Solrød kommune
Solrød kommune er en af de kommuner der arbejder for et bedre klima og for at reducere deres CO2-udledning.
Solrød kommune har derfor underskrevet Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden. Herved forpligter de sig til en reduktion af el-forbruget i kommunens bygninger, institutioner, m.v. med 7 procent i perioden 2006-2010. De er også Klimakommune og har en aftale med Dansk Naturfredningsforening om en reduktion af CO2- udledningen med 2 % om året.
Solrød kommune har også underskrevet Borgmesterpagten, som er en fælles europæisk indsats mod klimaændringer på lokalt niveau. I denne aftale forpligter kommunen sig til at gennemføre en CO2-reduktion på mindst 20 % for sine kompetenceområder frem til 2020.
Klimaplan
For at kunne lave en helhedsplan for Solrød kommunes klimaarbejde har kommunen udarbejdet en klimaplan. Planen har til formål at samle kommunens indsats, så der koordineres på tværs i organisationen. Klimaplanen blev vedtaget i Solrød byråd den 26. oktober 2009.
Klimaplanen dækker perioden 2010-2025, dvs. løber over en 15 års periode. Den indeholder en kortsigtet plan frem til 2014, hvor der er formuleret en række specifikke mål for forskellige sektorer i kommunen og en langsigtet plan frem til 2025, hvor der sigtes på, at kommunen har reduceret drivhusgasserne med ca. 50 %.
De tiltag der kommer frem i Klimaplanen er ikke alle nye initiativer da en del aktiviteter og planer var udarbejdet på forhånd, og disse er indarbejdet i klimaplanen. Fx havde Solrød kommune både en Energipolitik og Handlingsplan for kommunens egne bygninger (årlig, løbende revision af handlingsplanen.) Kommunen havde en Varmeplan 2008-2012 (revideres efter fire år), udarbejdet og godkendt i 2008 og er desuden i gang med at udarbejde en klimatilpasningsplan: »Solrød Kommunes klimatilpasningsplan«
Det skønnes, at den samlede drivhusgasudledning i Solrød Kommune er på 143.800 tons pr. år, heraf kommer 93 % af brugen af de fossile energikilder - kul, olie og naturgas. De største bidrag til drivhusgasudledningen kommer fra de tre energiområder - elektricitet, varme og transport, og de har derfor også den højeste prioritet i klimaplanen.
I det følgende redegøres for enkelte interessante tiltag der kan læses om i klimaplanen.
Energipulje
I klimaplanen ses det, at Solrød kommune har opmærksomhed på både energibesparelser i det eksisterende byggeri og i det nybyggeri der skal laves i fremtiden.
Allerede i 1999 satte kommunen fokus på energiforbruget, og i starten af 2000
blev der etableret en ”Energi-pulje”, hvor de forskellige institutioner, skoler
samt kommunens øvrige ejendom har mulighed for at søge økonomiske midler til
energibesparende foranstaltninger. Effekten af energi-puljen ses ved at kommunen
siden begyndelsen af 2000 og op til 2008, at har opnået en besparelse på 487.190
kwh på varmeforbruget og 436.541 kwh på el-forbruget. Energipuljen skulle
således have medført en reduktion af CO2-udslippet på ca. 300 tons.
Energistyring
I 2002 indførte kommunen energistyring i alle kommunens institutioner, der nemt giver kommunen et overblik over hvordan deres energiforbrug forholde sig. Samtidig giver systemet dem mulighed for at sætte ind over for storforbrugende maskiner eller anormaliteter, hvis der pludselig er et urimeligt stort forbrug eller store ændringer i forbruget. Med udgangspunkt i de erfaringer, etableres der forsøg med anvendelse af tilsvarende systemer i boligområder. Dette sker i form af ’energistyring light’ - både rettet mod parcelhus- og etageboligområder. Desuden eksperimenteres der med LED-belysning i de offentlige bygninger
I fremtidens byggeri ønsker Solrød kommune at arbejde med isolering og kvaliteten i bygningerne. I klimaplanen opstiller kommunen derfor energimæssige krav til nybyggeri. Kravene svinger imellem lavenergikrav 1 og 2.
Vedvarende energi
Solrød Kommune vil gerne fremme brugen af vedvarende energikilder. Kommunen ønsker at højne brugen af fjernvarme, men vil også gerne fremme solenergi og biogas. Kommunen har fx om at etablere solvarmeanlæg på alle idrætshallerne i kommunen.
Kommunen er ved at undersøge mulighederne for at etablere et lokalt produceret biogasanlæg til brug i varmeforsyningen. Undersøgelsen skal blandt andet afklare de lokale råstofmængder til biogasproduktion og vurdere anlæggets opbygning, placering, forsyningsområder, potentielle interessenter, økonomi, m.m. Der er dog ikke udpeget et areal for hvor biogasanlæg skulle placeres, da placeringen vil afhænge af undersøgelsens udfald.