Køge Kommune
Køge kommune har valgt at blive klimakommune og har forpligtet sig på en årlig reduktion af drivhusgasudledning på 2 % frem til 2014. De har underskrevet en kurveknækkeraftale på 7% reduktion i elforbruget i kommunens bygninger fra 2009-11. Byrådet har besluttet at lave en CO2-kortlægning og en klimaplan, men de er endnu ikke udarbejdet. Kommunen har ikke tilsluttet sig borgmesterpagten.
Køge kommune har gennem mange år understøttet Agenda-21-aktiviteter, og her er opbygget et frugtbart lokalt netværk og lokal kompetance, bla. inden for grønt byggeri. Køge Kommune har igennem etableringen af Det Grønne Hus i 1997 som led i dens lokal Agenda 21 politik været med til at opbygge en selvstændig rådgivnings- og udviklingsenhed i tæt dialog med erhverv og borgere. Herigennem har Kommunen og Det Grønne Hus formået at sætte et omfattende demonstrations- og udviklingsprojekt i gang omkring formningen af miljøorienterede byggestandarder for almindelige typehuse og parcelhuse. Det har resulteret i et nyt boligområde ved Herfølge bygget efter en række energi- og miljøparametre parallelt med udformningen af de første standarder for Svanemærkede huse.
Indhold på siden
Fremtidens parcelhuse" i Herfølge
)
Et af parcelhusene i bebyggelsen (foto: Rune Johansen)
Køges Agenda 21 center ’Det Grønne Hus’ tog i 2005 initiativ til demonstrationsprojektet ’Fremtidens parcelhuse’. Projektet blev støttet af Køge Kommune bl.a. gennem reservationen af et udstykningsområde i Herfølge til projektet. Projektet udviklede sig fra en indledende ambition om 10-15 boliger til nu at omfatte i alt 86 typehusprojekter (fordelt på 49 parcelhuse, 9 dobbelthuse og 21 rækkehuse). Januar 2008 er ca. halvdelen af projektet realiseret.
)
(foto: Rune Johansen)
Projektet er banebrydende i forhold til udviklingen af et typehusbyggeri, der opfylder kravene til lavenergibyggeri (mindst klasse II ift BR06), samt miljø- og sundhedskrav, konkretiseret gennem Svanemærkets miljøkrav til småhuse. Den afgørende målsætning var udviklingen af det almindelige typehusbyggeri. Demonstrationsprojektet sigtede på at få det etablerede typehusbyggeri til at udvikle koncepter for energiøkonomiske, miljørigtige og sunde huse, rettet mod den almindelige bruger, som en del af deres udbud. For at forfølge dette mål var ét af kravene, at alle huse skulle være forskellige. I projektet, som blev støttet af Realdania, blev der også lagt vægt på arkitektonisk kvalitet af demonstrationsbyggeriet.
Projektet er et eksempel på hvordan kommunen og lokale aktører kan udvikle et lokalt bæredygtigt byggeri i samspil med byggesektoren og samtidigt aktivt indgå i udviklingen af byggesektoren. I forhold til forløbet af projektet kan der peges på en række afgørende forhold.
Agenda 21 center: Det Grønne Hus
Projektet er et resultat af kommunens Agenda 21 arbejde. Kommunen havde etableret et lokalt Agenda 21 center (’Det Grønne Hus’ ) som fungerede i samspil med kommunens Agenda 21 udvalg med deltagelse af politikere fra kommunens udvalg og lokale organisationer. Konstruktionen gav centeret mulighed for at udvikle en lokal miljøfaglighed og tage selvstændige initiativer, og gennem Agenda 21 udvalget kunne initiativerne forankres i kommunen og lokale interessenter. Centeret har haft en afgørende rolle i alle faser af projektet Fremtidens Parcelhus: fra ide, udvikling af projektet/ekstern støtte, ledelse af projektet og opfølgende evaluering.
I varetagelsen af den rolle har det været vigtigt, at Centeret har kunnet inddrage andre dele af sine aktiviteter, herunder Energitjenesten, som er en del af ’Det Grønne Hus’. Det har været afgørende, at der forud og parallelt med projektet er sket en lokal kapacitetsudvikling omkring Agenda 21 centeret.
Kommunen har i sin overordnede politik støttet arbejdet med bæredygtigt byggeri, konkret udtrykt i dens Agenda 21 strategi og i dens arealdisponering, herunder udviklingen af en lokalplan for Herfølge-området med en formuleret overordnet bæredygtighedsmålsætning.
Som afløb på Herfølge-projektet har Køge Kommune vedtaget at integrere miljø/sundheds- og energihensyn i byomdannelserne af området ved Køge station og Søndre Havn. I Køge Kommunes forslag til integreret Agenda 21 og Planstrategi for 2008-12 er det miljøintegrerede byggeri fastholdt som udviklingsparameter for det kommunale byggeri og renoveringsarbejde. Således hedder det , at kommunale byggerier og renoveringer skal gennemføres med brugerinddragelse, efter energi- og miljørigtige principper, med lavest mulige energiforbrug og at de kommunale byggerier skal være fyrtåtrne – arkitektonisk som energi- og miljømæssigt. Der er en række kommunale byggegrunde som ifølge en rimelig ambitiøs udbygningsplan skal udbydes med inddragelse af totaløkonomiske vurderingsmodeller for skærpede energiinvesteringer (model fra Stenløse Kommune).
Kommunale handlemuligheder i spil
Kommunen har udnyttet flere forskellige handlemuligheder:
Rollen som jordejer: Kommunen har udnyttet sin rolle som jordejer i udstykningen til at etablere krav, der går ud over hvad der er muligt i lokalplanen. Kravet om lavenergibyggeri og Svanemærket blev indskrevet i salgsbetingelserne for grundene. Kommunen har aktivt stillet normkrav til byggeriet.
Lokalplanarbejdet: I udarbejdelsen af lokalplanen for området blev planlæggere, byggesektoren og andre interessenter inddraget for at sikre et optimalt samspil med demonstrationsprojektet (f.eks. blev det muligt at bygge i to plan af hensyn til energiøkonomi og tilslutning til naturgas blev frivilligt)
Svanemærket: Anvendelsen af Svanemærket gav kommunen mulighed for på en enkel måde at sikre miljø- og sundhedsmæssig kvalitet i byggeriet. Udviklingen af krav og kontrol blev varetaget af Miljømærke Danmark. Samtidigt gav projektet Miljømærke Danmark mulighed for at implementer Svanemærket og sikre et erfaringsgrundlag for dens udvikling (De nuværende krav skal revideres 2010).
Samarbejde med vidensinstitutioner: Fra sin tidlige start har projektet inddraget eksterne videns institutioner i form af SBi og Center for Byøkologi i udvikling af ide og program.
Dialog med boligforening Kyoto
I Køge Kommune ligger også det nyetablerede bofællesskab Kyoto der er baseret på en række miljø- og energiprioriterede typehuse. Selvom Køge Kommune huser det foregående eksempel på fremsynet byggeri ved Herfølge, har samme kommune været tøvende overfor boligforeningen Kyoto. Måske fordi erfaringerne fra Herfølge ikke har været integrerede i byggesagbehandlingen i Kommunen, eller fordi sagen blev overdraget fra den tidligere Skovbo Kommune der havde en mere negativ indstilling til byggeforeningen, end vi så fra Odsherred og Fri og Fro. Foreningen ønskede en grund i Trekroner, Roskilde, men da priserne på det tidspunkt var blevet højere end i Ørestaden og Roskilde ønskede mere arkitektonisk eksperimenternde byggeri gik storparcellen til en anden forening. Så kiggede de efter andre grunde og bød på en grund i Skovbo Kommune (nu Køge), som de ikke fik. Ifølge KIBS-interview med 2 initiativtagere februar 2008 var det på trods af at de bød højest og at projektet levede helt op til kravene i lokalplanen. Skovbo aflyste udbuddet og ændrede på udbudsbetingelserne så de ikke opfyldte kravene, og så blev det solgt til nogle andre. ”Det ville ikke være forkert at sige at flertallet af kommunens bestyrelse ikke ønskede at vores projekt skulle være lige der på den grund! Der var også et halmkraftværk som leverer til fjernvarmeværket som vi jo skulle undtages fra. Det mener jeg personligt kunne være en af årsagerne. Der er en konflikt i at det er relativt dyrt at opvarme med fjernvarme i nye huse, fordi de er så billige at varme op. Men det er nok min personlige mening at der er en konflikt. Det er blevet sagt, men det skriver man naturligvis ikke! Vi har også hørt, at der var nogen, som bare ikke kunne lide træhuse. Men det er bare sådan en fornemmelse, og jeg vil også sige, at de ikke har været så gode til at kommunikere”. Byggeforeningen er nu godt igang på en anden byggegrund, se under bebyggelser her på sitet.