Roskilde kommune

 

Roskilde Kommune har igennem en længere årrække arbejdet med udformning af ønsker til bygningsmassen hvad angår natur- og miljøhensyn, energiformer og lavenergi samt på det seneste også klimatilpasning. Det er startet med anvisninger og vejledninger til privat nybyggeri på kommunalt ejede storparceller i Trekronerområdet, for senere at brede sig som administrative krav til alt privat nybyggeri. På det seneste er klimarelaterede indsatser for kommunale ejendomme og energirenoveringer for private husejere kommet med i Roskilde Kommunes Klimapolitik fra september 2010. Kommunen har endnu ikke udarbejdet en klimaplan, men har en bæredygtighedsplan.

Kommunens indsatser dækker således:

 

 

Bæredygtig byudvikling

 Kommunen har endnu ikke en klimaplan, da denne er under udvikling. Men de har en Plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde Kommune 2007-2012 hvor man kan læse om kommunens målsætning og følgende bæredygtige initiativer:

  • "Projektnr. 1 Bæredygtig lokalplan
  • Projektnr. 2 Bæredygtig udbudsmateriale og byggeri
  • Projektnr. 3 Bæredygtig byggevejledning
  • Projektnr. 4 Information om Bæredygtig dagligdag
  • Projektnr. 5 Bæredygtigt kommunalt byggeri
  • Projektnr. 6 Bæredygtig drift og vedligeholdelse af kommunale institutioner
  • Projektnr. 7 Bæredygtig byggemodning
  • Projektnr. 8 Bæredygtigt erhvervsliv
  • Projektnr. 9 Bæredygtigt netværk"

Krav om lavenergiklasse 2

I 2007 vedtog Roskilde byråd at alle kommunale byggerier og udbud af byggegrunde ville have indført krav om min. lavenergiklasse 2 for byggeri, og til energiklasse 1 efter 2010. Det kommer således også til at gælde alt nybyggeri der opføres på den såkaldte Musicon Valley grund tæt ved Dyrskuepladsen, hvor der er indbudt meget bredt til lokalplanprocedure og idéudvikling for at få kreative forsalg om udnyttelsen af området til aktiviteter og byggerier i omegnen af oplevelsesøkonomiens institutioner. Ungdomsbolig for 200 unge er dog projekteret før lavenergikravet er vedtaget.

"Roskilde-modellen" for energirenovering

For at nedbringe kommunens CO2-udslip arbejder de med energieffektivisering og optimering af kommunens bygninger. Kommunen har lavet en model de kalder ”Roskilde-moddellen”, og som adskiller sig på forskellige måder fra den ESCO-model som middelfart Kommune benyttede. Roskilde-modellen adskiller sig fra en typisk ESCO-model idet kommunen her ikke gør brug af et firma, der garanterer en besparelse, men får et firma til at lave energimærkningen og gennemførslen af de rentable energioptimerende tiltag, som bliver synlige i rapporten. Den sidstnævnte del udføres i fællesskab med kommunen. Forskellen er altså at der ikke er en ESCO-virksomhed der garanterer en energibesparelse som de skal tilbagebetales af. En fordel ved denne tilgang er, at man ikke får problemer med baseline og at indtjeningerne ved energibesparelserne ikke ryger ud af kommunen, men derimod kan reinvesteres. Dog kan det tænkes problematisk, at kommune så heller ikke har nogen sikkerhed for den store investering de foretager.

Til KIBS seminaret på jomfruens Egede i august 2009, fortalte Roskilde kommune om konceptet og de forholder sig overvejende positive til deres tilgang. Konceptet i Roskildes model bliver af kommunens beskrevet som følgende:

”Kommunen tager udgangspunkt i energimærkninger og holder ligesom arbejdet inden i kommunen. Vi har en dygtig medarbejder der kigger på de konsulentrapporter vi får fra miljømærknigsordningen om hvilke tiltag, der kan gøres for at få nogle gode energibesparelser. Det kloge i energibesparelser er ikke det vi gør, men også det der kommer ud af det. Der skulle jo gerne komme noget økonomi i det - ellers kan det ikke betale sig.  Vi har afsat 10.000.000 i indeværende budget år til disse renoveringer. Det gode er, at vi allerede kan se energibesparelserne i de enkelte bygninger og allerede næste år vil det påvirke udgifterne til el. Med mindskede udgifter får politikere nogle flere penge at gøre godt med - og det er jo dejligt. ”

Krav og råd til nybyggeri og renovering

Ud over kommunens egne bygninger skal blive energioptimeret, ønsker Roskilde kommune også at opfordre deres borgere og det lokale erhvervsliv til at spille en aktiv rolle. De har flere bæredygtige områder så som Trekroner og den økologiske landsby Munksøgård. Men de arbejder også med at motivere deres andre borgere til at tænke bæredygtigt når de skal til at bygge.

De har derfor lavet en pjece omkring nybyg, ombyg, selvbyg, energiforbrug og energireduktion til deres borgere, og kommunens embedsmænd bruger ligeledes også tid på at give råd og vejledning. På den måde bliver de enkeltes planer også clearet med kommunen, således at byggeriet kan påbegyndes let og uden afbrydelser, da det sikres løbende, at det der bliver bygget lever op til de krav kommunen stiller. På kommunens hjemmeside kan man læse om muligheder for at bygge bæredygtigt, eller man kan læse kommunens magasin: Gode råd om energiforbrug, indeklima og miljø til dit hjem

Ud over rådgivning til kommunens borgere, har kommunen også udviklet en vejledning eller et katalog for bæredygtige elementer, der kan lægges i udbudsmaterialet til nye byggeprojekter. Kataloget indeholder følgende:

Katalog over bæredygtige elementer ved udbud

Det er kommunens ønske at sådanne kataloger kan være med til at skærpe fokus på bæredygtigt byggeri, og gøre det mere overkommeligt at bygge bæredygtigt. Læs mere om kommunens initiativer i deres Plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde Kommune 2007-2012.

 

Miljøpulje og klimakampagne

Roskilde kommune laver flere initiativer med at engagere deres lokale borgere og køre flere kampagner der skal motivere i en grøn retning. Men de ved også at nogle initiativer koster penge, og derfor har kommunen oprettet deres miljøpulje.

I Kommunens budget for 2010 har de afsat 100.000kr der skal hjælpe og støtte projekter der tænker innovativt og der målbart reducere kommunen eller den private forbrugers energiforbrug til gavn for miljøet og til inspiration for andre. Læs mere om ordningen her

Kommunen arbejder med en klimakampagne der skal få kommunens borgere til at tænke over deres forbrug og hvordan man kan leve mere bæredygtigt generelt. Selvom kommunen i første omgang kun henvendte kampagnen imod deres borgere og ikke kommunens virksomheder, har kommunens virksomheder alligevel valgt at gå ind i kampagnerne og gøre en forskel for miljøet.

Bæredygtighedskrav for storparceller

Roskilde Kommune har på mange måder forsøgt at understøtte bæredygtigt byggeri, bl.a. ved at give plads til en del storparceller med bevidste miljøprioriteringer i byggeriet. Udformningen af lokalplanen i samarbejde med Munksøgård tilbage fra 1996 var startskuddet. Deltagelse i et EU projekt omkring bæredygtighed i lokalplanlægningen gav afsættet for udformning af en liste med bæredygtige men også kunstnerisk-kreative elementer ved udbud af storparceller.

Trekronerområdet

Roskilde Kommune har i 90’erne opstillet økologiske visioner og krav for Trekroner, et stort bydelsområde nord-vest for RUC. Der blev udformet en samlet Handlingsplan for Trekronerområdet fra 2000 (rammelokalplan). Bydelen kommer færdigudbygget til at rumme 5000 indbyggere og er projekteret til at rumme kreative miljøer, arbejdspladser, bofællesskaber, blandede boligtyper og naturintegrerede løsninger. Der er især tænkt på sammenhængende byudvikling, arkitektonisk variation, åbne fællesarealer, varierede bebyggelser til forskellige boformer.

I plandokumenterne hedder det, at der tænkes i bæredygtigt byggeri for at realisere området som økologisk-kreativ bydel. Der er da også blevet bygget en række varierede arkitektoniske eksperimenterende byggerier, og på tre parceller har kommunen stillet særskilte bæredygtighedskrav. Siden 2003 har kommunen udbudt storparceller i området for bofællesskaber med fælleshuse med et sigte på at tiltrække kreative indbyggere til et socialt og arkitektonisk indbydende miljø.

Munksøgaard

Munksøgaard
(foto: Rune Johansen)

Roskilde Kommune var begyndt at arbejde med bæredygtigt byggeri da boligforeningen Munksøgaard i midten af 90´erne søgte om plads til at få etableret sig i området. Kommunen var velvillig og behjælpelig over for de alternative løsninger, som gruppen ønskede, og fandt formentlig også fordele i at gruppen etablerede et decentralt spildevandsanlæg og egen energiforsyning, så kommunen kunne undlade forsyningsledninger til dette yderområde.

Lokalplanen for Munksøgård-området er den første af sin slags på Sjælland, der eksplicit giver plads til økologisk byggeri – ”..økologisk ressourceforvaltning og visse byøkologiske elementer”. Lokalplanen har de sædvanlige udformninger af krav til bebyggelsesprocent, terrænforhold, arealopdelt udnyttelse til forskellige formål, fordringer til æstetik og offentlig adgang mm.. Men derudover indeholder den forskellige bestemmelser for et byggeri der kendetegnes som ”kvalitetsbyggeri ud fra ressource- og energibevidst holdning”:

Tag med muslingeskaller
Tag med muslingeskaller (foto: Rune Johansen)
Malet situationsplan over området
(foto: Rune Johansen)

Den pionérlignende karakter for udformning af en lokalplan med disponering af areal til bebyggelse med alternative konstruktioner kan ses i en del forbehold, hvor Roskilde Kommune har krævet at Munksøgaard fremlægger specifikke affalds-, energi- og spildevandsplaner som amtslige, kommunale og statslige myndigheder skal godkende førend anlæggene kan bygges og tages i brug.

Trekronerbo

Foreningen Trekronerbo var efter Munksøgaard med til at give et løft til miljøprofileringen af storparcellerne, idet de i perioden 2000-2003 indgik i forhandlinger med Roskilde Kommunes tekniske forvaltning om etableringen af et nyt byggeri med lavenergihuse og forskellige miljøkrav. De blev således den først etablerede boligforening for 34 beboelser med social— økologiske målsætninger, såsom:

Boligforeninger med bæredygtighedskrav i Roskilde Kommune

Ud over Trekronerområdet, Munksøgaard og Trekronerbo blev Åhusene bygget i 2005-2006. Det er et kompleks af lavenergihuse med fælleshus. Boligforeningen Absalons Have blev bygget i samme periode, et bofællesskab med årligt miljøregnskab, et fælleshus med varmeforsyning fra vedvarende energi, regnvandsopsamling, affaldssortering og kompostering. Aktuelt er en boligforening Breidablik i færd med at projektere på Trekroner områdets grund Toppen. Breidablik er en boligforening der bygger 28 etage- og rækkehus boliger efter lavenergiklasse 1 eller passivhus norm, med en konstruktion der sikrer højt solindfald i en tildækket atriumgård, brug af solfangere, solceller, høj isolering, varmepumpe og ventilation med varmegenvinding. Der er endelig udbudt en storparcel, Lysalleenhvori de ovennævnte generelt formulerede krav til miljøhensyn skal indoptages og listen over emner for bæredygtighed reflekteres på.

Boligforeninger søger til Roskilde

Roskilde Kommunes beliggenhed og positive relationer til boligforeninger med indpasset socialøkologiske principper har betydet at flere andre foreninger og byggegrupper har søgt om lokalisering i området. Kyoto beboerforeningen søgte om opkøb af storparcel på Store Valbyvej (”Børnebakken”), men det blev foreningen ”Herfra til Evigheden” der købte området for at opføre miljøintegrerede boliger for midaldrende. Vandkunsten er arkitekt og de har hyret proceskonsulenten Lone Samuelsen fra Munksøgaard, som også blev brugt af Kyoto bofællesskabet i Køge Kommune. Byggeriet er på vej i foråret 2008 og skal efter planen stå færdigt i 2009.

Bæredygtighedskrav lader vente på sig i Roskilde Kommune

Glashusene (2007), Bakkefaldet (2007), og Lindkøbingvej er dog boligfællesskaber i Trekronerområdet som ikke har særskilte energi- eller miljøprofiler i bygningsmassen, antagelig fordi man politisk ikke har ønsket at gøre kravene gældende efter udbudsrunden. Det ser ikke ud til at der ud over storparcellerne konsekvent planlægges efter krav om bæredygtighed.

Således er der til 25 kommunalt ejede byggegrunde ved Jernaldergrunden der udstykkes 2008, kun formuleret at der gives frie rammer for bebyggelsens udseende for at give plads til ”drømmeboliger. I Lokalplanen sættes en række skrappe fordringer til arkitektur og natur, bl.a.: krav om blomsterbærende træer for hver boklynge, specifikke blomstrende træer skal plantes ved parkeringsanlæg mm., der skal plantes en Tusindårshave, regnvand afledes til åbne render og søer for at skabe højt naturindhold.

Der er derimod ingen krav til materialevalg, genbrug, indeklima, energiforbrug mm. Dog formuleres det som muligheder, at der kan vælges lavenergiklasse 1 eller 2 og der er givet tilladelse til solfanger og solceller. Området forsynes med fjernvarme med tilslutningspligt, hvis man ikke har lavenergibygninger.

 

Af Line MB Pedersen, Jesper Holm, Inger Stauning og Bent Søndergård, opdat.5.12. 2010

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk