- Kommuner, klima og byggeri
- Scenarier for klimaændringer
- Klimakrav og virkemidler
- Omstilling af byggesektoren
- Eksempelsamling
- Links og litteratur
- Om projektet
- Arrangementer
Modeller for energirenovering af ældre bygninger - bydelsprojekter
Delprojekt i det videre arbejde med byggetekniske løsninger
Delprojektets formål er at identificere og gennemføre studier over en mindre by, bydele eller samlede boligbebyggelser, hvor der med fordel kunne arbejdes med samlede energibesparelsestiltag i form af en energipakke. Energipakken kunne leveres af en eller flere større investorer eller andelsforeninger. Ud fra en overordnet betragtning belyses den eksisterende bygningsmasses isoleringsstandard, forbrug af forskellige energiformer samt opstilling af relevante scenarier for gennemførelse af CO2-besparende foranstaltninger.
De eksisterende bebyggelser tænkes grupperet efter bydelens gennemsnitsalder, den erfaringsmæssige isoleringsstandard og det forventelige nuværende energiforbrug. Ved samlede bebyggelser indhentes stikprøver fra eksempelvis boligselskaber.
Ved påtænkte nye bebyggelser bruges data fra BR08 eller fra pågældende kommunes varmeplan. Der udvælges særligt energitunge virksomheder for indsamling data omkring deres energiforbrug.
Baseret på de indhentede data opstilles en model for de samlede besparelser der vil kunne forventes ved f.eks.
- efterisolering/renovering af den samlede eksisterende bygningsmasse,
- ekstra isoleringskrav til nybyggeri i forhold til Bygningsreglement 2008 og Passivhus standard,
- valg af energiformer til opvarmning,
- valg af energiformer til køling og
- tilstræbt symbiose mellem virksomheder, private eller offentlige instanser.
Ved valg af energiformer til opvarmning relateres til regeringens energiplan som er gældende frem til 2025 og fordrer at andelen af vedvarende energi skal udgøre minimum 30 % af det samlede forbrug. Energiformer udviklet til stordrift i form af vindmølleparker, solvarmeanlæg, jordvarme og varmepumper vil indgå. Brugen af kraftvarmecentraler med et traditionelt væsentlig lavere CO2 -forbrug i forhold til olie eller naturgas vil indgå.
For valg af energiformer til køling er det vigtigt at tænke på højisolerede og tætte bygningers store vinduesarealer. Private anlæg er ofte meget energitunge. Overskudsvarme bliver som oftest ikke udnyttet.
Større symbiose mellem virksomheder, private eller offentlige instanser skal tilstræbes. Eksempler på dette kan være: Kølefrysehuses overskudsvarme bruges til kontoropvarmning , skøjtehallers overskudsvarme bruges til svømmehaller , centrale køleanlæg kunne overvejes idet overskudsvarmen kunne bruges til opvarmning af brugsvand/varme.
Ovenstående kan danne baggrund for en gennemgang af hvilke modeller, der kan opstilles for opgavens gennemførelse. Her tænkes især på anvendelsen af modeller, hvor en eller flere større investorer eller andelsselskaber forestår finansiering, implementering samt drift af større byområder, boligforeninger eller offentligt ejede bygninger, såkaldte energitjenester.