Det regionale udgangspunkt for klimatilpasset byggeri
)
Fra bebyggelsen Fremtidens Parcelhuse, Herfølge (foto: Rune Johansen)
Klimatilpasset byggeri kan fremmes ved regulering, planlægning og styring af byggeriet, ved udvikling i byggesektoren og dens virksomheder, og endelig ved indfrielse af brugerdrevne ønsker til fremtidens boliger. Udgangspunktet for projektet Klimaændringer og Innovation i Byggeriet (KIBS) er en antagelse om, at det vil være muligt at skabe sammenhæng og synergi mellem avancerede miljø- og klimakrav til byggeriet og byggeerhvervenes udvikling, således at tiltag til fremme af klimatilpasset byggeri også vil fremme innovation, vækst og konkurrenceevne i byggeerhvervene. Antagelsen bygger på, at det er et fælles vilkår i fremtidens byggeri, både her i landet og internationalt, at det skal være robust overfor klimaændringer og at der vil ske stadig mere omfattende tiltag for at fremme CO2-reduktioner, hvilket vil gøre det dyrere at bruge konventionelle energiformer og billigere at bruge alternative energiformer og energibesparelsestiltag. Endvidere kan efterspørgselen efter energi- og miljørigtige boliger forventes at stige, både som følge af stigende opmærksomhed på indeklima og sundhed, og som følge af den generelt stigende klima- og miljøbevidsthed.
Derfor kan det antages at skrappe energi- og miljøkrav til den lokale/nationale byggesektor kan fremme innovationer, som vil være konkurrencedygtige også internationalt under fremtidige vilkår. Velkendte eksempler på parallelle fortilfælde hvor myndigheder, virksomheder og organisationer er gået i front for at fremme et nyt teknologispor og som siden er blevet almen udbredt, er vindmølleindustrien, termostatregulering, rensningsanlæg etc.
Omvendt kan det antages, at hvis byggesektoren ikke i tide opbygger kompetencer og kapacitet til at integrere klima- og miljøkrav i byggeriet, så vil de falde bagud i konkurrencen, og de bygninger, der opføres, vil kræve fordyrende renoveringer på et senere tidspunkt. Det kan allerede nu ses, at de mest energirigtige vinduer må hentes i Tyskland, en stor andel varmepumper er udenlandske, lavenergi typehuse fås fra Sverige og Estland. Ligeledes bygges dagens huse efter Bygningsreglementets energikrav, men de kunne uden nævneværdige ekstraomkostninger bygges efter energiklasse II-krav, som er 25 % skrappere. Dvs. dagens huse er så at sige allerede forældede.