Ringsted kommune

 

Frivillige aftaler

Kommunen underskrev klimakommuneaftalen den 16. 03. 2009, og forpligtede sig herved til en reduktions af kommunens CO2 udledning på 2% årligt indtil år 2025. Borgmester Niels Ulrich Hermansen begrundede valget af klimaaftalen ved at det er en mulighed for at sætte yderligere fokus på klima og miljø – både blandt ansatte i kommunens og blandt byens borgere. Kommunen har ligeledes underskrevet Borgmesterpagten der stiller krav til kommunens CO2 udledning med en reduktion på 20% i år 2020.

Kommunens Energi og klimapolitik

Ringsted kommune har over en årrække arbejdet med klima- og energispørgsmål. For eksempel har kommunen i mere end ti år haft en energi- og miljøpulje, der giver mulighed for at renovere kommunens bygninger på en energirigtig måde. Desuden har bæredygtige byggerier – også i de private boliger - stået højt på kommunens dagsorden. Til boligerne i et nyt stort boligområde på en tidligere kasernegrund er der således stillet en række krav og anbefalinger vedrørende klima og miljø.

Kommunen har dog endnu ikke udarbejdet en klimaplan. Men i år 2009 har de udarbejdet overordnede visioner for kommunen samt en handlingsplan for år 2009.

Kommunens overordnede politiske visioner indenfor klima og miljø er:

  • "
  • Ringsted Kommune arbejder aktivt for klima og miljø – både i driften af kommunen og som myndighed og serviceorgan over for virksomheder, foreninger og borgere.
  • Ringsted Kommune skaber bevidsthed om den betydning, vores adfærd og brug af ressourcer har på klimaet og på det omgivende miljø.
  • Ringsted Kommune fremmer og understøtter muligheder for, at borgere, foreninger og virksomheder selv kan leve op til principperne om bæredygtighed.
  • Ringsted Kommune arbejder i 2010 efter en samlet handleplan for klima og miljø. Arbejdet aktiverer hele kommunens egen virksomhed såvel som borgere, foreninger og virksomheder.
  • Ringsted Kommune forankrer i 2010 sin indsats for klima og miljø ved at deltage i et forpligtende arbejdsfællesskab med ligesindede kommuner, for eksempel Aalborg Commitments eller Dogme 2000."

CO2regnskab og handlingsplan for 2009

Med udgangspunkt i kommunens visioner og forpligtelser til at reducere deres emissioner, har kommunen udarbejdet en handlingsplan for år 2009, der beskriver hvordan de vil reducere deres CO2 forbrug i løbet af året. Rapporten er todelt og indeholder både en status for kommunens energiforbrug og en handlingsorienteret del, med fokus på hvad kommunen konkret gør for at leve op til deres klimaaftale. Det er denne rapport der har fungeret som dokumentation overfor DN for hvordan kommunen ønsker at nå sine forpligtelser. Handlingsplanen fungerer samtidig som det første skridt på vejen imod en større og mere helhedsorienteret klimaplan.

Væsentlige tiltag i handlingsplanen var at energirenovere to offentlige skoler, udbedre kommunens energistyring samt udnytte kommunens energipulje. Alle initiativer var dog igangsat allerede før kommunen besluttede at blive klimakommune. Der ligger derfor et arbejde foran kommunen i at igangsætte nye initiativer og finde finansiering til disse.

Klima event

Til at igangsætte klimaarbejdet yderligere med klimatiltag, afholdt kommunen et klimaarrangement i august 2009 hvor hele byrådet og forvaltningsrepræsentanter spillede klimaspil og diskuterede forskellige indsatsmuligheder. Dagen udmundede i ca. 150 forslag til klimatiltag og ud af disse har klimagruppen i ringsted kommune så udvalgt 20 forslag de ville gå videre med og undersøge. De 20 forslag er blevet udviklet til 14 projekter som kommunen vil arbejde med og som de har opstillet i deres klimavirkemiddels katalog for 2009. Disse er følgende:

I Ringsted kommunes CO2regnskab og klimahandlingsplan fremgår det at kommunen har energistyring i alle kommunens ejendomme. Dette betyder at kommunens samt de enkelte institutioner kan følge udviklingen i energiforbruget og være i stand til at identificere besparelsesmuligheder og se effekterne af de initiativer de igangstarter.

Ringsted kommune har i 2009 også fået gennemført den lovpligtige energimærkning af de kommunale bygninger. I energimærkningen er der en mængde anbefalinger til energirenoveringer som kommunen ønsker at igangsætte.

Energipulje

Tilbage i slutningen af 1990’erne etablerede Ringsted Kommune en energipulje. I Kommunens CO2regnskab og klimahandlingsplan kan man læse at puljen den dag i dag har til formål at finansiere energiprojekter. Puljen er fuldt lånefinansieret, og der kan kun optages lån til energibesparende foranstaltninger i bygninger opført før 1979. Siden starten er der gennemført energibesparende projekter for 22 mio. kr. Op til 2002 var kriteriet, at projektet skulle have en simpel tilbagebetalingstid på under 8 år, men siden er kriteriet ændret til at projektet skal være tilbagebetalt i den forventede levetid. Dette kan være en stor fordel for miljøet da større gavnlige investeringer ofte tager længere tid end otte års tilbagebetaling, og de nu er mulige at få igangsat.

Tilskud til bæredygtigt nybyggeri stoppet pga. lovgivning

Ringsted kommune vil gerne være en kommune med flere energi-neutrale huse og har en vision om at tiltrække husejere der gerne vil bo og bygge bæredygtigt.

I september 2009 igangsatte kommunen derfor en kampagne der skulle tiltrække købere der vil bygge miljøvenlige huse med mindst muligt energiforbrug. Kampagnen fungere også som tilskudsmodel idet man kan købe en byggegrund med en rabat på samlet set op mod 435.000 kroner, efter at prisen på kommunens byggegrunde er blevet sat ned med 200.000-300.000 kroner, og byrådet vedtog at give en klækkelig miljørabat på op til 135.000 kroner til dem, der bygger et energivenligt hus.Med det grund-koncept fra Ringsted Kommune ville det således blive muligt at få et nyt energi- og miljøvenligt hus midt på Sjælland for mellem 2 og 2,5 millioner kroner.

Desværre bedømte indenrigsministeriet at det i følge kommunernes fuldmagt er ulovligt at give støtte til enkeltpersoner, og derfor måtte kommunene trække deres tilbud tilbage få dage efter at tilbuddet blev fremvist. Læs mere om sagen i Ingeniøren hvor man også kan læse om Kolding kommune, der har haft problemer med at kunne give tilskud til energirenovering.

 

Af Line MB Petersen & Inger Stauning, opdat.3.12.2010

Websitet redigeres af Roskilde Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, PP-consult, Syd-tek og Bjørn Axelsen ApS. Koordinator: Inger Stauning, RUC, is (a) ruc .dk