstigning
Af mindre betydning er:
- Længere perioder med tørke
- Mildere vintre
- Længere somre
Energibesparelser
Udover de ændringer i fremtidens byggeri der er begrundet i fremtidens klimaændringer, er der mange gode grunde til at reducere energiforbruget også i byggeriet. Den almindelige energibesparende foranstaltning er sund fornuft og behøver ikke nødvendigvis at være relateret til klimaforandringer, men i højere grad styret af ønsket om en fornuftig totaløkonomi, eller et samfundsmæssigt ønske om at spare på verdens knappe ressourcer indenfor byggeriet.
Usikkerhed på data er ukendt
Når det kommer til beslutninger om konkrete tiltag er det et problem, at usikkerheden på de angivne klimadata ikke er kendt. Derfor kan det ikke afgøres, om tiltag baseret på de angivne data vil vise sig at være utilstrækkelige, eller om de vil komme til at fremstå som en overreaktion. De mest interessante klimatilpasningstiltag kan karakteriseres ved:
- At de fremtidige krav kan opnås med en beskeden investering (typisk ved nybyggeri)
- At de er rettet mod krav som der allerede er – eller som der inden for en kort årrække vil være – et behov/ønske om at opfylde (typisk behov for køling hos svagelige eller sikring mod vandskader)