Guldborgsund kommune - ny klimaplan
Egetræer i Guldborgsund (fra Guldborgsund kommunes hjemmeside)
Guldborgsund kommune er i 2009 kommet igang med klimaaktiviteter:
- Klimaplan vedtaget december 2009,
- Lokalplan for klimavenlig bebyggelse af et naturskønt område i høring
- Tilslutning til Borgmesterpagten
Klimaplan for Guldborgsund kommune
Klimaplanen opstiller som målsætning, at kommunen skal være CO2-neutral i 2050, med reduktioner på 20% i 2020 og 30 % i 2030 i forhold til 2008. Klimaplanen indeholder en status, der bygger på en kortlægning af kommunens drivhusgasemissioner, og en handlingsplan, der bygger på scenarier for forskellige tiltag. Klimaplanen er udført af Rambøll og vedtaget i Byrådet d.10.12.2009 - dog uden at der blev afsat midler til at komme igang!
Kortlægningen viser, at der udledes 10,5 tons CO2-ækvivalenter pr.person, hvilket er under landsgennemsnittet på 11,7 tons CO2-ækvivalenter i 2008 (iflg. Energistyrelsens data for faktisk emission 2008). Fordelingen af emission på sektorer viser, at transport, landbrug og industri er langt de største udledere, mens kommunen selv og husholdninger står for en mindre del, se figuren. Det er dog kommunen og husholdningerne, der står for det største el- og varmeforbrug.Transporten er overvejende persontransport, heraf 92% i biler (flytransport ikke medtaget). Udledningen fra landbruget kommer især fra metangas fra kvægbruget, samt lattergas fra overskydende gødning i jorden.
Figur 1. Udledning af CO2-ækvivalenter fordelt på sektorer og brændsler i Guldborgsund (fra Kortlægning af drivhusgasser, Rambøll 2009)
Scenarierne for reduktion af drivhusgasudledninger undersøger forskellige muligheder og deres potentialer for at bidrage til reduktion.
Scenarierne tager udgangspunkt i en fremskrivning i et såkaldt baseline-scenario, hvor der ikke gøres en særlig indsats. Her regnes trods stigende energiforbrug med en samlet reduktion i drivhusgasemission på 4 % i 2030 i forhold til 2008 (reduktionen skyldes øget vedvarende energi-andel). Samtidig regnes med at VE-andelen af energiforsyning vokser fra 27 til 29%.
Scenarierne for brug af virkemidler fokuserer især på el- og varmeforsyningen, med udfasning af oliefyr og inddragelse af vind- og biomasseenergi, samt energibesparelser. Selvom forbruget er meget stort i landbrug og transport, regnes der kun med mindre ændringer her i form af elbiler og biogasanlæg, samt efterafgrøder. Ved at inddrage alle de undersøgte virkemidler opnås en reduktion på 26 % i 2030 i forhold til 2008, samt en VE-andel på 38 %.
Scenarierne viser således, at der skal gøres mere end de mest nærliggende virkemidler for at leve op til klimaplanens målsætninger, samt de nationale og EU-målsætninger om 20 (evt. 30) %'s reduktion i 2020 i forhold til 2005 og 30 %'s forsyning med vedvarende energi i 2030.
Klimaplanen indeholder flere indsatsområder:
- Klimavidencenter - regionalt videncenter til støtte for klimaomstilling i alle sektorer
- Kommunen går i front: energistyring og klimarenovering af offentlige bygninger, evt. ESCO-aftaler, grøn indkøbspolitik, energilånepulje, elbiler, grøn transport
- Bæredygtige bygninger og grøn byudvikling: klima inddrages i alle planer, infromationskampagner, samarbejde med klimarigtige leverandører, krav til energieffektivitet, "hotmapping" af alle bygninger, børn og unge som klimaambassadører
- Vedvarende el- og varmeforsyning: varmeplan med fjernvarme, biomasse, vindmøller, jordvarme, udskiftning af oliefyr og elvarme med biomasse og jordvarme, kampagner
- Grønnere transport: undersøgelse af muligheder for elbiler, delebiler, fælles transport og cykler
- Landbrug og skovbrug: biogasanlæg og biomasse til fjernvarme, partnerskaber og pilotprojekter til reduktion af lattergas og metanudledning, øget skovareal
- Natur og klimatilpasning undersøges og udvikles.
Det er et gennemgående mål i klimaplanen at der etableres partnerskaber og samarbejde med borgere, virksomheder og landbrug om de forskellige aktiviteter. Der lægges op til at klimavidencenteret skal være en udfarende og koordinerende kraft, som skal tage initiativ til kampagner, rådgivning og tværgående projekter. Der lægges i oplægget til Byrådet op til at det skal være en slags "koordinerende paraply" i de forskellige samarbejdsrelationer, og at det evt kan etableres i samarbejde med Energiklyngecenteret i Maribo og andre kommuner (referat fra Byrådsmøde 10.12.2009).
På Byrådsmødet d.10.12.2009 blev klimaplanen eenstemmigt vedtaget, mens det blev forkastet af et snævert flertal (socialdemokrater og SF stemte for, resten imod) at afsætte midler til opstart af klimavidencenteret og til igangsætning af planen, i alt 1.5 mio.kr.
Lokalplan for klimavenligt byggeri i Stubbekøbing Vest
I et område i Stubbekøbing Vest har byrådet vedtaget at sende en lokalplan i høring, som indeholder en lang række miljø- og klimarelevante krav til kommende byggerier.
Blandt kravene i lokalplanen er således:
- Krav om at bygninger opføres i energiklasse 1 i henhold til BR 08.
- Grønne tage, for at sikre et godt mikroklima, og for at forbedre bygningers isolation
- Lokal håndtering af regnvand - i stedet for at det udledes i kloaksystemet, udledes regnvandet til åbne regnvandskanaler og regnvandsbassiner/søer.
- Begrænsninger på hvor meget fast belægning der må være for at sikre et grønt boligområde.
- Biofaktor for at sikre et grønt boligområde
- Forbud mod PVC/plast i nedløbsrør, tagrender, vinduer og døre, da disse materialer giver store problemer ved bortskaffelse.
- Lys asfalt for at reducere opvarmning.
- Etablering af affalds øer med mulighed for sortering og genbrug.
Området er naturskønt og har potentialer til at tiltrække ressourcestærke beboere, evt, byggeforeninger, der kan have interesse i at bygge innovativt og miljørigtigt.